Albiorix er en ikke-kugleformet, prograd irregulær måne på Saturn. Den blev opdaget af Holman et al. i år 2000 og fik den midlertidige betegnelse S/2000 S 11.

Albiorix er det største medlem af den galliske gruppe af prograde, ikke-sfæriske måner omkring Saturn. Medlemskabet af gruppen bygger på ligheder i baneelementer og overfladefarve, hvilket tyder på fælles oprindelse.

Den er opkaldt i august 2003 efter et af de keltiske navne på en gud for stammens enhed, ofte forbundet med figuren Toutatis i keltisk-romersk sammenhæng.

Bane og rotation: Albiorix kredser om Saturn med en gennemsnitlig afstand på omkring 16.000.000 km. Som irregulær måne har den en relativt høj excentricitet og en moderat inklination i forhold til Saturns ækvatorialplan, hvilket er karakteristisk for denne type fanger. I illustrationsdiagrammer af prograde ikke-sfæriske måner vises banernes excentricitet ofte som gule segmenter, der strækker sig fra pericenteret til apocenteret. En rotation (en “dag”) på Albiorix er målt til cirka 13 timer og 19 minutter.

Fysiske egenskaber: Albiorix er ikke kugleformet og har en anslået diameter på cirka 32 km, beregnet ud fra dens lysstyrke under antagelse af en lav albedo på 0,04. Overfladen fremstår rødlige i farven, men nyere målinger viser variationer i farve og reflektivitet over overfladen. Den farvemæssige heterogenitet peger på muligheden for et stort krater eller eksponeret ferskt materiale, hvor et sammenstød har blottet underliggende mindre vejrbidt materiale.

Oprindelse og kollisionshypotese: De observerede farveforskelle har ført til hypotesen om, at måner som Erriapo og Tarvos kan være fragmenter, der er opstået ved et tidligere sammenstød, hvor Albiorix blev ramt og smadret delvist. En sådan begivenhed ville forklare både fælles baneegenskaber i den galliske gruppe og variationer i overfladeegenskaber. Generelt menes mange af Saturns irregulære måner at være fangede objekter fra asteroidebæltet eller resultater af efterfølgende kollisioner og fragmentering.

Observationer og fremtidig forskning: Viden om Albiorix stammer primært fra jordbaserede observationskampagner og fotometriske/multispektrale målinger. Mange detaljer om dens form, sammensætning og interne struktur er fortsat usikre. Fremtidige observationer med større teleskoper eller rummissioner ville kunne afklare dens nøjagtige banedynamik, overfladegeologi og relationen til de øvrige medlemmer af den galliske gruppe.