Cherry picking (kirsebærplukning): Selektiv bevisbrug og bekræftelsesbias
Cherry picking — hvordan selektiv bevisbrug og bekræftelsesbias forvrænger forskning, afsløres og undgås; lær at genkende pseudovidenskab og dårlig videnskab.
Cherry picking (på dansk ofte kaldet kirsebærplukning) er en form for selektiv bevisbrug, hvor man bevidst eller ubevidst vælger kun de data, undersøgelser eller eksempler, der støtter ens påstand eller holdning, og ignorerer eller underdriver alt, der taler imod.
Hvad er et typisk eksempel?
Lad os f.eks. antage, at der er foretaget 20 undersøgelser af et nyt lægemiddel, og at 19 siger, at det virker, mens én siger, at det ikke virker. At "udvælge" er at bruge den ene fejlslagne undersøgelse til at "bevise", at medicinen er ubrugelig. Det er en form for bekræftelsesbias, hvor en person ser beviser for det, han/hun ønsker eller forventer at se, og ignorerer beviser, der går imod hans/hendes overbevisning.
Hvor kommer udtrykket fra?
Udtrykket kirsebærplukning stammer fra den måde, hvorpå man høster kirsebær fra et træ - kirsebærplukkeren tager kun de rødeste og mest modne frugter. Hvis nogen kiggede på alle de frugter, som personen havde plukket, ville de måske tro, at alle kirsebærrene var røde, indtil de gik hen til træet og så masser af blege, umodne kirsebær, der stadig sad på træet.
Hvorfor er det problematisk?
Kirsebærplukning er et negativt begreb, fordi det indebærer, at den person, der foretager udvælgelsen, enten forsøger at bedrage publikum eller ikke tager fakta seriøst. Når det gælder emner som medicin og videnskab, anses cherry picking for at være "dårlig videnskab" eller et tegn på pseudovidenskab.
Forskellige former for cherry picking
Cherry picking kan antage flere former:
- Det mest indlysende tilfælde er, når kun beviser, der støtter et givet argument, anvendes, mens andre beviser ignoreres eller skjules.
- At lægge stor vægt på enkelte positive studier og negligere et større antal modsatrettede studier — se for eksempel hvordan nogle vælger en enkelt undersøgelse frem for en hel meta-analyse.
- At tage et citat ud af sin sammenhæng, så det ser ud til at have en anden betydning end den oprindelige.
- At fremhæve ekstreme tilfælde eller anekdoter som om de var typiske.
- At præsentere delvise datasæt eller udvælge tidspunkter, der passer til historien, mens resten skjules.
Sammenhæng med pseudovidenskab og videnskabelige fejl
Pseudovidenskab er, når usande eller uprøvede påstande fremsættes for at fremstå videnskabelige, selv om de ikke har et solidt grundlag. Mange, der fremmer pseudovidenskab, udvælger reelle videnskabelige beviser for at understøtte deres påstande. Inden for videnskaben vil nogle undersøgelser naturligt modsige andre — det kan skyldes forskellige metoder, små stikprøver, menneskelige fejl eller tilfældigheder, som fører til usædvanlige resultater. Derfor kan der ofte findes en enkelt undersøgelse, som nogen kan bruge til at støtte deres synspunkt, selv om flertallet af undersøgelser siger noget andet.
Relaterede begreber
- Bekræftelsesbias: Tendensen til at søge og tolke information, så den bekræfter egne forudfattede meninger.
- Publikationsbias: Fænomenet at positive eller markante resultater er mere tilbøjelige til at blive publiceret end negative eller null-resultater, hvilket kan forvrænge det samlede billede.
- P-hacking: Manipulation af analyser eller gentagne tests, indtil et signifikant resultat opnås.
Hvordan opdager man cherry picking?
Der er flere tegn, man kan være opmærksom på:
- Der nævnes kun enkelte studier eller anekdoter uden reference til det samlede bevismateriale.
- Vigtige modstridende data eller undersøgelser udelades.
- Der mangler gennemsigtighed om metoder eller fulde datasæt.
- Citatet eller data er trukket ud af kontekst (se ovenfor).
- Der henvises til "en undersøgelse viser", uden at kvaliteten eller stikprøvens størrelse bliver beskrevet.
Hvordan undgår man og imødegår cherry picking?
For at reducere risikoen for cherry picking og for at evaluere påstande mere retfærdigt kan man:
- Søge efter systematiske reviews og meta-analyser, som opsummerer alle relevante studier frem for enkelte undersøgelser.
- Efterspørge fulde datasæt, metoder og præ-registrering af studier (hvor forskere forud fastlægger design og analyser), hvilket mindsker mulighed for p-hacking.
- Være kritisk over for anekdoter og tjekke, om de er repræsentative.
- Tjekke efter publicerings- og selektionsbias — er der rapporteret negative resultater?
- Spørge: "Hvilke beviser vil få dig til at ændre mening?" — et godt værktøj til at identificere selektiv tænkning.
Hvor ses cherry picking oftest?
Kirsebærplukning forekommer i mange sammenhænge: politisk debat, reklamer, sociale medier, alternative behandlingsforklaringer og endda inden for videnskabelig formidling, hvis man ikke er omhyggelig. Den er særligt skadelig, når den påvirker beslutninger i sundhedsvæsenet eller offentlig politik, fordi den kan føre til fejlagtige konklusioner og dårlige beslutninger.
Afsluttende bemærkninger
Cherry picking underminerer troværdighed og fører nemt til vildledende fremstillinger af virkeligheden. Ved at være opmærksom på tegnene, søge bredere evidens og kræve åbenhed i data og metoder kan man bedre skelne mellem velunderbyggede konklusioner og selektiv bevisbrug.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kirsebærplukning?
A: Cherry picking er, når nogen udvælger beviser, der støtter deres mening, mens de ignorerer eller dækker over beviser, der ikke støtter deres mening. Det er en form for bekræftelsesbias og kan betragtes som "dårlig videnskab" eller et tegn på pseudovidenskab.
Spørgsmål: Hvor kommer udtrykket cherry picking fra?
A: Udtrykket kirsebærplukning stammer fra den måde, hvorpå man høster kirsebær fra et træ - kirsebærplukkeren tager kun de rødeste og mest modne frugter. Hvis nogen så på alle de frugter, som personen havde plukket, kunne de måske tro, at alle kirsebærrene var røde, indtil de gik hen til træet og så masser af blege, umodne kirsebær, der stadig sad på træet.
Spørgsmål: Hvordan kan kirsebærplukning tage form?
Svar: Kirsebærplukning kan tage flere former. Det mest indlysende tilfælde af cherry picking er, at man kun bruger beviser, der støtter et bestemt argument, og ignorerer eller skjuler andre beviser, der ikke støtter det eller går imod det. Andre eksempler kan være at lægge stor vægt på beviser, der støtter ideen, men næsten ingen på andre beviser, og at tage et citat ud af sin sammenhæng, så det ser ud til at have en anden betydning end den oprindelige.
Spørgsmål: Hvad er pseudovidenskab?
A: Pseudovidenskab er, når usande påstande fremstår, som om de har et videnskabeligt grundlag, selv om de ikke har det. Mange pseudovidenskabsfolk udvælger reelle videnskabelige beviser for at understøtte deres påstande.
Spørgsmål: Er der ofte modstridende undersøgelser inden for videnskaben?
A: Ja, det er ret almindeligt i videnskaben, at nogle undersøgelser modsiger andre, f.eks. i tilfælde, hvor der anvendes forskellige metoder til at måle et resultat, eller hvor menneskelige fejl eller tilfældigheder kan føre til usædvanlige resultater. Det betyder, at der ofte er en undersøgelse, som nogen kan bruge til at støtte deres påstand, og de kan vælge denne ene undersøgelse, selv om mange andre undersøgelser modsiger den.
Spørgsmål: Hvilken slags adfærd indebærer det at bruge kun én fejlslagen undersøgelse?
A: Hvis man kun bruger en enkelt mislykket undersøgelse, er der tale om konfirmationsbias - hvor en person ser beviser for det, han/hun ønsker eller forventer at se - og ignorerer beviser, der går imod hans/hendes overbevisning. Det indebærer også bedrag, da det vil blive betragtet som "dårlig videnskab" at forsøge at bedrage et publikum ved hjælp af denne metode.
Søge