Østlig Nagari-skrift

Beskrivelse

Den bengalsk-assamesiske skrift blev ikke skabt til at skrive et bestemt sprog, men den var den vigtigste skrift i de østlige regioner i det middelalderlige Indien. Skriften blev også brugt til at skrive sanskrit. I denne region blev hinduistiske epos (Mahabharata, Ramayana osv.) skrevet i ældre versioner af den østlige Nagari-skrift i denne region. Efter middelalderen afløste pali sanskrit som det nye skriftsprog i regionen. De lokale dialekter af pali udviklede sig til sidst til bengali, assamesisk og andre beslægtede sprog. Sankardev brugte skriften i det 15. og 16. århundrede til at komponere sine skrifter på assamesisk. Madhava Kandali brugte det til at skrive den assamesiske Ramayana i det 14. århundrede. Det blev også brugt af de senere ahom-konger til at skrive Buranjis, ahom-kronikkerne, på assamesisk. Der er en rig arv af østindisk litteratur skrevet med denne skrift, som stadig lejlighedsvis bruges til at skrive sanskrit i dag.

Ligesom Devanagari bruger Eastern Nagari også snesevis af konsonantgrupper. De repræsenteres af forskellige og til tider ret uregelmæssige tegn. Det er derfor kompliceret at lære at læse skriften på grund af det store omfang af det fulde sæt af tegn og tegnkombinationer, der er på omkring 500. Selv om bestræbelserne på at standardisere skriften for det bengalske sprog fortsætter i sådanne bemærkelsesværdige centre som Bangla Academy i Dhaka (Bangladesh) og Paschimbanga Bangla Akademi i Kolkata (Vestbengalen, Indien), findes der ikke en ensartet stavemåde for bengali, da mange mennesker fortsat bruger forskellige arkaiske former for bogstaver. Blandt de forskellige regionale variationer inden for denne skrift findes kun de bengalske og assamesiske variationer i dag i det formaliserede system.

Det ser ud til, at behovet for at sætte Eastern Nagari på computere vil få stor indflydelse på standardiseringen af det. Siden ca. 2001 er der arbejdet på at udvikle Unicode-skrifttyper, og det ser ud til, at den vil blive opdelt i to varianter, den traditionelle og den moderne.

Script

I denne og andre artikler på Wikipedia, der omhandler assamesisk og bengali, er der en romansk ordning, der anvendes af lingvister, der har specialiseret sig i assamesisk og bengali fonologi, samt IPA-transskription.

Vokaler

• Assamesiske vokaler
• Bengalske vokaler
• Maithili vokaler

Skriften har i øjeblikket 11 vokalbogstaver, der bruges til at repræsentere de syv vokallyde i bengalsk og otte vokallyde i assamesisk, sammen med en række vokaldifonger. Alle disse vokalbogstaver anvendes både på assamesisk og bengali. Nogle af vokalerne har forskellige lyde afhængigt af ordet. Der er en række vokalforskelle, der er bevaret i skriftsystemet, men de udtales ikke som sådan i moderne talt bengali eller assamesisk. For eksempel har skriften to bogstaver for vokallyd [i] og to bogstaver for vokallyd [u]. Denne forskel er opstået fra dengang, hvor østnagari blev brugt til at skrive sanskrit, et sprog, der havde et kort [i] og et langt [iː] og et kort [u] og et langt [uː]. Disse bogstaver er bevaret i skriften med deres traditionelle navne "kort i" og "langt i" osv. på trods af, at de ikke længere udtales forskelligt i almindelig tale.

To yderligere modificerede vokaler, অ' og অ্যা, betragtes ikke som bogstaver i Eastern Nagari-skriftet, men bruges ofte i henholdsvis assamesisk og bengali til at repræsentere visse vokaler, når den tilsigtede udtale ellers ville være tvetydig. Sidstnævnte vokal, som anvendes i bengali, bruges ofte til at transskribere tekster, der oprindeligt er skrevet med andre alfabeter, især latin.

Vokaltegn kan bruges sammen med konsonanter for at ændre konsonantens udtale (f.eks. ক, kô). Når der ikke er et vokaldiakritisk symbol, er vokalen "অ" (ô) standardvokalen for konsonanten. I henhold til denne regel udtales bogstavet চ f.eks. cho. For at bemærke fraværet af en vokal kan der skrives et hôsôntô (্) under konsonanten, f.eks. দ্ d.

Konsonanter

Navnene på konsonantbogstaverne i østlig nagari er typisk blot konsonantens hovedudtale plus den indbyggede vokal "অ" ô. Da den iboende vokal ikke skrives, ser de fleste bogstavers navne identiske ud med selve bogstavet (f.eks. er navnet på bogstavet "ঘ" i sig selv ঘ ghô, ikke gh). Nogle bogstaver, der har mistet deres særprægede udtale i moderne assamesisk og bengali, har samme udtale som andre bogstaver. F.eks. da konsonantfonemet /n/ repræsenteres af konsonanterne ন, ণ eller ঞ (afhængigt af stavemåden af det pågældende ord). Disse bogstaver kaldes ikke blot nô. I stedet kaldes de "dental nô", "cerebral nô" og niô. På samme måde kan fonemet /ʃ/ på bengalsk og /x/ på assamesisk skrives som "palatal shô/xhô" শ , "cerebral shô/xhô" ষ eller "dental sô/xô" স, afhængigt af ordet.

Cifre

Østlig Nagari-skrift har sit eget sæt af cifre.