Inkommensurabilitet
Commensurabilitet er et begreb inden for videnskabsfilosofi. Videnskabelige teorier betegnes som kommensurable, hvis man kan sammenligne dem for at finde ud af, hvilken der er mest præcis. Hvis man ikke kan sammenligne dem for at finde ud af, hvilken der er mest præcis, er de inkommensurable.
Bag dette ligger tanken om, at det er muligt at se verden på flere forskellige måder, og at der ikke findes én retfærdig metode til at se, hvilken måde der er den rigtige. Nogle mener, at videnskabelige traditioner (eller paradigmer) kan være inkommensurable: det er ikke rigtig muligt at sige, hvilken der er den rigtige. Denne idé er blevet forsvaret af Thomas Kuhn. Han skrev: Når paradigmer ændrer sig, ændrer verden sig med dem. Paul Feyerabend var en anden filosof, der sagde, at inkommensurabilitet var mulig inden for videnskabelige emner. Han skrev, at det er vigtigt at huske dette, fordi det betyder, at det er muligt at sige ting, der ikke er videnskabelige, men som heller ikke er forkerte. Disse ideer var primært rettet mod Karl Popper og hans ideer om falsifikation.
To teorier kan ikke sammenlignes, hvis man ikke kan finde en måde at sammenligne dem på og afgøre, hvilken der er den rigtige.
I populærkulturen
Begrebet inkommensurabilitet er dramatiseret i filmen Idiocracy fra 2006, hvor den amerikanske hærs videnskabsmand Joe Bauers forsøger at forklare sin teori om, at det ville være bedre at vande landets afgrøder med vand end med sportsdrikke, for et fuldt kabinetsmøde.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er kommensurabilitet i videnskabsfilosofien?
Svar: Commensurabilitet er et begreb i videnskabsfilosofien, der henviser til evnen til at sammenligne videnskabelige teorier for at afgøre, hvilken der er mest præcis.
Spørgsmål: Hvornår anses videnskabelige teorier for at være inkommensurable?
Svar: Videnskabelige teorier anses for at være inkommensurable, hvis der ikke er nogen måde at sammenligne dem på for at afgøre, hvilken der er mest præcis.
Spørgsmål: Hvad er den underliggende idé bag kommensurabilitet?
A: Den underliggende idé bag kommensurabilitet er, at der er flere måder at se verden på, og at der ikke findes én retfærdig metode til at afgøre, hvilken måde der er den rigtige.
Spørgsmål: Kan videnskabelige traditioner eller paradigmer være inkommensurable?
Svar: Nogle mener, at videnskabelige traditioner eller paradigmer kan være inkommensurable, hvilket betyder, at det ikke er muligt at afgøre, hvilken der er den rigtige.
Spørgsmål: Hvem har forsvaret ideen om inkommensurabilitet i videnskabelige emner?
Svar: Thomas Kuhn var en filosof, der forsvarede ideen om inkommensurabilitet i videnskabelige emner.
Spørgsmål: Hvad sagde Paul Feyerabend om inkommensurabilitet?
Svar: Paul Feyerabend var en anden filosof, der sagde, at det er muligt at sige noget om inkommensurabilitet inden for videnskabelige emner, og at det er vigtigt at huske det, fordi det betyder, at det er muligt at sige ting, der ikke er videnskabelige, men som ikke nødvendigvis er forkerte.
Spørgsmål: Hvad er forbindelsen mellem inkommensurabilitet og falsifikation?
A: Forbindelsen mellem inkommensurabilitet og falsifikation er, at to teorier måske ikke kan sammenlignes, hvis der ikke er nogen måde at sammenligne dem på og afgøre, hvilken der er rigtig, hvilket udfordrer ideen om falsifikation.
