Erik X (Erik Knutsson) — konge af Sverige 1208–1216

Erik X (Erik Knutsson) — Sveriges konge 1208–1216: sejr i Lena og Gestilren, kronet 1210, hans regering, familiehistorie og død på Visingsö i 1216.

Erik X af Sverige (Erik Knutsson, ca. 1180 - 10. april 1216) var konge af Sverige fra omkring 1208 til sin død i 1216. Hans regeringstid faldt i en periode med vedvarende dynastiske stridigheder mellem den såkaldte Erikætte og Sverkerætten, hvor tronen ofte skiftede hænder ved slag og politiske alliancer.

Tidlige år og vej til magten

Erik var søn af kong Knut Eriksson af Sverige; moderen er ikke kendt med sikkerhed. I 1205 led hans familie et alvorligt tilbageslag ved slaget ved Älgarås, hvor tre af Eriks brødre blev dræbt. Erik undslap og søgte i en årrække tilflugt hos slægt og støtter i Norge, hvor han opholdt sig i cirka tre år, inden han vendte tilbage til Sverige.

Slagene ved Lena og Gestilren

Efter hjemkomsten samlede Erik tilhængere fra den erikske fraktion og besejrede Sverker 2. af Sverige i slaget ved Lena i 1208. Striden fortsatte, og i 1210 fulgte det afgørende slag ved Gestilren, hvor Erik atter stod over for Sverker II, som havde forsøgt at generobre tronen. Sverker faldt i slaget ved Gestilren, og Eriks sejr sikrede ham et fast greb om magten.

Kroning, kirke og pavelig anerkendelse

Efter Gestilren blev Erik formelt valgt til konge, men den ceremonielle kroning fandt først sted i november 1210. Kroningen, foretaget af biskop Valerius, er den ældste kendte kongelige kronehandling i Sverige. Valerius havde tidligere stået på Sverker IIs side, og hans kronsagning af Erik markerer samtidig en vigtig kirkelig legitimering af den nye konge.

I 1216 modtog Erik også anerkendelse fra pave Innocens III, som dermed accepterede ham som konge af Sverige. I pavens breve omtales Erik også som hersker over hedenske områder, som han formodentlig havde underlagt sig — her nævnes ofte Finland som en mulig region under svensk indflydelse. Tidligere havde pavestolen støttet Sverker II, så denne ændring illustrerer den omskiftelige internationale støtte i perioden.

Regeringstid og forholdene i riget

Kilderne fra Eriks regeringstid er sparsomme. Der vides relativt lidt om hans interne administration, men samtidige beretninger og senere kronikere fremhæver, at landbruget stod godt under hans regering, hvilket kan pege på en periode uden store hungersnødskatastrofer i de år, han regerede. Erik arbejdede sandsynligvis også med at konsolidere sin position i Västergötland og øvrige dele af riket efter de militære sejre.

Familie og børn

Erik blev i 1210 gift med Rikissa af Danmark, datter af Valdemar 1. af Danmark og Sophia af Novgorod. Ægteskabet styrkede hans internationale forbindelser og legitimitet. Erik fik flere børn, der spillede roller i Nordens senere politiske landskab:

1. Sofia (død før 24. april 1241), gift med prins Burwin Henry III af Mecklenburg (død 1277/1278). Ægteskabet knyttede svenske dynastiske forbindelser til Mecklenburg.
2. Marianne, omtalt som pommersk prinsesse og kaldet Mariana eller Marina. Hendes nøjere identitet er usikker i kilderne.
3. Ingeborg Eriksdotter af Sverige, der blev gift med Birger Jarl. Ingeborg var mor til den senere kong Valdemar, og gennem hende fik huset Erik betydning for den efterfølgende svenske magtstruktur.
4. Erik Eriksson, kaldet Erik Lisp og den lamme (senere kendt som Erik XI). Han blev født posthumt i 1216, efter sin fars død, og blev som voksen også konge af Sverige (han regerede i perioderne 1222–1229 og 1234–1250). I Karlskrønikan nævnes desuden en Martha Bonde som søster til Erik Lisp og Lame, hvilket skulle gøre hende til en datter af Erik Knutsson; historikeren Dick Harrison vurderer dog, at denne forbindelse i krøniken sandsynligvis er politisk propaganda for at styrke Karl Knutssons (Bonde) krav ved at knytte ham til huset Erik.

Død og eftermæle

Erik døde af feber den 10. april 1216 på Näs Slot på Visingsö. Han blev begravet i Varnhems kirke i Västergötland, hvor han og andre medlemmer af den erikske slægt fik deres sidste hvilested. Efter hans død blev rigets magtbalance igen udfordret: den umyndige posthumt fødte søn kunne ikke straks overtage tronen, og Johan Sverkersson (John I), søn af Sverker II, blev konge samme år.

Erik X huskes især for at have styrket den erikske linjes position gennem sejre i felten og for at have modtaget afsluttende kirkelig og pavelig legitimation som svensk konge. Hans efterkommere — især gennem Ingeborg — kom til at præge Sveriges politiske udvikling i midten af 1200-tallet.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Eric X af Sverige?

Spørgsmål: Hvad ved man om hans mor?

Spørgsmål: Hvordan blev han konge af Sverige?

Spørgsmål: Hvem giftede Erik sig med?

Spørgsmål: Hvad blev pave Innocens III enig om med hensyn til Eriks regeringstid?

Spørgsmål: Hvad ved man om Eriks regeringstid?

Spørgsmål: Hvem var nogle børn, der blev født af Erik under hans regeringstid?

Søg efter bogstav