Borte med blæsten (film)

Story

Scarlett O'Hara er en forkælet, smuk, histrionisk ung sydstatsfrue, der bor i Georgia i 1861. På denne tid er det meget vigtigt for resten af livet, hvem en kvinde gifter sig med, og Scarlett elsker kun én mand. Hans navn er Ashley Wilkes. Desværre finder Scarlett ud af, at Ashley skal giftes med en kvinde ved navn Melanie Hamilton, hans egen kusine. Under en grillaften på Ashleys plantage ved navn Twelve Oaks med alle familierne i området kommer nyheden om, at en krig mellem den nordlige og sydlige del af USA er begyndt. Inden Scarlett lader Ashley gifte sig med Melanie, beslutter hun sig for at fortælle ham, hvad hun virkelig føler. Mens kvinderne tager en lur til før den kommende fest om aftenen, smutter Scarlett ned og venter på, at Ashley kommer ud fra det "møde", som mændene holder om krigen.

Under mødet rejser Rhett Butler, en rig, klog "gentleman" fra Charleston, South Carolina, sig for at advare mændene mod at være for sikre på deres sejr i krigen og forklarer, at nordstaterne har teknologien, jernbanelinjerne og de indvandrere, som de ikke har. Mændene tager det som en fornærmelse, og Rhett forlader stedet for at lade mændene køle ned. Han beslutter sig for at vise sig rundt i huset.

Ashley forlader også rummet for at være en god vært. Men før han når at indhente ham, kommer Scarlett frem fra sit skjulested og vinker Ashley over til ham. Han følger hende ind i et rum, hvor de kan være alene. Scarlett fortæller Ashley, hvor meget hun elsker ham, men Ashley har allerede besluttet sig for at gifte sig med Melanie. Den rige og forkælede Scarlett får et anfald, og derfor forlader Ashley værelset. Scarlett samler i et raseri en vase op og kaster den tværs gennem rummet over en sofa og ind i væggen. Den charmerende Rhett Butler rejser sig fra sofaen, hvilket forskrækker og gør Scarlett forlegen. Han indvilliger i ikke at fortælle nogen om samtalen, selv om han på humoristisk vis gør grin med hende om det hele. Inden mændene forlader stedet, mens de jubler over krigens spænding og erklærer, at de vil "piske de yankees" og være tilbage om en måned, indvilliger Scarlett i at gifte sig med Charles Hamilton (Melanies lillebror). Hun ser knap nok på ham og accepterer kun hans frieri, fordi hun ønsker at få hævn over Ashley for at have giftet sig med Melanie. Desværre bliver Charles syg og dør i krigen, og Scarlett bliver efterladt hjemme og keder sig med traditionerne om at sørge over en mand, hun ikke elskede.

Da hun ser, hvor ulykkelig hendes ældste datter er, giver hendes mor Scarlett lov til at tage til Atlanta, Georgia, for at bo hos Melanie, selv om Scarlett egentlig har Ashley i tankerne. Mens hun er der, ser hun Rhett Butler (Clark Gable), som hun havde et kort møde med til festen. Rhett er blevet kaper, der smugler varer til sydstaterne uden om den nordlige flådeblokade. Han gør Scarlett meget utilpas, især efter at Mealanie tilbyder sin vielsesring for at samle penge ind til hæren, og Scarlett giver også sin. Rhett respekterer Melanie dybt, men ved, at Scarletts tilbud om sin vielsesring ikke betyder noget for hende. Men hun keder sig over at gå i uendeligt sort sørgetøj og blive forhindret i at danse, hvilket hun elsker, og hun indvilliger i at danse med ham, da han tilbyder en stor donation til "The Cause" for en dans med hende, hvilket hendes ældre mener, at hun ikke bør gøre, da hendes mand lige er død, og hun er i sorg. Men da Melanie mener, at det ville være i orden, fordi hun kun gør det for donationen, danser Scarlett med Rhett til Virginia Reel.

Et par måneder senere kommer slaget tæt på Atlanta, og da rygterne om, at Unionens hær invaderer Atlanta, stiger, efterlader Melanies tante Pittypat, en neurotisk hysteriker, de to unge kvinder alene. Scarlett går hen til Melanie for at fortælle hende, at de også bør forlade byen, men finder sin svigerinde i fødsel med Ashleys barn, som han har fået på sin sidste, korte orlov. Lægen har for travlt med at tage sig af de tusindvis af sårede konfødererede soldater, så kun med Scarletts ufaglærte hjælp føder Melanie en dreng. Melanie tror, at hun måske skal dø, og spørger Scarlett, om hun vil tage sig af hendes søn. Scarlett, der allerede er rædselsslagen, men som ikke ønsker, at Melanie skal se det, siger til hende, at hun ikke skal være så dum en gås, og sender sin tjenestepige Prissy ud for at finde Rhett. Han spiller kort på et bordel, og Prissy står udenfor og råber hans navn, men er bange for at gå ind. Da han endelig kommer hen til vinduet, fortæller hun ham, at frøken Melly har fået sit barn (selv om hun tager æren for det meste af det og siger, at frøken Scarlett "hjalp lidt"), og frøken Scarlett vil have Rhett til at komme, fordi yankee'erne er på vej. Efter en højlydt eksplosion, der får Prissy til at blive hysterisk, finder Rhett en af de sidste tilbageværende heste i Atlanta og en vogn, som den kan trække. Scarlett tigger Rhett om at tage dem med hjem til Tara, og til sidst skælder hun ud, at hun vil have sin mor. Det gør Rhetts hjerte blødt, og det samme gør synet af Melanie, som knap nok kan holde fast i ham, da han løfter hende op fra sengen og på hendes næsten uhørlige anmodning, oversat af Scarlett, tager hendes mest værdifulde ejendele med: en af hendes mands og brors ejendele hver. Efter at have læsset vognen og lagt Melanie, der har store smerter efter den svære fødsel, med sit barn i vognens seng, når han at grine af Scarlett, fordi hun er bekymret for, at hun har glemt at låse hoveddøren.

Rhett forsøger at stikke af fra både den konfødererede hær, der trækker sig tilbage og vil have hesten, og fra den nærmer sig Unionens hær. De løber på baggrund af den store brand, der er forårsaget af, at den konfødererede hær har ødelagt brændstofdepotet for at forhindre, at det falder i fjendens hænder. Men efter at være flygtet fra Atlanta stopper Rhett vognen under en bro, som de konfødererede soldater marcherer over. Det regner i silende strøm, og den meget svage og syge Melanie forsøger at beskytte sit spædbarn mod vejret. Rhett informerer Scarlett om, at han tager af sted for at slutte sig til hæren. Hun diskuterer med ham, men han lader sig ikke overtale, og da han beder om et kys til en afgående soldat (altså sig selv), slår Scarlett ham i stedet og erklærer sit evige had til ham. De tre kvinder når endelig frem til Twelve Oaks, Wilkes' familiehjem, der er brændt ned til grunden. Dette syn gør Scarlett endnu mere fast besluttet på at nå frem til Tara og hendes mor, og hun pisker den stakkels trætte hest i et raseri. Hesten falder sammen og dør. De finder Tara i meget dårlig forfatning; hendes mor er død, og hendes fars mentale tilstand virker ustabil. Scarlett lover som bekendt altid at tage sig af sig selv og sin familie, uanset hvad der skal til, for hverken hun eller hendes egne vil nogensinde blive sultne igen.

Efter en pause (en kort pause, der bruges i meget lange film) vender filmen tilbage til Tara, hvor Scarlett og hendes familie arbejder hårdt for at overleve. Den fjerne krig er slut nu, og på trods af Scarletts protester deler de deres mad med hjemvendte konfødererede soldater på gennemrejse. Ashley Wilkes vender tilbage, genkendt langt væk fra af Melanie, der løber hen for at hilse på sin mand. Da Scarlett opdager, hvem det er, begynder hun også at bevæge sig hen mod ham, men bliver holdt tilbage af Mammys påmindelse om, at han er Melanies mand. De fortsætter med at bearbejde jorden selv, uden hjælp fra de slaver, som en sådan plantage krævede. Taras tidligere opsynsmand, som Scarletts mor havde fyret for det, hun anså for uacceptabel opførsel med den lokale tøs, er blevet en magtfuld mand i amtet, og af hævn hæver han deres skatter ud over, hvad de har råd til at betale. Scarlett finder ud af, at Rhett Butler er i fængsel, og hun planlægger at narre ham til at give hende nogle penge, så hun kan hjælpe sin familie. Planen går dog ikke som Scarlett havde planlagt, og efter at have forladt Rhetts fængsel møder Scarlett Frank Kennedy, hendes søster Suellens tiltænkte mand. Da hun indser, at han har en god forretning, som hun har til hensigt at forbedre og redde Tara, beslutter Scarlett sig for at gifte sig med ham, på trods af at han skulle giftes med hendes egen søster.

Scarlett bliver overfaldet i sin vogn, mens hun kører på vejen. Hun kommer ikke til skade, for en af de tidligere markslaver fra Tara bor i en slumby og redder hende, hvorefter hun beder ham om at tage hjem til Tara. Men Frank og de andre mænd beslutter sig for at rydde ud i slumbyen, hvor tidligere slaver og forbrydere boede efter krigen, fordi de ikke havde noget hjem at vende tilbage til og ingen mulighed for at brødføde sig selv. Under denne handling, der er ulovlig i henhold til de love, som den besættende unionshær har indført, bliver Frank dræbt og Ashley såret. Rhett, som er kendt for at være venner med mange af soldaterne fra Nordstaterne, bruger sin kvikke dømmekraft og udtænker en plan sammen med Melanie, som stoler på ham, og de andre kvinder, som stoler på Melanies dømmekraft. Kort efter chokerer Scarlett igen den "gamle garde", dvs. de resterende sydlige Atlanta-familier af hendes klasse, ved at acceptere Rhett Butlers frieri. De nyder deres bryllupsrejse i New Orleans, herunder Scarletts tydelige nydelse af de enorme mængder af lækker mad og den nærhed mellem dem om natten, hvor han beroliger hende, da hun vækkes af et gentaget mareridt. Rhett lover at hjælpe med at genopbygge Tara, og de bygger endnu et palæ i Atlanta. Scarlett nyder sin rigdom og sikkerhed for første gang siden krigens begyndelse og bliver mere og mere grådig og indretter sit nye palæ overdådigt og efter Rhetts mening smagløst. Hun holder fester, hvor hun inviterer nordlige tæppebaggere, mens sydstatsfolkene i hendes omgangskreds forbliver fattige og klædt i klude. Men Melanie, en af de mest respekterede af alle kvinderne i Atlanta, gør det klart, at Scarlett og Rhett stadig skal accepteres i hendes verden.

Da Scarlett får et barn, som Rhett kalder Bonnie, begynder Rhett at indse, at hvis Bonnie skal accepteres i deres egen verden, må han ændre sit omdømme. Melanie hjælper ved at gøre det kendt, at Rhett kæmpede i den konfødererede hær. Efter Bonnie er født, siger Scarlett, at hun ikke vil have flere børn, og Rhett tager nyheden ilde op, da den eneste måde at sikre sig mod flere graviditeter på den tid var total afholdenhed fra sex. Scarlett ønsker stadig, at hun kunne gifte sig med Ashley Wilkes, og hun ser ham en dag og bliver taget i at kramme ham. Til en fest samme aften nægter Rhett at ledsage hende, men tvinger hende til at gå, idet han først vælger en knaldrød kjole til hende. Scarlett er betænkelig, men som altid sejler hun ind og holder hovedet højt. Men der er ingen grund til at bekymre sig, for Melanie er som altid totalt kærlig og accepterende over for "vores kære Scarlett" og følger hende hen til alle gæsterne en efter en og tvinger dem til at hilse på hende. Hun beordrer endda Ashleys søster India til at forlade hendes hus, da India fornærmer Scarlets omdømme. Rhett er imidlertid meget vred og såret, og sent den aften, da hun sniger sig ned for at drikke et glas portvin før sengetid, griber han voldsomt fat i hende og bærer hende op i sit soveværelse. Næste morgen vågner hun glad, men hendes humør varer kun ved, da han fortæller hende, at han rejser væk og tager Bonnie med sig. I London fyrer han den barnepige, som han havde hyret til at passe Bonnie, da hun glemmer at lade en natlampe være tændt på grund af Bonnies frygt for mørke, og han bliver rasende over kvindens insisteren på, at det vil gøre hende svag at give efter for barnet, idet hun fortæller hende, at Bonnie ikke har en svag knogle i kroppen. Bonnie, der ligner en Scarlett i miniformat, vil hjem, og hendes far lover, at de tager af sted med det samme. Meget muligt - hans datters mareridt minder ham om hendes mors mareridt på deres bryllupsrejse. Men da han hilser på Scarlett på den enorme trappe, som han havde båret hende op ad den sidste aften, han var der, fortæller hun ham koldt, at hun er gravid med et andet barn. Han tager fat i hendes arm og spørger, om det er hans eller Ashleys. Vredt rykker Scarlett sin arm voldsomt væk og falder ned ad trappen og dræber deres ufødte barn.

Scarlett og Rhett bliver yderligere knust (meget oprevet), da Bonnie, som nu er deres eneste barn, insisterer på at hoppe på sin hest. Scarlett får et flashback af sin fars dødelige ulykke, da hun hoppede på sin hest, og hun springer op og beder Rhett om at stoppe hende. Men da der ikke er tid til det, falder Bonnie ned og dør. Melanie, der bliver tilkaldt af Mammy for at hjælpe Rhett, som har låst sig inde i et rum med Bonnies lig, er også meget syg og gravid med endnu et barn, selv om hun har fået at vide, at hun ikke ville overleve endnu en fødsel. Hun falder sammen uden for Rhetts dør og bliver båret hjem. Scarlett og Rhett får besked om, at Melanie sandsynligvis vil dø, og de skynder sig at besøge hende. Mens Melanie og Scarlett er alene, beder Melanie Scarlett om at passe på sin mand Ashley og aldrig holde op med at elske Rhett, som elsker Scarlett meget højt. Hun dør lige efter, og Ashley er meget ked af det. Scarlett indser endelig, hvor meget Melanie betød for Ashley, og at Scarlett aldrig kunne have betydet så meget for ham, og hun indser også endelig, at på trods af hendes jalousi og negative tanker gennem årene om Melanie, så var hun virkelig hendes bedste og mest elskede veninde. Og da hun endelig får disse åbenbaringer, går det også endelig op for hende, mens hun løber gennem tågen - hjem til sin mand, at dette er hendes mareridt, og at meningen med det er, at Rhett virkelig er den mand, hun elsker og ønsker at være sammen med.

Scarlett skynder sig hjem for at finde Rhett og fortælle ham, hvor meget hun elsker ham, men han fortæller hende, at han vil skilles, fordi han føler, at hun aldrig har elsket ham. Han er stadig meget såret over at have mistet Bonnie, sin datter, og han efterlader Scarlett alene på trappen, alene og uønsket for første gang i sit liv. Så går det op for hende, at hun altid har Tara. Så hun beslutter sig for ikke at tænke på Rhett og Melanie og Ashley nu og i stedet tage hjem til Tara og tænke over det i morgen.

Mindeværdige citater

Der er mange berømte replikker fra denne film. Folk husker disse replikker og mener, at de er vigtige for filmen.

• Scarlett: Sir, du er ikke en gentleman.

Rhett: Og De, frøken, er ingen dame.

• Rhett: Med nok mod kan man klare sig uden et ry.
• Rhett (til Scarlett): Nej, jeg tror ikke, at jeg vil kysse dig, selv om du har hårdt brug for at blive kysset. Det er det, der er galt med dig. Du skal kysses, og ofte, og af en, der ved hvordan.
• Scarlett: Det kan jeg ikke tænke på lige nu. Hvis jeg gør det, bliver jeg skør. Jeg vil tænke på det i morgen.
• Scarlett (til Frank): Store kugler af ild. Lad være med at genere mig mere, og lad være med at kalde mig "sukker".
• Rhett (til Scarlett): Jeg er ærligt talt ligeglad, min kære.
• Scarlett: I morgen er trods alt en ny dag!
• Scarlett: Så sandt Gud er mit vidne, jeg vil aldrig mere være sulten!

Anerkendelse

Selv om Borte med blæsten havde premiere i 1939, huskes den stadig i dag som en af de største amerikanske film nogensinde. Da den fik premiere i Atlanta, blev der afholdt en parade før filmen, og der var tre dage med fester, hvor filmens stjerner var iført kostumer, og mange butikker i byen var omdekoreret, så de så ud, som de ville have gjort under borgerkrigen.

Priser

Borte med blæsten modtog 10 Oscar-priser i 1940.

• Bedste film - Selznick International Pictures (David O. Selznick, producent)
• Bedste skuespillerinde i en hovedrolle - Vivien Leigh
• Bedste skuespillerinde i en birolle - Hattie McDaniel
• Bedste filmfotografering, farve - Ernest Haller og Ray Rennahan
• Bedste instruktør - Victor Fleming
• Bedste filmredigering - Hal C. Kern og James E. Newcom
• Bedste manuskript - Sidney Howard
• Bedste kunstneriske ledelse - Lyle Wheeler
• Ærespris - William Cameron Menzies - for "brugen af farver til at forstærke den dramatiske stemning"
• Pris for teknisk præstation - Don Musgrave

Den blev nomineret til yderligere fem priser.

• Bedste skuespiller i en hovedrolle - Clark Gable
• Bedste skuespillerinde i en birolle - Olivia de Havilland
• Bedste effekter, special effects - Fred Albin (lyd), Jack Cosgrove (foto) og Arthur Johns (lyd)
• Bedste musik, originalmusik - Max Steiner
• Bedste lyd, indspilning - Thomas T. Moulton (Samuel Goldwyn SSD)

Virkning

Filmen blev af det amerikanske filminstitut udnævnt til den fjerde bedste film nogensinde. Citatet "Frankly, my dear, I don't give a damn", sagt af Rhett Butler i slutningen af filmen, blev kåret som det bedste filmcitat nogensinde. Filmen indtjente flest penge nogensinde, efter at der er taget højde for inflationen.