Det prikkede og det prikløse I er to separate bogstaver i det tyrkiske alfabet. Det ene (stor: İ, lille: i) har en prik over sig, og det andet (stor: I, lille: ı) har ikke. Dette gælder både i store og små bogstavformer — det er altså ikke blot et typografisk træk, men to forskellige bogstaver med hver deres lyd og alfabetiske placering.

Udtale

De to I’er udtales forskelligt:

  • İ / i: vokallyden /i/, en kort eller lang frontlukket vokal som i det engelske "machine". Eksempel: İstanbul /isˈtanbuɫ/ (begynder med en i-lyd).
  • I / ı: vokallyden /ɯ/, en høj bagvokal uden runding (back, unrounded). Du danner lyden ved at løfte tungen højt og trække den lidt bagud, uden at runde læberne. Eksempel: Diyarbakır /dijaɾˈbakɯɾ/ (første og sidste vokal staves og udtales forskelligt).

Alfabetisk placering og betydning

I tyrkisk er İ og I to forskellige bogstaver og har hver sin plads i alfabetet. Det betyder blandt andet, at de sorteres forskelligt, og at ord kan ændre betydning, hvis man bytter imellem i og ı:

  • Eksempel på minimalpar: kır (/kɯɾ/) vs. kir (/kir/) — forskellige betydninger og forskellige udtaler.
  • Der er 29 bogstaver i det moderne tyrkiske alfabet, og både I og İ tæller med som selvstændige bogstaver.

Skrift, Unicode og computerbrug

Typografisk og teknisk er det vigtigt at være opmærksom på de særskilte Unicode-tegn:

  • Lille dotted i: U+0069 (i)
  • Stor dotted I med prik: U+0130 (LATIN CAPITAL LETTER I WITH DOT ABOVE) — HTML: İ
  • Lille dotless ı: U+0131 (LATIN SMALL LETTER DOTLESS I) — HTML: ı
  • Stor dotless I: U+0049 (I)

Hvis man bruger standard (ikke-turkisk) case-konvertering i programmering (f.eks. toUpperCase() eller toLowerCase() uden lokalitetsindstilling), kan man få forkerte resultater: lille i kan blive stor I uden prik i nogle systemer, hvilket er forkert i tyrkisk. Sørg for at bruge locale-aware funktioner (f.eks. "tr" eller "tr-TR") eller særlige biblioteker, når du behandler tyrkisk tekst i kode.

Sprog og variation

Nogle andre tyrkiske eller tyrkisk-relaterede sprog, der bruger latinsk skrift — f.eks. aserbajdsjansk og tatarisk — har tilsvarende distinction mellem prikket og prikløs I. I alle disse sprog er det et særkende, at der findes både en dotted og en dotless form. Bemærk også, at bogstavet j i disse sprog kun har en prik i den lille form (J, j), ligesom i mange indoeuropæiske sprog.

Praktiske tips for lærende

  • Husk at udtale ı som en høj, bagvedliggende, uprundet vokal — træk tungen tilbage og undgå at runde læberne.
  • Når du skriver tyrkisk med store bogstaver, skal i blive til İ (med prik) — ikke til almindelig I. Omvendt bliver ı til I (stor uden prik).
  • Hvis du ikke har en tyrkisk tastaturindstilling, kan du indsætte tegnene via Unicode- eller HTML-entiteter: ı for ı og İ for İ, eller skifte til en tyrkisk tastaturlayout i dit system.

At kende forskellen mellem de to I’er er essentielt for korrekt udtale, stavning, betydning og teknisk håndtering af tyrkisk tekst.