En alfanumerisk kode er en kode, der kun består af bogstaver og tal. I snæver, teknisk forstand betyder det normalt bogstaverne A–Z og cifrene 0–9 uden mellemrum eller specialtegn. I praksis kan reglerne variere fra system til system, for eksempel om der tillades æ, ø, å eller andre nationale tegn, og om store/små bogstaver behandles ens.

Mennesker kan dog begå fejl, så koder designes ofte for at undgå almindelige mislæsninger. Visse bogstaver og cifre kan forveksles afhængigt af håndskrift eller skrifttype: bogstaverne I, O og Q kan ligne 1 og 0, S kan ligne 5, Z kan ligne 2, og V kan ligne U. For at øge læsbarheden udelader mange systemer derfor nogle tegn eller anvender særlige typografiske valg (faste bredder, tydelige skel mellem 0/O og 1/I/L).

Praktiske eksempler og udeladelser

  1. I passagerfly er sæderne mærket med et rækkenummer efterfulgt af et kolonnebogstav. I brede jetfly kan sæderne være 10 i bredden, mærket ABC-DEFG-HJK. Bogstavet I springes over for at undgå forveksling med række nr. 1.
  2. I det identifikationsnummer, der anvendes af bilfabrikanter (VIN), udelades bogstaverne I, O og Q, fordi de ligner 1 eller 0 for meget.
  3. Småt prægedes bogstaver bruges til at mærke pins på et V.35/M34-elektrisk stik. Bogstaverne I, O, Q, S og Z blev udeladt for at skåne øjnene og erstattes af 1, 0, 5, 3 og 2. Det kaldes DEC-alfabetet efter den virksomhed, der først anvendte det.
  4. For alfanumeriske koder, der ofte skrives i hånden (ud over I og O), undgås ofte V, fordi det kan ligne U, samt Z på grund af ligheden med 2.
  5. Mange ordrenumre, rabatkoder og bookingkoder anvender kun store bogstaver og udelader tegn som I, O, 1 og 0 for at gøre dem lettere at diktere pr. telefon og indtaste korrekt.
  6. Pakkesporingsnumre, serienumre på udstyr og softwarelicenser er ofte alfanumeriske, nogle gange grupperet med bindestreger (fx AB12-3CD4-EF56) for at lette aflæsning og indtastning.
  7. Postkoder og identifikatorer i flere lande er alfanumeriske (fx britiske postnumre som SW1A 1AA), netop for at øge antallet af unikke kombinationer uden at gøre koderne urimeligt lange.

Definition i ordbøger og i praksis

En anden ting at bemærke er, at Merriam-Webster-ordbogen antyder, at udtrykket “alfanumerisk” ofte også kan henvise til andre symboler, f.eks. tegnsætning og matematiske symboler. Dette åbner for en lang række andre muligheder og tilsvarende forvirring. Det er ikke den sædvanlige måde at bruge udtrykket “alfanumerisk” på. I Shorter Oxford English Dictionary defineres udtrykket som angivet ovenfor i vores første linje (om end med lidt andre ord). I tekniske specifikationer forstås alfanumerisk typisk som A–Z og 0–9, ofte udtrykt i regulære udtryk som [A-Za-z0-9].

Store og små bogstaver, længde og kontrol

Det er normalt, at alfanumeriske koder er case insensitive, hvilket betyder, at det er ligegyldigt, om de skrives med store eller små bogstaver. Det reducerer fejl ved indtastning. Nogle systemer er dog case sensitive (fx adgangskoder), hvor a og A betragtes som forskellige tegn.

Ud over valg af tegn sætter man ofte regler for længde og struktur (fx 6–12 tegn, grupperet 4 og 4), og mange vigtige koder indeholder et kontrolciffer eller en checksum, der kan afsløre tastefejl.

Bedste praksis for læsbarhed

  • Brug skrifttyper med tydelig forskel mellem 0 og O samt 1, I og l (helst monospatierede skrifttyper).
  • Gruppér lange koder med mellemrum eller bindestreger, uden at det ændrer deres værdi.
  • Undgå tvetydige tegn i designet af koden, hvis mennesker skal læse/indtaste den.
  • Angiv tydeligt, om store/små bogstaver har betydning, og om der bruges nul eller bogstavet O.
  • Ved diktering kan man med fordel bruge et fonetisk alfabet (fx “A som i Alfa, B som i Bravo”).