Ermengarde-Blanche af Anjou (ca. 1018–1076) var en fransk adelsdame, som først var grevinde af Chateau-Landon og siden hertuginde af Bourgogne. Hun kaldes også Hermangarde i nogle kilder. Ermengarde-Blanche var arving til grevskabet Anjou og er en forfaderinde til huset Plantagenet.

Oprindelse og tidlig baggrund

Ermengarde-Blanches fødsel er kun kendt omtrentlig; de fleste kilder sætter den omkring år 1018. Hun stammede fra den angevinske adel og var arving til dele af grevskabet Anjou. I en tid hvor ægteskaber blev brugt til at konsolidere magt og jord, gjorde hendes arv hende til en eftertragtet part i regionale magtspil i det nordvestlige Frankrig.

Ægteskaber og titler

Ermengarde-Blanche blev først gift med greven af Château-Landon, hvilket gav hende titlen grevinde af Château-Landon. Senere indgik hun i et ægteskab, der bragte hende ind i hertugdømmet Bourgogne, hvor hun fungerede som hertuginde. Gennem disse ægteskaber knyttede hun Anjou til indflydelsesrige familier i både det centrale og det østlige Frankrig.

Børn, arv og efterkommere

Hun fik børn, som videreførte arven fra både Anjou og de huse, hun giftede sig ind i. Gennem sine efterkommere forbinder hendes linje sig med de angevinske grever, og i sidste ende med huset Plantagenet, der fra midten af 1100-tallet kom til at spille en dominerende rolle i både England og store dele af Frankrig.

Politisk betydning

Som arving og som ægtefælle til fremtrædende herrer spillede Ermengarde-Blanche en rolle i de dynastiske alliancer, der formede magtbalancen i det middelalderlige Frankrig. Hendes ægteskaber og børns ægteskaber var typiske eksempler på, hvordan jord og titler blev knyttet sammen for at styrke familiers positioner i en tid præget af lokale rivaliseringer og vag kongelig kontrol.

Hun omtales i samtidige og senere kilder under varianter af navnet, herunder Ermengarde, Ermengarde-Blanche og i nogle kilder Hermangarde. Kilderne fra 1000-tallet er ofte sparsomme og ufuldstændige, hvilket gør præcise detaljer om personlige forhold og kronologi usikre. Historikere rekonstruerer ofte hendes liv ved at sammenholde diplomer, kronikler og senere genealogiske optegnelser.

Eftermæle

Ermengarde-Blanche huskes i historieskrivningen især som en knudepunktfigur i de slægtsforbindelser, der førte an til plantageneternes opstigen. Hendes funktion som arving og som hertuginde viser, hvordan adelig kvindelig arv og ægteskabsalliance kunne få stor betydning for dynastiske udviklinger i middelalderen.

Bemærk: Mange detaljer om personer fra dette tidsrum er usikre eller diskuteres blandt historikere. Derfor angives datoer og slægtsforbindelser ofte med forbehold i moderne forskning.