Claude Adhémar André Theuriet (8. oktober 1833, Marly-le-Roi - 23. april 1907) var en fransk digter og forfatter, født i Marly-le-Roi (Seine et Oise). Han er især kendt for sine naturskildringer og forfatterskab, der hylder det landlige liv og de enkle glæder i naturen.
Uddannelse og embedsgerning
Theuriet studerede jura i Paris og slog sig efter studierne ned som embedsmand. Han fortsatte i embedet i mange år og gik på pension i 1886, næsten 20 år efter at hans første bog var udkommet.
Litterært virke
Hans første store bog var Chemin des bois, en samling af digte hvoraf mange allerede havde stået i Revue des Deux Mondes. Ud over poesi skrev Theuriet også noveller og prosaværker, ofte med motivkredse hentet fra landsbyliv, skov og årstidernes skiften. Hans tekster rummer hyppigt detaljerede observationer af planter, dyr, daglige gøremål og landskabets stemninger.
Stil og temaer
- Naturskildring: Theuriet er særlig kendt for en varm, detaljeret og sanselig fremstilling af skov, mark og landeveje.
- Det landlige liv: Mange af hans fortællinger og digte fremhæver landbefolkningens skikke, arbejdsliv og enkle glæder.
- Tone og form: Stilen er præget af klarhed, sentimentalitet og en nostalgisk undertone, ofte med et roligt, reflekterende tempo.
Modtagelse og anerkendelse
I 1890 modtog Theuriet den franske pris Vitet fra Det Franske Akademi, og i 1896 blev han selv valgt som medlem af Académie française. Disse hædersbevisninger afspejler hans status som en populær og respekteret forfatter i sin samtid.
Betydning og eftermæle
Theuriets forfatterskab regnes i fransk litteratur for et markant eksempel på 1800-tallets pastoraltradition. Han blev værdsat for sin evne til at gøre naturen nærværende og for sin empatiske skildring af landlivet. Hans digte og prosastykker har påvirket senere forfattere, der arbejder med naturskildring og regional realisme, og hans værker læses stadig af dem, der søger en litterær forbindelse til det landlige Frankrig.
