Grågås (Anser anser) – beskrivelse, udbredelse, adfærd og yngel

Lær om grågås (Anser anser): udseende, udbredelse, adfærd, yngel, trækmønstre og sameksistens med mennesker — fakta og billeder.

Grågåsen (Anser anser) er en art af store grågæs i vandfuglefamilien Anatidae. Det er den største gås. Dens udbredelse er meget udbredt. Fugle fra den nordlige del af dens udbredelsesområde i Europa og Asien trækker sydpå for at overvintre på varmere steder.

Den er typearten i slægten Anser og er forfader til husgåsen. Den har været domesticeret mindst siden 1360 f.Kr. Slægtsnavnet stammer fra anser, der er latin og betyder "gås".

Grågæs rejser til deres nordlige yngleområder om foråret og yngler på heder, i moser, omkring søer og på øer ved kysten. De parrer sig normalt for livet og yngler på jorden blandt vegetation. Der lægges et kuld på tre til fem æg. Hunnen udruger æggene, og begge forældre forsvarer og opfostrer ungerne. Fuglene bliver sammen som en familiegruppe og trækker sydpå om efteråret som en del af en flok, hvorefter de skilles det følgende år. Om vinteren opholder de sig i halvvandet vandmiljøer, flodmundinger, moser og oversvømmede marker, hvor de lever af græs og landbrugsafgrøder. Nogle populationer, f.eks. i Sydengland og i byområder, er fastboende og opholder sig i det samme område året rundt.

Beskrivelse

Grågåsen er en kraftig, stor gås med en robust krop. Målene ligger typisk på 74–84 cm i længden og en vingefang på omkring 147–180 cm. Vægten varierer, men rammer ofte mellem 2,5–4,1 kg, hvor hannen ofte er lidt større end hunnen. Overtrækket er overvejende gråbrunt med tydelige fjerdedetaljer, mens hals og hoved er mere brungrå og næbbet er orange til lyserødt.

Stemmen er et karakteristisk højt, rungende "honk" eller "gaank" som bruges i flugt og kommunikation. Der er kun lille kønsbestemt forskel i farver (svag kønsdimorfisme), men størrelsen og adfærden kan skelne kønnene.

Udbredelse og levesteder

Arten forekommer naturligt i store dele af Europa og tempereret Asien. Om sommeren yngler den i nordlige og tempererede områder, mens fugle fra nordligere populationer trækker til sydligere dele af Europa, Nordafrika, Mellemøsten og nogle steder i det sydlige Asien for at overvintre. I takt med ændringer i landbrug og klima er flere bestande blevet mere stationære i dele af Vest- og Nordeuropa.

Yngle- og opvækstområder er typisk:

• åbne våde enge og moser
• søbredder og flodnære områder
• kystnære øer og strandenge
• landbrugsland og græsningsarealer, især uden for ynglesæsonen

Adfærd og ernæring

Grågæs er sociale fugle, som danner par, familiegrupper og større flokke. Under træk flyver de ofte i V-formation, hvilket sparer energi og gør navigation lettere. Efter gydning flytter mange til særlige fælles fældningsområder, hvor de ligger flyveudygtige i flere uger, indtil nye flyvefjer er vokset ud.

Føde består primært af plantemateriale: græs, stængler, rødder og i landbrugsområder korn og andet efterladt korn. De fouragerer både på land og i lavt vand.

Yngel og reproduktion

Parringen er ofte monogam, og parret forsvarer et territorium i yngletiden. Hunnen lægger typisk 3–5 æg (varierende efter forhold) i en fordybning på jorden dækket af planter og dun fra hunnen. Inkubationen varer cirka 27–28 dage, og det er hovedsageligt hunnen, der ruger, mens hannen holder vagt.

Ungerne (gæslinger) er prækokiale: de kan forlade reden kort efter klækning, svømme og begynde at spise plantemateriale sammen med forældrene. Ungerne opnår flyvefærdighed typisk efter 6–9 uger. Familier forbliver sammen gennem sommeren og ofte indtil næste forår.

Levetid, rovdyr og trusler

Grågæs kan leve i mange år; i naturen registreres ofte en maksimal levealder på over 20 år. Æg og gæslinger er udsat for predation fra ræv, mårdyr, kragefugle og måger, mens voksne også kan forbedres af store rovfugle eller menneskelig jagt i visse områder.

På verdensplan vurderes arten som ikke truet (IUCN: Least Concern), og deres bestande er i mange regioner stabile eller stigende. Stigningen skyldes blandt andet beskyttelse, øget tilgængelighed af landbrugsføde og mildere vintre. Samtidig fører store flokke nogle steder til konflikter med landbrug og til øgede kollisioner med luftfart ved lufthavne.

Forholdet til mennesker

Grågåsen har stor kulturel og økonomisk betydning: den er både forfader til husgåsen og et jagtobjekt i visse lande. Som teksten nævner har den været domesticeret mindst siden 1360 f.Kr. I moderne tid håndteres konflikten med landbrug ofte gennem afskrækningsforanstaltninger, ændret afgrødepleje eller jagtrestriktioner, afhængigt af lokal forvaltning.

Bevarelse og forvaltning fokuserer på at balancere bevaring af vildbestande med håndtering af landbrugs- og luftfartssikkerhedsproblemer samt at sikre beskyttelse af vigtige vådområder og trækruter.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er grågåsen?

Spørgsmål: Hvor er grågåsen udbredt?

Spørgsmål: Hvor flytter grågåsen fra den nordlige del af sit udbredelsesområde hen om vinteren?

Spørgsmål: Hvad er husgåsens forfædre?

Spørgsmål: Hvor bygger grågæs rede om foråret?

Sp: Hvad er størrelsen på et ægklump af grågæs?

Spørgsmål: Hvad æder grågæs om vinteren?

Søg efter bogstav