El Niño og La Niña (ENSO): Definition, årsager og globale konsekvenser
Forstå El Niño og La Niña (ENSO): årsager, mekanismer og globale konsekvenser — fra tørke og oversvømmelser til vejrpåvirkninger, økonomi og klimaforandringer.
El Niño-Southern Oscillation (forkortet ENSO) er en naturlig klima‑cyklus, der opstår i Stillehavet og veksler mellem varme og kolde faser kaldet El Niño og La Niña. På spansk betyder navnene "lille dreng" og "lille pige". ENSO påvirker atmosfære og hav i troperne og har vidtrækkende vejrmæssige og socioøkonomiske konsekvenser globalt.
Definition og grundlæggende fysiske processer
Stillehavet har et tæt samspil mellem vind, havstrømme og temperaturer ved overfladen. Under en El Niño stiger havoverfladetemperaturen i det tropiske Stillehav, især i det centrale og østlige område nær Sydamerika. Det sker ofte når de vestlige passatvinde svækkes eller vender, hvilket reducerer opvæksten (koldtvandsopstrømning) langs Ecuadors og Perus kyster. Ved La Niña forstærkes passatvindene, og det kolde, næringsrige vand trænger kraftigere op til overfladen.
Årsager og mekanismer
- Atmosfærisk cirkulation (Walker-cellen): Normalt blæser passatvindene fra øst mod vest, hvilket driver varmt overfladevand mod Indokina og Australien. Når denne cirkulation svækkes, ændres fordelingen af varme og fugtighed over Stillehavet.
- Opvækst og termokline: Ved svækkede vinde hæver termoklinen (grænsen mellem varmt overfladevand og koldere dybvand) sig, så varmere vand breder sig mod øst. Det påvirker fiskeri og økosystemer pga. mindre næringsstoffer i overfladen.
- Hav‑atmosfære gensidig forstærkning: ENSO er et eksempel på ocean‑atmosfære kobling, hvor ændringer i havtemperatur påvirker vinde og omvendt.
Måling og overvågning
ENSO overvåges med flere indikatorer:
- Det sydlige svingningsindeks (SOI): Måler forskellen i lufttryk mellem Darwin, Australien, og Tahiti. Et negativt SOI hænger ofte sammen med varme forhold (El Niño).
- Cold Tongue‑indekset (CT‑indekset): Måler afvigelsen i havoverfladetemperatur i det centrale/østlige ækvatoriale Stillehav.
- Derudover bruges regionbaserede Niño‑indeks (fx Niño 3.4) baseret på havoverfladetemperaturer til at definere og klassificere ENSO‑tilstande.
I begyndelsen af 1980'erne blev sammenhængen mellem El Niño og den sydlige svingning fastslået, og akronymet ENSO er siden blevet standardbetegnelsen for denne storskalahændelse.
Typisk frekvens og varighed
El Niño begivenheder forekommer typisk hvert 2. til 5. år, men intervallet kan variere. En svag El Niño kan vare et par uger til en måned, mens stærkere begivenheder — hvert 3. til 7. år — kan vare i mange måneder og påvirke sæsonvejr i flere på hinanden følgende måneder.
Globale konsekvenser og telekonnektioner
ENSO ændrer store skala mønstre i atmosfærens cirkulation, hvilket giver langtstrakte effekter (telekonnektioner). Konsekvenser omfatter:
- Fugt og tørke: Australien og Sydøstasien oplever ofte tørke under El Niño, mens La Niña giver vådere forhold og øget risiko for oversvømmelser.
- Regn og oversvømmelser: I Perus ørkener kan El Niño bringe usædvanligt kraftig nedbør. Oversvømmelserne i Queensland i 2010-2011 var et eksempel på La Niña, der gav meget kraftig regn langs Australiens østkyst; udgifterne blev opgjort til 30 mia.
- Fiskeri og økosystemer: Svækkelse af opvækst under El Niño reducerer fiskeriudbytte ved Sydamerikas kyster og kan føre til koralblegning ved øgede havtemperaturer.
- Stormaktivitet: La Niña forbindes ofte med øget orkanaktivitet i Atlanterhavet, mens El Niño kan undertrykke den.
- Sundhed og landbrug: Skiftende nedbørsmønstre påvirker fødevareproduktion og kan øge risiko for sygdomsudbrud (fx vandbårne sygdomme og malaria‑/dengueudbredelse i visse regioner).
- Økonomiske effekter: Skader på infrastruktur, fald i afgrødeudbytter og tab i fiskeri‑ og turistsektorer kan være betydelige under stærke ENSO‑begivenheder.
Østafrika kan opleve både tørke og usædvanlig regn afhængig af ENSO‑fase og årstid, hvilket gør konsekvenserne komplekse og lokalitetsafhængige.
Historiske eksempler
- Store El Niño‑begivenheder i 1982–83, 1997–98 og 2015–16 gav alvorlige globale vejreffekter, omfattende tørker, oversvømmelser og økonomiske tab.
- Australiens store oversvømmelser under La Niña er registreret i flere perioder, bl.a. 1916, 1917, 1950, 1954–1956, 1973–1975 og 2010–2011 (Queensland).
Forudsigelse, beredskab og tilpasning
Bedre observationer af hav‑ og atmosfæreforhold (satellitter, bojer, tidevandsmålere) og numeriske klimamodeller har forbedret ENSO‑prognoser betydeligt. Tidlig varsling gør det muligt for landbrug, vandforvaltning, sundhedsmyndigheder og nødhjælp at forberede sig på tørke eller oversvømmelser.
Tilpasningsstrategier inkluderer:
- Opbygning af vandlagring og forbedret vandforvaltning.
- Udvikling af tørke‑ og oversvømmelsesresistente afgrøder.
- Forbedret risikokommunikation og tidlig varslingssystemer til lokalsamfund.
ENSO og klimaændringer
Forskning viser, at klimaændringer kan påvirke ENSO‑egenskaber (styrke, hyppighed og telekonnektioner), men der er stadig usikkerhed om præcis hvordan. Øget havtemperatur kan forstærke nogle effekter (fx koralblegning), og derfor er fortsat overvågning og forskning vigtig.
Opsummering
ENSO er et kraftfuldt naturfænomen, der udspringer af samspillet mellem hav og atmosfære i det tropiske Stillehav. El Niño og La Niña ændrer vejrmønstre globalt, påvirker økonomi, fødevaresikkerhed, sundhed og økosystemer, og derfor er forståelse, overvågning og forberedelse afgørende for at mindske skaderne ved fremtidige begivenheder.
Den sydlige svingning blev opdaget af Sir Gilbert Walker i 1923. Det er en "vippe" af atmosfærisk tryk mellem Stillehavet og Det Indiske Ocean. Der er et omvendt forhold mellem lufttrykket målt på to steder: Darwin, Australien, i Det Indiske Ocean og øen Tahiti i det sydlige Stillehav. Havniveau-målinger og havoverfladetemperaturer som de der bruges i Cold Tongue‑indekset hjælper med at kvantificere og forudsige ENSO's udvikling.

Et foto fra rummet af El Niño
El Niño i det centrale Stillehav
Ikke alle El Niños forekommer i det østlige Stillehav. I de seneste årtier er der blevet opdaget El Niño'er i det centrale Stillehav. Når de opstår, er virkningerne af CP El Niños meget forskellige fra traditionelle El Niños. El Niños i det centrale Stillehav fandt sted i 1986-88, 1991-92, 1994-95, 2002-03, 2004-05, 2006-07, 2009-10 og 2015-16.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er El Niño-Southern Oscillation (ENSO)?
A: El Niño-Southern Oscillation (ENSO) er en naturlig begivenhed, der finder sted i Stillehavet. Den kaldes også El Niño og La Niña, som betyder "lille dreng" og "lille pige" på spansk.
Spørgsmål: Hvor ofte forekommer denne begivenhed?
Svar: Denne begivenhed forekommer i Stillehavet hvert andet til femte år. Hvert tredje til syvende år kan en El Niño-begivenhed vare i mange måneder.
Sp: Hvilke virkninger har ENSO?
A: ENSO kan ændre vejret og have vigtige virkninger i hele verden. Australien og Sydøstasien kan opleve tørke, mens ørkenerne i Peru får meget kraftig nedbør, eller Østafrika kan få både tørke og kraftig regn, alt efter om der er tale om en El Niño- eller La Niña-begivenhed.
Spørgsmål: Hvem opdagede den sydlige svingning?
Svar: Sir Gilbert Walker opdagede den sydlige svingning i 1923.
Spørgsmål: Hvad er det sydlige svingningsindeks (SOI)?
A: Det sydlige svingningsindeks (SOI) er forskellen i trykniveauet ved havniveauet målt på Tahiti og Darwin.
Sp: Hvad var årsagen til oversvømmelserne i Queensland i 2010-2011?
A: Oversvømmelserne i Queensland i 2010-2011 blev forårsaget af en La Niña-bølge, som bragte meget kraftig regn til Australiens østkyst.
Søge