Jordfasen | formen af den direkte solbeskinnede del af Jorden set fra Månen

Oversigt

Blandt de mest fremtrædende elementer på månens himmel er Jorden. Jordens tilsyneladende størrelse er fire gange så stor som Månens, set fra Jorden. Men fordi Månens bane er excentrisk, kan Jordens størrelse på himlen til tider være en smule mindre eller større. Jorden viser faser, ligesom Månen gør for observatører på Jorden. Faserne er dog modsatrettede; når observatøren på Jorden ser "fuldmåne", ser observatøren på Månen en "ny Jord" og omvendt. Jordens albedo er tre gange så høj som Månens (bl.a. på grund af dens hvidlige skydække), og sammen med det større område lyser "fuld jord" over 50 gange kraftigere, end "fuldmåne" gør for observatøren på Jorden. Dette jordlys, der reflekteres på Månens mørke halvdel på den nærmeste side, er stærkt nok til at være synligt fra Jorden - et fænomen, der kaldes jordskinnet.

Som følge af Månens synkrone rotation er den ene side af Månen (den "nære side") permanent vendt mod Jorden, mens den anden side, den "fjerne side", for det meste ikke kan ses fra Jorden. Det betyder omvendt, at Jorden kun kan ses fra den nære side af Månen og altid vil være usynlig fra den fjerne side.

Hvis Månens rotation var rent synkron, ville Jorden ikke have nogen mærkbar bevægelse på Månens himmel. Men på grund af Månens libration udfører Jorden en langsom og kompleks vuggende bevægelse. En gang om måneden tegner Jorden, set fra Månen, en lille oval form. Den nøjagtige form og orientering af denne oval afhænger af ens placering på Månen. Som følge heraf befinder Jorden sig i nærheden af grænsen mellem Månens nære og fjerne side nogle gange under horisonten og andre gange over den.

Du skal være opmærksom på, at selv om der findes ægte fotografier af Jorden set fra Månen, mange af dem fra NASA, er det muligt, at nogle af de fotografier, der deles på sociale medier, og som angiveligt viser Jorden set fra Månen, ikke er ægte.

 
NASA-astronaut udfolder det amerikanske flag under en halv fase af Jorden.  

Formørkelser fra Månen

Jorden og Solen mødes nogle gange på månens himmel, hvilket forårsager en formørkelse. På Jorden vil man se en måneformørkelse, når Månen går gennem Jordens skygge, mens man på Månen vil se en solformørkelse, når Solen går bag Jorden. Da Jordens tilsyneladende diameter er fire gange så stor som Solens, vil Solen være skjult bag Jorden i timevis. Jordens atmosfære ville være synlig som en rødlig ring. Under Apollo 15-missionen blev der gjort et forsøg på at bruge Lunar Roving Vehicles tv-kamera til at se en sådan formørkelse, men kameraet eller dets strømkilde svigtede, efter at astronauterne var taget af sted til Jorden.

Skygger af solformørkelser, når Månen blokerer for sollyset til Jorden, vil derimod ikke være lige så spektakulære for observatører på Månen, der ser Jorden: Månens umbra bliver næsten mindre og mindre ved Jordens overflade. En sløret mørk plet ville knap nok være synlig. Effekten ville kunne sammenlignes med skyggen af en golfbold, der kastes af sollyset på et objekt 5 m væk. Observatører på Månen med teleskoper vil måske kunne se umbralskyggen som en sort plet i midten af et mindre mørkt område (penumbra), der bevæger sig over hele Jordens skive. Det ville se stort set det samme ud som for Deep Space Climate Observatory, der kredser om Jorden ved det lagrangeanske punkt L1 i sol-jord-systemet, 1,5 millioner km fra Jorden.

Kort sagt, når der sker en formørkelse af en eller anden art på Jorden, sker der en formørkelse af en anden art på Månen. Formørkelser forekommer for observatører på både Jorden og Månen, når de to legemer og Solen er på linje med hinanden i en lige linje, eller syzygi.

 

Jordens faser

·         Jordens faser

 
 

Relaterede sider