Det store spring fremad (kinesisk: 大跃进; pinyin: Dàyuèjìn) var en plan, der blev skabt for at øge Kinas økonomi og industri. Den blev startet af den kommunistiske leder formand Mao Zedong i 1958 og sluttede i 1961. Det store spring fremad lykkedes ikke at skabe industrialisering, og den hungersnød, som den skabte, dræbte millioner af mennesker. Nogle mennesker mener, at det var den største hungersnød i historien.
Baggrund og målsætninger
Målet med Det store spring fremad var en hurtig omdannelse af Kina fra et overvejende landbrugssamfund til en industriel stormagt. Planen søgte at øge både kornproduktion og stålproduktion gennem kollektivt arbejde, omfattende mobilisering af arbejdskraft og oprettelsen af såkaldte folkekommuner. De officielle mål var ambitiøse: store stigninger i landbrugsudbytte, større industrialiseringshastighed og hurtig modernisering af infrastrukturen.
Gennemførelse
- Oprettelse af folkekommuner, hvor jord, værktøj og produktionsmidler blev kollektivt ejet og styret.
- Mobilisering af store mængder arbejdskraft til industriprojekter og infrastruktur.
- Indførelse af baggårds- eller hobbyovne (backyard furnaces) for at øge stålproduktionen lokalt; disse ofrede ofte landbrugsarbejde og resulterede i lavkvalitetsstål.
- Stramme kornkvoter og stærke krav til rapportering af produktionstal fra lokale ledere.
Årsager til hungersnøden
Hungersnøden i perioden 1959–1961 skyldtes en kombination af politiske beslutninger og naturlige faktorer:
- Fejl i planlægningen og urealistiske produktionsmål, der satte urimeligt pres på bønder og lokale ledere.
- Tvungen kollektivisering og omlægning af arbejdskraft, bl.a. til backyard furnaces, som reducerede den tid, der var til rådighed for kornproduktion.
- Systematisk fejloplysning: lokale embedsmænd rapporterede ofte for høje udbyttetall for at imødekomme kvoter, hvilket førte til urimelige statslige indkøb og tømning af landsbyernes fødereserver.
- Ekstreme vejrforhold og naturlige katastrofer i visse områder forværrede allerede svage afgrøder, men var ikke den eneste eller hovedårsagen.
- Politiske beslutninger om korneksport og fødevarefordeling, som i nogle tilfælde prioriterede industrielle mål eller bybefolkning over landsbyernes behov.
Omfang og dødstal
Der er bred enighed om, at millioner døde som følge af hungersnøden, men præcise tal diskuteres stadig blandt forskere. Skønnene varierer; mange historikere angiver et interval på omkring 15–45 millioner overflødige dødsfald i perioden. Forskellene i skøn skyldes forskellig metodebrug, adgang til arkiver og politiske fortolkninger.
Konsekvenser og efterspil
- Det store spring fremad blev officielt opgivet omkring 1961, efter at det stod klart, at målene ikke kunne indfries og at menneskelige omkostninger var enorme.
- En række pragmatiske reformer og økonomiske justeringer blev gennemført i begyndelsen af 1960'erne, især under ledelse af ledere som Liu Shaoqi og Deng Xiaoping, som fokuserede mere på genopretning af landbruget og decentralisering af beslutninger.
- Politisk førte kritikken af politikken til interne magtkampe; f.eks. blev general Peng Dehuai, der kritiserede politikken på Lushan-konferencen i 1959, renset og marginaliseret.
- Mao Zedongs prestige blev svækket i nogle kredse efter katastrofen, men han forblev en central skikkelse i kinesisk politik og senere genvandt betydelig indflydelse, hvilket blandt andet bidrog til udbruddet af Kulturrevolutionen i midten af 1960'erne.
- Langsigtede sociale og demografiske følger omfattede tab af generationer, svækkede lokalsamfund og ændringer i befolkningens levevilkår.
Historisk betydning og debat
Det store spring fremad er et centralt emne i moderne kinesisk historie og i studiet af planøkonomi og politisk mobilisering. Forskere debatterer stadig graden af ansvar mellem politiske beslutninger og naturlige faktorer samt præcise dødstal. I Kina var emnet i årtier politisk følsomt, men senere forskning, herunder adgang til arkiver og demografiske studier, har bidraget til en mere nuanceret forståelse.
Samlet set står Det store spring fremad som et eksempel på, hvordan topstyrede, hastige omvæltninger og ideologisk pres kan få katastrofale menneskelige og økonomiske konsekvenser, især når lokale rapporter og rettidig information svigter beslutningstagere.