Kirsebærplukning
Cherry picking er, når man vælger den sag, der støtter ens mening.
Lad os f.eks. antage, at der er foretaget 20 undersøgelser af et nyt lægemiddel, og at 19 siger, at det virker, mens én siger, at det ikke virker. At "udvælge" er at bruge den ene fejlslagne undersøgelse til at "bevise", at medicinen er ubrugelig. Det er en form for bekræftelsesbias, hvor en person ser beviser for det, han/hun ønsker eller forventer at se, og ignorerer beviser, der går imod hans/hendes overbevisning.
Udtrykket kirsebærplukning stammer fra den måde, hvorpå man høster kirsebær fra et træ - kirsebærplukkeren tager kun de rødeste og mest modne frugter. Hvis nogen kiggede på alle de frugter, som personen havde plukket, ville de måske tro, at alle kirsebærrene var røde, indtil de gik hen til træet og så masser af blege, umodne kirsebær, der stadig sad på træet.
Kirsebærplukning er et ret negativt begreb, da det indebærer, at den person, der foretager kirsebærplukningen, forsøger at bedrage publikum eller simpelthen er ligeglad med fakta.
Når det gælder emner som medicin og videnskab, anses cherry picking for at være "dårlig videnskab" eller et tegn på pseudovidenskab.
Cherry picking kan antage flere former. Det mest indlysende tilfælde af cherry picking er, når kun beviser, der støtter et givet argument, anvendes, og andre beviser, der ikke støtter det eller går imod det, ignoreres eller dækkes til. Andre eksempler kan være at lægge stor vægt på beviser, der støtter ideen, men næsten ingen på andre beviser, og at tage et citat ud af sin sammenhæng, så det ser ud til at have en anden betydning end den oprindelige.
Pseudovidenskab er, når usande påstande fremsættes for at fremstå som om de har et videnskabeligt grundlag, selv om de ikke har det. Mange pseudovidenskabsfolk udvælger reelle videnskabelige beviser for at understøtte deres påstande. Det er ret almindeligt inden for videnskaben, at nogle undersøgelser modsiger andre, f.eks. i tilfælde, hvor der anvendes forskellige metoder til at måle et resultat, eller hvor menneskelige fejl eller tilfældigheder kan føre til usædvanlige resultater. Det betyder, at der ofte er en undersøgelse, som nogen kan bruge til at støtte deres påstand, og de kan vælge denne ene undersøgelse, selv om mange andre undersøgelser modsiger den.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kirsebærplukning?
A: Cherry picking er, når nogen udvælger beviser, der støtter deres mening, mens de ignorerer eller dækker over beviser, der ikke støtter deres mening. Det er en form for bekræftelsesbias og kan betragtes som "dårlig videnskab" eller et tegn på pseudovidenskab.
Spørgsmål: Hvor kommer udtrykket cherry picking fra?
A: Udtrykket kirsebærplukning stammer fra den måde, hvorpå man høster kirsebær fra et træ - kirsebærplukkeren tager kun de rødeste og mest modne frugter. Hvis nogen så på alle de frugter, som personen havde plukket, kunne de måske tro, at alle kirsebærrene var røde, indtil de gik hen til træet og så masser af blege, umodne kirsebær, der stadig sad på træet.
Spørgsmål: Hvordan kan kirsebærplukning tage form?
Svar: Kirsebærplukning kan tage flere former. Det mest indlysende tilfælde af cherry picking er, at man kun bruger beviser, der støtter et bestemt argument, og ignorerer eller skjuler andre beviser, der ikke støtter det eller går imod det. Andre eksempler kan være at lægge stor vægt på beviser, der støtter ideen, men næsten ingen på andre beviser, og at tage et citat ud af sin sammenhæng, så det ser ud til at have en anden betydning end den oprindelige.
Spørgsmål: Hvad er pseudovidenskab?
A: Pseudovidenskab er, når usande påstande fremstår, som om de har et videnskabeligt grundlag, selv om de ikke har det. Mange pseudovidenskabsfolk udvælger reelle videnskabelige beviser for at understøtte deres påstande.
Spørgsmål: Er der ofte modstridende undersøgelser inden for videnskaben?
A: Ja, det er ret almindeligt i videnskaben, at nogle undersøgelser modsiger andre, f.eks. i tilfælde, hvor der anvendes forskellige metoder til at måle et resultat, eller hvor menneskelige fejl eller tilfældigheder kan føre til usædvanlige resultater. Det betyder, at der ofte er en undersøgelse, som nogen kan bruge til at støtte deres påstand, og de kan vælge denne ene undersøgelse, selv om mange andre undersøgelser modsiger den.
Spørgsmål: Hvilken slags adfærd indebærer det at bruge kun én fejlslagen undersøgelse?
A: Hvis man kun bruger en enkelt mislykket undersøgelse, er der tale om konfirmationsbias - hvor en person ser beviser for det, han/hun ønsker eller forventer at se - og ignorerer beviser, der går imod hans/hendes overbevisning. Det indebærer også bedrag, da det vil blive betragtet som "dårlig videnskab" at forsøge at bedrage et publikum ved hjælp af denne metode.
