Borte med blæsten er en amerikansk film fra 1939, der er baseret på Margaret Mitchells bog af samme navn. Den havde premiere i Atlanta, Georgia. I hovedrollerne ses Clark Gable, Vivien Leigh, Leslie Howard og Olivia de Havilland. Filmen fortæller historien om den amerikanske borgerkrig fra en ung sydstatskvinde ved navn Scarlett O'Haras perspektiv (synspunkt).

Baggrund og produktion

Filmen blev produceret af David O. Selznick og krediteres officielt som instrueret af Victor Fleming, selvom både George Cukor og Sam Wood også arbejdede på projektet under optagelserne. Den blev optaget i Technicolor, med stor produktionsskala, omfattende kulisser og kostumer for at genskabe Sydstaternes plantageliv og borgerkrigens ødelæggelser. Musikken er komponeret af Max Steiner, og manuskriptet bygger på Margaret Mitchells roman fra 1936.

Handling og temaer

Fortællingen følger Scarlett O'Haras liv før, under og efter den amerikanske borgerkrig og rekonstruktionsperioden. Filmen skildrer hendes kamp for at bevare familiens plantage Tara, hendes ubesvarede kærlighed til Ashley Wilkes og det komplicerede forhold til den karismatiske, men kyniske Rhett Butler (spillet af Clark Gable). Centrale temaer er overlevelse, klasseopbygning, kærlighed og identitet – samtidig med, at filmen viser det sydlige samfunds struktur, herunder slaveri og dets menneskelige konsekvenser.

Skuespil og modtagelse

Ud over de nævnte hovedrolleindehavere medvirker en række markante biroller, herunder Hattie McDaniel, der som Mammy blev den første sorte kunstner, der vandt en Oscar. Filmen blev en enorm kommerciel succes og en milepæl i amerikansk filmhistorie. Den modtog ti Academy Awards og var nomineret til 13, og Vivien Leigh blev tildelt prisen for Bedste kvindelige hovedrolle. Filmen indeholder også flere ikoniske øjeblikke og replikker, blandt andet den berømte sætning: "Frankly, my dear, I don't give a damn."

Betydning og kontrovers

"Borte med blæsten" har haft stor kulturel indflydelse og regnes som et af de store epics i Hollywoods guldalder. Samtidig har filmen været og er genstand for kritik på grund af sin fremstilling af slaveri, raceforhold og stereotyper. I moderne tid diskuteres filmen hyppigt i sammenhæng med historisk kontekstualisering; nogle udgivelser og visninger ledsages af indledninger eller forklaringer, der sætter stoffet i perspektiv.

Eftermæle

Filmen er blevet bevaret og restaureret ad flere omgange, er ofte nævnt blandt de mest sete og indtjenende film i historien (justeret for inflation) og indgik i USAs National Film Registry som en del af landets bevarelsesværdige filmarv. Dens tekniske og narrative skala, samt de skuespilpræstationer, har sikret dens plads i filmhistorien — men dens arv ledsages også af løbende debat om repræsentation og historisk ansvar.