De engelske amter er territoriale opdelinger i England, der har mange forskellige formål, f.eks. lokalforvaltning. De fleste grevskaber begyndte som angelsaksiske shires og hertugdømmer.

Navnene, grænserne og funktionerne for disse afdelinger har ændret sig mange gange. En række lokale forvaltningsreformer fra det 19. århundrede og fremefter har gjort den nøjagtige definition af begrebet "amt" uklar, og mange amter har mere end én definition i lovgivningen.

Derfor henviser udtrykket "counties of England" ikke til et entydigt sæt navne eller grænser. Der findes specifikke grupper af counties, som tjener et formål i forvaltningen (f.eks. ceremoniel county, registreringsdistrikt eller tidligere postdistrikt), eller som er kulturelle regioner, der undertiden er løst defineret (f.eks. historisk county).

To definitioner har et formål i den nuværende regering:

  • Administrative amter: Det er områder, der styres af et amtsråd.
  • Ceremoniel amter: Det er de områder, der er repræsenteret af en Lord Lieutenant og en High Sheriff.

Leicester ligger f.eks. ikke i det administrative amt Leicestershire, men i det ceremonielle amt Leicestershire.

Historisk oversigt

Amternes oprindelse går tilbage til de angelsaksiske shires, senere formaliseret under normannerne og gennem middelalderen. Over tid opstod mange lokale variationer: nogle områder fik særlige rettigheder som grevskaber eller hertugdømmer, andre forblev traditionelle shires.

Fra 1800-tallet og især efter indførelse af Local Government Acts blev forvaltningen moderniseret. Nogle vigtige skridt var:

  • Oprettelsen af administrative amter og county boroughs (som selvstyrede byer) i slutningen af 1800-tallet.
  • Den store omorganisering ved Local Government Act 1972, som trådte i kraft i 1974 og skabte nye metropolitan og non-metropolitan counties.
  • En række efterfølgende reformer i 1990'erne og 2000'erne, hvor mange områder blev omdannet til unitary authorities (enkeltniveauskommuner) og nogle af de tidligere administrative amter blev afskaffet eller ændret.

Typer af amter og enheder i dag

Det moderne system i England består af flere forskellige typer territoriale enheder, der kan overlappe eller afvige:

  • Non-metropolitan (administrative) counties: De traditionelle amter i to-niveau-systemer, hvor et county council deler ansvar med underordnede district- eller borough-råd.
  • Metropolitan counties: Store byområder (fx Greater Manchester, West Midlands, Merseyside, West Yorkshire, South Yorkshire og Tyne and Wear). Disse indeholder typisk flere distrikter/borgere og har særlige ordninger for visse tjenester.
  • Unitary authorities: Enkeltstående myndigheder, der varetager både amts- og distriktsopgaver i ét led (fx mange byer og mindre amtsområder efter 1990’ernes reformer).
  • Greater London: Har sin egen særlige struktur med Greater London Authority og 32 London-boroughs samt City of London som særskilt enhed.
  • Ceremonielle amter: Områder til brug for kronens repræsentanter (Lord Lieutenant og High Sheriff). Disse følger ikke altid de administrative grænser og bruges til ceremonielle formål og statistikker.
  • Historiske amter: De traditionelle grevskaber, som fortsat har kulturel og identitetsmæssig betydning, men som ikke nødvendigvis stemmer overens med moderne administrative grænser.

Administration og opgaver

Hvilke opgaver et amt varetager, afhænger af om der er tale om et to-niveau-system eller en unitary authority. Typiske ansvarsområder omfatter:

  • Uddannelse og skolevæsen
  • Social- og plejeordninger
  • Vejvedligeholdelse og lokal transport
  • Planlægning og udvikling
  • Affaldshåndtering (nogle gange delt mellem niveauerne)
  • Nødtjenester og beredskab (i samarbejde med regionale organer)

I to-niveau områder deler county councils og district councils disse opgaver, mens en unitary authority har samlet ansvar for samtlige lokale tjenester.

Hvorfor findes der flere definitioner?

Flere definitioner opstår, fordi amter bruges til forskellige formål: lovgivningsmæssig administration, ceremonielle funktioner, statistisk registrering, postadressering mv. Reformernes historie betyder, at forskellige love og lister definerer amterne forskelligt. Derfor er det almindeligt, at ét sted kan høre til ét administrativt amt, men et andet ceremonielt eller historisk amt.

Eksempler og konsekvenser

  • Som nævnt ligger Leicester administrativt uden for amtet Leicestershire (som en unitary authority), men ceremonielt hører byen til Leicestershire. Det er et typisk eksempel på forskellen mellem administrative og ceremonielle grænser.
  • Nogle amter, som Avon og Humberside, blev afskaffet ved reformer og deres områder fordelt på nye enheder; trods det bruger befolkningen stadig nogle gange de historiske navne i daglig tale.
  • Postkoder og Royal Mail ophørte officielt med at bruge "postal counties" som tvungne adresseelementer i 1996, men navne overlever i lokal identitet og sport (fx county cricket).

Kort opsummering

Begrebet "engelske amter" dækker flere parallelle måder at opdele England på: historiske grevskaber, administrative amter med rådsstyring, ceremonielle amter til repræsentation og moderne unitary authorities. Reformernes lange historie har givet anledning til overlappende definitioner, og derfor er det vigtigt at gøre klart, hvilken type "county" man omtaler i en given sammenhæng — forvaltning, ceremoni, statistik eller lokal identitet.