Stor salviehøne (Centrocercus urophasianus) – fakta og udbredelse
Lær om stor salviehøne (Centrocercus urophasianus): størrelse, adfærd og udbredelse i det vestlige Nordamerika — fakta, beskyttelse og sammenligning med beslægtede arter.
Det store salviehøne (Centrocercus urophasianus) er det største sankthanshøne i Nordamerika. Den lever i den vestlige halvdel af USA og i provinserne Alberta og Saskatchewan. De er større end en fasan, men mindre end en vild kalkun.
Udseende og størrelse
Stor salviehøne er en kraftigt bygget fugl med markant kønsdimorfi. Hannerne er tydeligt større end hunnerne, har en sort-hvid mønsteret fjerdragt, runde hvide sider og en stor, vifteformet hale, der bruges i parringsdisplay. Hannerne har desuden par af oppustelige gul-orange halssække, som skaber de karakteristiske "boom"-lyde under parringssæsonen. Hunnerne er mere diskrete i farverne med brunmeleret fjerdragt, som giver effektiv camouflage ved boet.
Leveområde og udbredelse
Arten er tæt knyttet til salviebusk-steppe (sagebrush steppe) og åbne tørre græsarealer med spredte buske. Disse habitater giver både føde og skjul til redebygning og yngelpleje. Stor salviehøne forekommer over et stort område i den vestlige del af Nordamerika, men bestanden er fragmenteret som følge af tab og forringelse af habitat.
Føde og adfærd
Føde varierer med årstid. Om vinteren lever fuglene hovedsageligt af tørre salvieblade (sagebrush), mens de i foråret og sommeren supplerer med grønne planter, frø og insekter. Især ungerne er stærkt afhængige af insekter de første uger for at få tilstrækkeligt protein.
Stor salviehøne er kendt for sine spektakulære parringspladser, kaldet lek, hvor hannerne samles og udfører synkrone displays for at tiltrække hunner. Hannenes oppustelige halssække, fjerpryd og lydproduktioner er centrale i disse ritualer.
Rugning og ungfugle
Hunner bygger reder direkte på jorden, ofte i nærheden af salviebuske for skjul. Kuldene indeholder typisk flere æg (ofte omkring 5–10), som hunnen ruger alene. Inkubationen varer cirka 3–4 uger afhængigt af lokale forhold. De nyudklækkede unger er nidifuge (forlader reiret kort efter udklækning) og følges af hunnen, som leder dem til føde og skjul.
Trusler og bevaring
Stor salviehøne har oplevet markante bestandsfald i mange områder, primært på grund af tab og fragmentering af salviebuske-habitater. Hovedtrusler omfatter ændret arealanvendelse (landbrug, byudvikling), energiprojekter (råstofindvinding, vindkraft), invasive plantearter (fx cheatgrass), hyppigere og større brande samt ændringer i græsningstrykket. Klimaforandringer forværrer mange af disse problemer ved at ændre vækstforholdene for salviebuske.
Der arbejdes med en række bevaringsindsatser: beskyttelse af nøglelokaliteter og lek, restaurering af salviebuske, kontrol med invasive arter, ændret forvaltning af græsning og regulering af arealanvendelse. I USA har debatten om formel beskyttelse (f.eks. efter Endangered Species Act) været intens, og lokale såvel som føderale initiativer forsøger at balancere menneskelig brug af arealer med artens overlevelse.
De hører til familien Phasianidae. Gunnison-salviehønen (Centrocercus minimus) er den anden art i slægten, og den er generelt endnu mere truet end den større salviehøne.
Befolkninger
På et tidspunkt talte de millioner af mennesker. På grund af tabet af sagebrush-habitatet er der nu mellem 200.000 og 500.000 fugle i det vestlige USA. De overvejes nu at blive opført på listen over truede arter i henhold til Endangered Species Act (ESA). I Canada anslås det, at deres habitatområde er blevet reduceret med 90 %. De er helt forsvundet fra British Columbia. Det anslås, at bestanden i Canada blev reduceret med 88 % mellem 1988 og 2006.
Opvartning
Om foråret, i ynglesæsonen, samles han-salviehønsene for at gøre kurmageri. Det gør de på områder, der kaldes "leks". Når hannerne danser, laver de en knaldende lyd. Det sker ved at puste deres to gule halssække op og ned. De viser deres spidse halefjer, mens de strutter. Der kan være op til et dusin hanner, der danser på samme tid. Nogle gange kæmper to hanner med deres vinger. Hønsene holder øje i flere dage, før de vælger en mage. De laver deres reder i sagebrush. Hannerne hjælper ikke med redebygningen eller med at opfostre ungerne.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er den store salviehøne?
A: Den store salviehøne er den største rype i Nordamerika.
Q: Hvor lever den store salviehøne?
A: Den store salviehøne lever i den vestlige halvdel af USA og i provinserne Alberta og Saskatchewan.
Q: Hvor stor er den store salviehøne sammenlignet med andre fugle?
A: Den store salviehøne er større end en fasan, men mindre end en vild kalkun.
Q: Hvilken familie tilhører den store salviehøne?
A: Den store salviehøne hører til familien Phasianidae.
Q: Hvad er den anden art i samme slægt som Gunnison-salviehønen?
A: Den anden art i samme slægt som Gunnison-salviehønen er den store salviehøne.
Q: Er der andre arter i Centrocercus-slægten?
A: Nej, der er kun to arter i Centrocercus-slægten: den store salviehøne og Gunnison-salviehønen.
Q: Hvad er det videnskabelige navn på den store salviehøne?
A: Det videnskabelige navn på den store salviehøne er Centrocercus urophasianus.
Søge