Fjerde væg
Den fjerde væg er den imaginære "væg" foran scenen i et traditionelt teater med tre vægge. I et teater er den fjerde væg den væg, hvorigennem publikum ser stykkets handling. Ideen om den fjerde væg blev gjort berømt af filosoffen og kritikeren Denis Diderot. Den blev brugt mere i det 19. århundrede. Den fjerde væg udvidede ideen om en imaginær grænse mellem et fiktivt værk og dets publikum.
Hvis en skuespiller taler direkte til publikum, gør noget med publikum eller blot lægger mærke til publikum, kaldes det at "bryde den fjerde væg". I en film eller på tv kan det ske ved, at skuespilleren taler direkte til kameraet. Dette bryder en grænse, der normalt er opstillet eller antaget af fiktionsværker. Det er kendt som en metafiktionel teknik. I litteratur og videospil sker det, når en karakter anerkender læseren eller spilleren.
Den fjerde væg er ikke det samme som en monolog. En monolog er et dramatisk virkemiddel, der bruges af dramatikere, hvor en person på scenen holder en monolog, som giver publikum indblik i deres tanker.
Accepten af den fjerde vægs gennemsigtighed er en del af den manglende troværdighed mellem et fiktivt værk og et publikum. Det giver dem mulighed for at nyde fiktionen, som om de var vidne til virkelige begivenheder. Selv om kritikeren Vincent Canby i 1987 beskrev den som "det usynlige gardin, der for altid adskiller publikum fra scenen".
I en boks, som denne, der blev brugt i en opsætning af Anton Tjechovs Kirsebærhaven fra 1904 på Moskvas kunstteater, er der tre vægge af scenekulisser på scenen, mens den usynlige fjerde væg er prosceniumbuen.
Udenfor teater
Metaforen om den fjerde væg er blevet brugt af skuespilleren Sir Ian McKellen til at beskrive maleren L. S. Lowrys arbejde:
"... stod på den anden side af vejen fra sine undersåtter og observerede. Ofte nok er der en række personer i en menneskemængde, der kigger tilbage på ham. De inviterer os et øjeblik ind i deres verden, ligesom karakterer på en scene nogle gange gør, og bryder illusionen om den fjerde væg."
McKellen sagde, at "Lowrys synsvinkel i luften er som en udsigt fra kjolekredsen", hvor han ser nedad som til en scene. Og McKellen hævder, at Lowry "ofte markerer grænserne for gadebilledet med kantsten eller et fortov, der føles som scenekanten, hvor spotlyset belyser handlingen".
Litteraturkritikeren David Barnett har brugt metaforen om den fjerde væg til Harvard Lampoons parodi på Ringenes Herre. Han siger, at en karakter bryder reglerne for historiefortælling ved at henvise til selve teksten. Karakteren Frodo bemærker "det ville blive et langt epos", hvilket efter Barnetts mening "bryder den fjerde væg".
Woody Allen brød den fjerde væg flere gange i sin film Annie Hall. Allen forklarede: "fordi jeg følte, at mange af publikum havde de samme følelser og problemer. Jeg ønskede at tale direkte til dem og konfrontere dem."
Brud på den fjerde væg bruges også til komiske formål. Mel Brooks bryder den fjerde væg i mange af sine film, nogle gange bogstaveligt talt. I Blazing Saddles er den afgørende kampscene mellem byens indbyggere og de lovløse så stor, at den bogstaveligt talt bryder ind i andre dele af filmstudiet.
På tv er det sjældent, at man bryder den fjerde væg. Det er blevet gjort i hele mediets historie. George Burns gjorde det mange gange i den sitcom fra 1950'erne, som han spillede hovedrollen i sammen med sin rigtige kone Gracie Allen. I "It's Garry Shandling's Show" og "Mrs Brown's Boys" går titelfiguren i begge tilfælde rundt mellem scenerne midt i en scene. Sidstnævnte viser karakterer, der laver de samme scener om, når de har overset en linje i dialogen. En anden tv-figur, der jævnligt bryder den fjerde væg, er Francis Urquhart i de britiske tv-dramaserier House of Cards, To Play the King og The Final Cut. Urquhart taler til publikum flere gange i løbet af hvert afsnit. Han giver seerne kommentarer til sine egne handlinger i serien. Den samme teknik bruges også i den amerikanske filmatisering af House of Cards.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den fjerde væg?
A: Den fjerde væg er en imaginær "væg" foran et traditionelt teater med tre vægge. Det er gennem denne væg, at publikum ser handlingen i et stykke.
Spørgsmål: Hvem gjorde ideen om den fjerde væg berømt?
A: Ideen om den fjerde væg blev berømt af filosoffen og kritikeren Denis Diderot.
Spørgsmål: Hvornår blev den populær?
Svar: Den fjerde væg blev mere populær i det 19. århundrede.
Spørgsmål: Hvad sker der, når en skuespiller taler direkte til eller interagerer med et publikum?
Svar: Når en skuespiller taler direkte til eller interagerer med et publikum, kaldes det "at bryde den fjerde væg". Dette bryder en grænse, der normalt er opstillet eller antaget af fiktionsværker.
Spørgsmål: Hvordan sker det at bryde den fjerde væg i litteratur og videospil?
A: I litteratur og videospil sker det, at den fjerde væg brydes, når en karakter anerkender læseren eller spilleren.
Spørgsmål: Hvordan adskiller det at bryde den fjerde væg sig fra en monolog?
A: At bryde den fjerde væg adskiller sig fra en monolog, idet en monolog er et dramatisk virkemiddel, der anvendes af dramatikere, hvor en karakter på scenen holder en monolog, som giver et indblik i deres tanker, mens det at bryde den fjerde væg indebærer, at man taler direkte til eller interagerer med et publikum.
Spørgsmål: Hvilken rolle spiller suspension of disbelief i forbindelse med accept af gennemsigtighed mellem et fiktivt værk og dets publikum? Svar: Accept af gennemsigtighed mellem det fiktive værk og dets publikum gør det muligt for dem at nyde det, som om de var vidne til virkelige begivenheder, hvilket kræver, at man skal suspendere vantro, for at denne effekt kan opnås.
