Coloured (farvede) i Sydafrika: definition, sprog og identitet
Coloured (farvede) i Sydafrika: Historie, sprog og identitet — forstå oprindelse, Afrikaans/engelsk brug og de sociale betydninger af betegnelsen.
I sydafrikansk, namibisk, zambisk, botswansk og zimbabwisk sammenhæng bruges udtrykket Coloured (Kleurlinge på afrikaans) om folk med blandet europæisk og khoisan- eller bantu-afstamning. Begrebet dækker over en række forskellige grupper og lokalsamfund med forskellig historie og kulturel baggrund, herunder folk i kystområderne omkring Cape Town og i provinsen Vestkap. Mange "coloured"-samfund stammer desuden fra blandinger mellem europæiske kolonister, slaver og arbejdsmigranter fra Indonesien/Malacca, Mozambique og andre steder i det tidligere hollandske kolonirige, samt lokale khoisan- og bantu-grupper.
Sprog
De udgør størstedelen af befolkningen i Nordkap og Vestkap. De fleste farvede taler Afrikaans som deres første sprog, selv om der er nogle, der har engelsk som modersmål. Størstedelen af de farvede, der bor i Cape Town, kan tale begge sprog.
Der er flere særlige sproglige varianter og dialekter blandt farvede, fx den karakteristiske "Kaaps" (en variant af afrikaans i Cape Town-området). Bilingualisme er almindeligt; mange bruger både afrikaans og engelsk afhængigt af sammenhængen. Sproget bærer spor af de kulturelle påvirkninger fra slavehandelen og kontakter med Indonesien/Malaysia, Europa og lokale afrikanske sprog.
Identitet og historie
På grund af Sydafrikas historie med racediskrimination er der mange, der mener, at betegnelsen farvet er nedsættende. Under apartheid blev personer klassificeret efter racekategorier, hvor "coloured" var en officiel kategori med egne områder, skoler og sociale begrænsninger. Denne klassifikation har formet sociale mønstre og økonomiske muligheder gennem generationer.
Den officielle betegnelse er "farvede mennesker", men mange farvede foretrækker at kalde sig selv "sorte", "khoisanere" eller bare "sydafrikanere". Identitetsfølelsen varierer meget — nogle omfavner betegnelsen "Coloured" som en del af en regional eller kulturel identitet (fx "Cape Coloured"), mens andre ønsker en betoning af oprindelige grupper som khoisan eller en bredere sydafrikansk identitet. Debatten om navn, anerkendelse af khoisan-folk og krav om rettigheder og erstatning er levende og kompleks.
Kultur, religion og samfund
- Religion: De fleste farvede er kristne, men der findes også betydelige muslimske samfund, især blandt de såkaldte Cape Malay-samfund i Cape Town, som har bevaret islamiske traditioner og madkultur.
- Kultur: Kulturel praksis omfatter musikgenrer som goema/ghoema og stærke madtraditioner (fx Cape Malay-køkkenet med retter som bobotie og karry-retter). Lokale festdage, familietraditioner og håndværk er vigtige for fællesskabet.
- Socioøkonomi: Mange farvede oplever fortsat økonomisk marginalisering, høj arbejdsløshed og sociale udfordringer, især i tidligere "koloniale" kvarterer og townships. Samtidig er der stor forskel internt i gruppen, både hvad angår uddannelse og indkomst.
Genetik og forskning
Forskning i genetisk baggrund viser ofte en blanding af europæiske, afrikanske og sydøstasiatiske komponenter i mange farvede befolkninger, hvilket afspejler den lange og komplekse historie med migration, kolonisering og slavehandel. Resultaterne bruges nogle gange i debatter om oprindelse, men identitet handler ikke kun om genetik — kultur, sprog og fælles erfaringer spiller en langt større rolle.
Samtid og sprogbrug
Siden afslutningen på apartheid i 1994 bruges betegnelsen både officielt (fx i folketællinger) og uformelt, men tonen og præferencerne varierer. Som udgangspunkt er det høfligt og respektfuldt at benytte den betegnelse, folk selv foretrækker i en given sammenhæng. I politisk og akademisk debat diskuteres i dag spørgsmål om anerkendelse, rettigheder, kulturel bevarelse og økonomisk udligning for grupper, der historisk er blevet marginaliseret.
Kort sagt dækker betegnelsen Coloured (Kleurlinge) over en mangfoldig gruppe med fælles træk i sprog og kultur, men også med stor intern variation og en kompleks, ofte smertefuld historie, som stadig præger identiteter og politiske krav i Sydafrika og nabolandene.
Farvede personer som andel af den samlede befolkning i Sydafrika. 0-20% 20-40% 40-60% 60-80% 80-100%
Tætheden af den farvede befolkning i Sydafrika. < 1 /km² 1-3 /km² 3-10 /km² 10-30 /km² 30-100 /km² 30-100 /km² 100-300 /km² 300-1000 /km² 1000-3000 /km² >3000 /km²
En genetisk gruppering af sydafrikanske farvede og fem oprindelsespopulationer. Hver lodret streg repræsenterer et individ.
Apartheid
Under apartheid blev folk inddelt i fire grupper: Hvide, sorte, farvede og asiater. Cape Malays, som er af asiatisk afstamning, blev ikke klassificeret som asiater, men som farvede.
Selv om de blev diskrimineret af regeringen, fik mange farvede og asiater visse rettigheder under apartheid-æraen. De behøvede f.eks. ikke at bære rundt på et pas, havde begrænset politisk repræsentation og blev betragtet som borgere i Sydafrika.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad bruges udtrykket Coloured om i sydafrikansk, namibisk, zambisk, botswansk og zimbabwisk sammenhæng?
A: Udtrykket Coloured bruges til at betegne mennesker med blandet europæisk og khoisan- eller bantu-stamme.
Spørgsmål: I hvilke regioner bor størstedelen af befolkningen i Nordkap og Vestkap?
Svar: Størstedelen af befolkningen i Nordkap og Vestkap er farvede mennesker.
Spørgsmål: Hvad er det første sprog for de fleste farvede mennesker?
Svar: De fleste farvede mennesker taler Afrikaans som deres første sprog.
Sp: Taler alle farvede mennesker afrikaans?
Svar: Nej, nogle farvede mennesker har engelsk som modersmål.
Sp: Kan de fleste farvede, der bor i Cape Town, tale både afrikaans og engelsk?
Svar: Ja, de fleste farvede, der bor i Cape Town, kan tale begge sprog.
Sp: Hvorfor føler mange farvede, at betegnelsen farvet er nedsættende?
A: På grund af Sydafrikas historie med racediskrimination føler mange farvede, at betegnelsen farvet er nedsættende.
Spørgsmål: Hvad er nogle andre betegnelser, som farvede foretrækker at kalde sig selv?
A: Nogle farvede foretrækker at kalde sig selv "sort", "khoisan" eller bare "sydafrikaner".
Søge