Bengalsk-assamesisk skrift (Østlig Nagari): historie, sprog og anvendelse

Bengalsk-assamesisk skrift (Østlig Nagari): historie, sprog og moderne anvendelse i Bengal, Assam og omkringliggende sprog — fra sanskrit til nutidens alfabet.

Den bengalsk-assamesiske skrift (også østlig Nagari-skrift) er det femte mest udbredte skriftsystem i verden. Det er grundlaget for det bengalske, assamesiske alfabet og Tirhuta (en blanding af Devanagari og Eastern Nagari). Det bruges også til at skrive Bishnupriya Manipuri, Kokborok (Tripuri) og Meithei (Manipuri). Andre sprog, såsom angika, bodo, karbi, maithili og mising, blev tidligere skrevet med bengalsk-assamesisk skrift. Moderne sylheti bruger alfabetet sammen med sylheti nagari. Det blev oprindeligt brugt til at skrive sanskrit. I dag fortsætter man i det østlige Indien med at bruge Eastern Nagari til sanskrit.

Historie og udvikling

Skriften stammer fra den indiske Brahmi-familie. Gennem historiske stadier som Gupta- og Siddhaṃ-skrifterne udviklede der sig regionale varianter; den østlige linje af disse udviklede sig videre til det, man i dag kalder Gaudi- eller østlige Nagari-skrifter. Fra middelalderen og frem blev denne form standardiseret i de områder, der i dag udgør Bangladesh og den østlige del af Indien, og den blev til det moderne bengalsk-assamesiske skriftsystem.

Skriftens opbygning og kendetegn

• Type: Skriften er et stavelsesalfabet (abugida). Hver konsonant bærer en iboende vokallyd, som normalt kan ændres eller undertrykkes ved hjælp af diakritiske tegn.
• Vokaltegn: Vokaler skrives enten som selvstændige bogstaver (når vokalen står alene) eller som diakritiske tegn, der knyttes til konsonanter.
• Samligaturer (konjunktkonsonanter): To eller flere konsonanter kan forbindes i ligaturer (juktakkhar), som er udbredte og kan være komplekse i udseende.
• Virama/hasanta: Der findes et tegn til at fjerne den iboende vokal (halant eller hasanta), så konsonanten udtales uden efterfølgende vokal.
• Diakritika: Anusvara (nasal punkt), visarga (aspiration) og candrabindu anvendes i både moderne og religiøse/sanskrit-tekster.
• Tal og tegnsæt: Der findes egne østlige Nagari-cifre: ০ ১ ২ ৩ ৪ ৫ ৬ ৭ ৮ ৯, og den traditionelle skriftbruger også danda (|) og dobbeltdanda (||) i klassiske tekster.
• Skriftrichtung: Skriften læses fra venstre mod højre og har ikke forskel på store og små bogstaver.

Sproglige varianter og regionale forskelle

Selvom det samme grundlæggende skriftsystem bruges til både bengali og assamesisk, findes der forskelle i bogstavformer, nogle ekstra bogstaver i assamesisk og variationer i brugen af ligaturer og stavemåder. Endvidere har sprog som Maithili og Tirhuta historisk tæt tilknytning til denne skriftfamilie, og enkelte sprog er i dag delvist skiftet til andre alfabetformer eller blandingsløsninger (fx moderne sylheti og Sylheti Nagri).

Teknologi, skrifttyper og Unicode

Eastern Nagari er understøttet i Unicode i blokken "Bengali" (U+0980–U+09FF). Unicode-standarden omfatter de tegn, der er nødvendige for bengalsk og assamesisk, samt diakritika og tal. Moderne skrifttyper (OpenType) til bengalsk-assamesisk håndterer komplekse ligaturer og positionering af vokaltegn digitalt, men kvaliteten kan variere mellem skrifttyper og platforme. Digital publicering og mobilbrug har betydeligt øget tilgængeligheden af tekster på disse sprog.

Nutidig anvendelse

• Litteratur og medier: Bengali og assamesisk har rige litterære traditioner; aviser, bøger, undervisningsmaterialer og online indhold anvender konsekvent den bengalsk-assamesiske skrift.
• Uddannelse: Skriften er standard i grundskole- og videregående uddannelse i de respektive sprogområder.
• Religiøse tekster: Sanskrit-tekster i østlige regioner anvender ofte Eastern Nagari-notation ved siden af eller i stedet for Devanagari.
• Sprogbevarelse: For flere mindre sprog har brugen af denne skrivemåde historisk betydet bevarelse af skriftlig litteratur; dog er der også eksempler på sprog, der senere er skiftet til andre skriftsystemer eller fået lokale alfabetsskrifter.

At lære skriftsystemet

For begyndere anbefales først at lære grundlæggende vokaler og konsonanter, derefter diakritiske former og til sidst almindelige konsonantligaturer. Øvelse i læsning af almindelige ord og korte tekster hjælper med at forstå stilistiske forskelle mellem trykte og håndskrevne former.

Samlet set er den bengalsk-assamesiske skrift et centralt kulturelt og praktisk redskab i det østlige Indien og Bangladesh — en rig og levende skrifttradition, der fortsætter med at udvikle sig i både trykt og digital form.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den bengalsk-samiske skrift?

Q: Hvor udbredt er den bengalsk-assamesiske skrift?

Q: Hvilke andre sprog skrives med den bengalsk-samiske skrift?

Q: Blev den bengalsk-samiske skrift oprindeligt brugt til at skrive sanskrit?

Spørgsmål: Bliver Eastern Nagari brugt til sanskrit i moderne tid?

Q: Hvilken anden skrift bruges sammen med den bengalsk-samiske skrift i moderne tid?

Q: Hvad er Tirhuta?

Søg efter bogstav