École Polytechnique-massakren, også kendt som Montreal-massakren, var en masseskyderi-hændelse den 6. december 1989 på École Polytechnique de Montréal, en ingeniørskole tilknyttet Université de Montréal i Montreal, Quebec, Canada. Marc Lépine, en 25-årig mand, gik målrettet ind i skolens ingeniørbygning og skød i alt 28 personer. Af dem blev 14 kvinder dræbt; efter angrebet tog Lépine sit eget liv, så det samlede antal døde var 15 (inklusive gerningsmanden) og adskillige blev såret. Skytten var rettet mod kvinder under angrebet og udtalte, at han "bekæmpede feminismen" og kaldte de tilstedeværende kvinder "en flok feminister". Han begik efterfølgende selvmord.

Hændelsesforløb

Den 6. december om eftermiddagen gik Marc Lépine, bevæbnet med et halvautomatisk gevær (en Ruger Mini-14) og en kniv, ind i École Polytechnique. Han blev rapporteret at have adskilt mænd og kvinder i et lokale og peget geværet mod kvinderne. Herefter åbnede han ild mod de kvinder, han havde udpeget. Skyderiet skete hurtigt og på få minutter, før han forlod bygningen og begik selvmord.

Gerningsmanden og motiv

Marc Lépine efterlod en note og udtalelser, hvor han beskrev sit had mod feminisme og kvinder i tekniske fag. Hans handlinger blev af mange tolket som et målrettet angreb mod kvinder og et ekstremt udtryk for misogyni. Efterforskningen viste, at hans motiver var personlige og ideologiske — han følte, at kvinder havde "overtaget" plads i fag, som han mente tilhørte mænd. Der var også diskussion om hans mentale helbred, men hingsteordenen i offentligheden og blandt ofrenes familier blev handlingen primært fortolket som et angreb mot kvinder.

Ofre og konsekvenser for de berørte

14 kvinder mistede livet, og mange overlevede med alvorlige fysiske og psykiske mén. Hændelsen havde omfattende og langvarige konsekvenser for ofrenes familier, overlevende og studiemiljøet ved École Polytechnique samt for det canadiske samfund generelt.

Efterspil og samfundsmæssig betydning

  • Den 6. december blev efterfølgende udpeget som National Day of Remembrance and Action on Violence Against Women i Canada — en dag til ære for ofrene og til opmærksomhed på vold mod kvinder.
  • Massakren udløste en omfattende debat om våbenkontrol i Canada, om adgangen til halvautomatiske våben og politiske tiltag for at begrænse sådanne våben. Debatten førte til strengere regler og nationale overvejelser om registrering og kontrol af skydevåben i årene efter.
  • Der blev også øget fokus på forebyggelse af vold mod kvinder, støtte til ofre for vold og forskning i årsagerne til seksistisk og kønsbaseret vold. Institutioner indførte bedre sikkerhedsprocedurer og retningslinjer for kriseberedskab.
  • Hændelsen påvirkede offentlig policy, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet og førte til en styrket indsats for ligestilling og for at bekæmpe had og diskrimination mod kvinder.

Mindesmærker og erindring

Der er oprettet flere mindesmærker til ære for ofrene, herunder en permanent mindeplads ved École Polytechnique. Hvert år afholdes mindehøjtideligheder den 6. december i hele Canada for at mindes de dræbte og sætte fokus på fortsat arbejde mod vold mod kvinder. Mange organisationer, skoler og myndigheder gennemfører arrangementer, undervisning og støttetiltag for overlevende og berørte familier.

École Polytechnique-massakren står som en af de mest skelsættende voldshandlinger i Canadas nyere historie og har ændret samtalen om kønsbaseret vold, våbenkontrol og forebyggelse af radikalisering baseret på had mod bestemte grupper.