Dr. Fu Manchu: Sax Rohmers arketype af det onde geni
Dr. Fu Manchu — Sax Rohmers ikoniske arketype af "det onde geni": historisk, kontroversiel og indflydelsesrig i romaner, film og popkultur.
Dr. Fu Manchu er en fiktiv figur i romaner af den britiske forfatter Sax Rohmer fra første halvdel af det 20. århundrede.
Figuren optræder som en af periodens mest berømte skurke og er blevet et varigt billede på arketypen af det onde geni: en kold, beregnende mastermind med store intellektuelle evner og en uhyggelig sans for intriger og videnskabelig manipulation.
Oprindelse og forfatterskab
Sax Rohmer (pseudonym for Arthur Henry Sarsfield Ward) skabte Fu Manchu i en række bøger og noveller. Rohmers fortællinger var populære i aviser og som romanudgivelser og spillede på læseres fascination af eksotiske, spændingsfyldte plots. Fortællingerne kredser ofte om kampen mellem Fu Manchu og hans modstandere fra den vestlige verden, især den britiske efterretningsmand Nayland Smith og andre figurer, der forsøger at stoppe hans planer.
Karaktertræk og motiver
- Fu Manchu fremstilles som leder af en hemmelig organisation (ofte omtalt som Si-Fan), der bruger hemmelig viden, teknologiske opfindelser, giftstoffer og løgnagtige intriger for at udvide sin magt.
- Han er typisk beskrevet med kolde, metodiske træk: genial taktiker, ekspert i kemi og medicin, og utilregnelig i sin hensigtsskyhed.
- Fortællingerne bruger ofte elementer af mystik og ”eksotisk” atmosfære — et greb der skulle skabe stemning, men som i dag opfattes som orientalistisk.
Film, radio, tegneserier og andre medier
Dr. Fu Manchu har været genstand for utallige film-, radio- og tv-adaptationer samt tegneserier og andre populærkulturelle fortolkninger gennem mere end 90 år. Figuren blev hurtigt overført fra roman til scene, biograf og sendeflade, hvor han fungerede som en stærk, genkendelig antagonistskikkelse.
I mange film- og tv-versioner blev karakteren spillet af hvide skuespillere iført make-up for at ligne en kinesisk mand (såkaldt ”yellowface”), hvilket i dag betragtes som problematisk og kulturelt stødende. Senere fortolkninger og pasticher har forsøgt at modernisere eller nuancere skikkelsen, men originalens image sidder stadig dybt i populærkulturens bevidsthed.
Kritik og kulturel arv
Kritik: Rohmers Fu Manchu-tekster og de mange populære adaptioner er i dag stærkt kritiseret for at være bygget på stereotyper og racemæssige fordomme — især forstærkningen af det såkaldte ”Yellow Peril”-narrativ, som fremstiller østasiatiske folk som truende, listige eller underlegne. Mange moderne læsere, kritikere og kulturhistorikere peger på, at karakteren afspejler vestlige frygt- og magtbilleder fra kolonitiden snarere end nogen realistisk portrættering.
Arv: På trods af kritikken har Fu Manchu haft stor indflydelse på populærkulturens forestillinger om ”det onde geni” og inspireret senere skurke og fortællingstyper inden for bøger, film og tegneserier. Udtrykket ”Fu Manchu” lever også videre i populærkulturen i form af den karakteristiske ”Fu Manchu”-overskægsstil.
Vigtigt at kende til i dag
Når man læser eller ser historier om Dr. Fu Manchu i dag, er det nyttigt både at forstå hans plads i fiktionens udvikling som en effektiv skurkearketype og at være opmærksom på de problematiske kulturelle forestillinger, som figuren videreførte. Mange moderne genfortællinger vælger derfor at kritisere eller omskrive elementer af Rohmers oprindelige portræt for at undgå reproduktion af skadelige stereotyper.
Figuren er fortsat et interessant studieobjekt for dem, der undersøger sammenhængen mellem litterær populærkultur, koloniale holdninger og hvordan fiktion kan påvirke opfattelser af andre folkeslag over tid.
Den første roman i serien
Detaljer
Forfatterens beskrivelse af ham var:
"Forestil dig en person, høj, slank og katteagtig, højskuldret, med en pande som Shakespeare og et ansigt som Satan, ... et gigantisk intellekt, med alle videnskabens ressourcer fra fortid og nutid ... Forestil dig dette forfærdelige væsen, og du har et mentalt billede af Dr. Fu-Manchu, den gule fare inkarneret i en mand". -Den lumske Dr. Fu Manchu
Fu Manchu er en mesterforbryder, og hans mordplaner er præget af brugen af biologisk krigsførelse. Han undgår normalt våben og sprængstoffer og foretrækker dacoits, bøller og medlemmer af andre hemmelige selskaber som sine agenter. De bruger knive eller "pytons og cobraer ... svampe og mine små allierede, bacillerne ... mine sorte edderkopper" og andre mærkelige dyr eller naturlige kemiske våben.
I de tidligste bøger er Fu Manchu agent for det hemmelige selskab Si-Fan og er hjernen bag en bølge af mord på vestlige imperialister. I de senere bøger søger han at få kontrol over Si-Fan. Si-Fan finansieres i vid udstrækning gennem kriminelle aktiviteter, især narkotikahandel og hvidt slaveri. Dr. Fu Manchu har forlænget sin allerede betydelige levetid ved hjælp af elixir vitae (livselixir), en formel, som han har brugt årtier på at perfektionere.
Fu Manchu bliver bekæmpet af en typisk engelsk detektiv af Sherlock Holmes-typen: Denis Nayland Smith. Fu Manchus datter, Fah Lo Suee, er selv en snu hjerne, der planlægger at tilrane sig sin fars position i Si-Fan og hjælper hans fjender inden for og uden for organisationen. Hendes rigtige navn er ukendt; Fah lo Suee var et kærlighedsudtryk fra barndommen. Hun er blevet spillet af Anna May Wong, Myrna Loy og flere andre skuespillerinder.
Kritik
Dr. Fu Manchu er blevet kritiseret for at være en åbenlyst racistisk skabelse. I en anmeldelse i The Independent står der: "Disse storslåede absurde bøger, der gløder af en vanvittig eksotisme, er i virkeligheden langt mindre polære, mindre sort-hvide, mindre hvid-gule, end de først ser ud til".
I. W. Publications' Dr. Fu Manchu (1958), genoptryk af materiale fra Avon Comics, omslag af Carl Burgos
Skuespillere
Blandt de skuespillere, der har spillet Fu Manchu i film, kan nævnes Boris Karloff (én gang), Warner Oland (fire gange) og Christopher Lee (fem gange).
Blandt de skuespillerinder, der spillede hans datter Fa Lo Suee, kan nævnes Myrna Loy og Anna May Wong, men mest af alt Tsai Chin, der spillede rollen fem gange i 1960'erne. Karakteren Fa Lo Suee blev som regel omdøbt til en form, der lettere kunne udtales.
Den anden kvindelige figur, som optræder i flere af historierne og dermed i nogle af filmene, er Karamaneh, kaldet "Kâramanèh". Historien går ud på, at hun blev solgt til Si-Fan af egyptiske slavehandlere, da hun endnu var barn. Hun optræder i fem romaner i serien som en kærlighedsinteresse.
Bøger
- The Mystery of Dr. Fu-Manchu (1913) (amerikansk titel: The Insidious Dr. Fu-Manchu).
- The Devil Doctor (1916) (amerikansk titel: The Return of Dr. Fu-Manchu)
- The Si-Fan Mysteries) (1917) (US Title: The Hand of Fu Manchu}
- Fu Manchu's datter (1931)
- Fu Manchu's maske (1932)
- Fu Manchu's Bride (1933) (amerikansk titel: Fu Manchu's Bride)
- Fu Manchu på sporet (1934)
- Præsident Fu Manchu (1936)
- Fu Manchu's trommer (1939)
- Fu Manchu's ø (1941)
- Fu Manchu's skygge (1958)
- Genindtræde: Dr. Fu Manchu (1957) (amerikansk titel: Re-Enter Fu Manchu)
- Kejser Fu Manchu (1959) var Rohmer's sidste roman.
- The Wrath of Fu Manchu (1973) var en posthum antologi. Den indeholdt titelnovellen, der blev udgivet første gang i 1952, og tre senere noveller: The Eyes of Fu Manchu (1957), The Word of Fu Manchu (1958) og The Mind of Fu Manchu (1959).
- Allison & Busby genoptrykte alle romanerne plus The Wrath of Fu Manchu i fem bind af en omnibusudgave fra 1995 til 2000.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem skabte figuren Dr. Fu Manchu?
A: Karakteren blev skabt af den britiske forfatter Sax Rohmer i første halvdel af det 20. århundrede.
Spørgsmål: Hvor længe har Dr. Fu Manchu været vist i forskellige medier?
Svar: Dr. Fu Manchu har været vist i film, tv, radio, tegneserier og tegneserier i over 90 år.
Sp: Hvilken arketype repræsenterer Dr. Fu Manchu?
A: Han er en arketype for det onde geni.
Sp: Hvornår skabte Sax Rohmer figuren Dr. Fu Manchu?
A: Sax Rohmer skabte figuren Dr. Fu Manchu i første halvdel af det 20. århundrede.
Spørgsmål: I hvilke medier har Dr. Fu Manchu været vist i?
Svar: Han har været vist i film, tv, radio, tegneserier og tegneserier i over 90 år.
Spørgsmål: Hvad er det særlige ved denne fiktive figur?
Svar: Han er en arketype på det onde geni og har været med i forskellige medier i over 90 år.
Søge