Jordfasen, Terrafasen, Terrestrisk fase eller Jordens fase er formen af den direkte solbeskinnede del af Jorden set fra Månen (eller andre steder udenjordisk). Fra Månen ændrer jordfaserne sig gradvist og cyklisk over en periode på ca. en måned, efterhånden som Månens og Jordens banepositioner omkring Jorden skifter.


 

Hvordan opstår jordfaser?

Jordfaserne opstår af samme grund som Månefasernes opstår for en observatør på Jorden: den relative geometri mellem Solen, Jorden og observatøren på Månen bestemmer, hvilken del af Jordens halvkugle der er belyst af Solen og derfor synlig som en lysende flade. Når Månens position i forhold til Jorden og Solen ændrer sig under sin bane, ændres det belyste areal af Jorden set fra Månen, og jordfaserne skifter cyklisk.

Periode og forhold til Månefasen

Den samlede cyklus af jordfaser set fra Månen følger omtrent en synodisk måned, dvs. ca. 29,5 døgn. De to sæt faser er komplementære: når man fra Jorden ser en ny måne (Månen mellem Jorden og Solen), vil en observatør på Månen se en næsten fuld Jord (Jordens dagside vender mod Månen). Omvendt svarer en fuld måne set fra Jorden til en næsten ny Jord set fra Månen (Jordens nat side vender mod Månen).

Hvordan ser Jorden ud fra Månen?

  • Størrelse og lysstyrke: Jorden fremstår betydeligt større og lysere end Månen gør set fra Jorden — omtrent 3,6–3,7 gange større i tilsyneladende diameter og meget mere lysstærk pga. atmosfære, skyer og havers reflektion.
  • Farver og detaljer: Skyer, kontinenter og oceaner er tydelige: levende blå farver fra havene, grøn/brune områder på land og hvide skydannelser, der konstant ændrer mønster.
  • Bevægelse: Jordens terminator (grænsen mellem dag og nat) bevæger sig hurtigt på grund af Jordens rotation — i praksis ændrer den belyste region sig betydeligt i løbet af få timer.
  • Atmosfære-effekter: Jordens atmosfære kan give en tynd, farvet glorie langs nat/dag-terminatoren (solnedgangslys set i omkreds), især synlig ved kiggeretning langs kystlinjer eller kontinenter.

Synlige forskelle afhængig af hvor man står på Månen

Fordi Månen er bundet af tidevandslåsning, vender samme side typisk mod Jorden. Observatører på Månens nærside vil se Jorden næsten altid i omtrent samme område af himlen (med små bevægelser pga. libration), mens observatører på Månens fjernside aldrig ser Jorden. Libration gør, at Jordens position og synsvinkel ændrer sig lidt over tid, så man kan få glimt af lidt forskellige sider af Jorden fra forskellige lunarpositioner.

Samspil med "earthshine" og observation fra Jorden

Den lysende Jord har direkte indflydelse på, hvad vi ser hjemmefra: når Jorden er stor og meget reflekterende (fx når store områder er solbelyste og dækket af skyer), lyser den tilbage mod Månen og skaber det fænomen, vi på Jorden kalder earthshine — den svage belysning af Månes mørke del, som især er synlig når Månen er en tynd trekant (crescent).

Videnskabelig og praktisk betydning

  • Observationer af jordfaser og Jordens refleksion fra rumbaserede positioner hjælper med at forstå klodens albedo, skydække og energibalance.
  • For astronauter på Månen er jordfaser et praktisk element i planlægning af kommunikation, navigation og observationsvinduer, fordi Jordens synlighed og belyste regioner påvirker radiokommunikation og synlige landemuligheder på nat- og dagsiden.

Opsummering

Jordfaser er den måde, hvorpå den solbeskinnede del af Jorden fremstår set fra Månen. De ændrer sig cyklisk over en synodisk måned (~29,5 døgn), er komplementære til de faser, vi ser af Månen fra Jorden, og giver et dynamisk, farverigt syn præget af skydække, kontinenter, hav og atmosfærisk lysspredning.