Al-`Askarī eller `Askariyya-moskeen/helligdommen (arabisk: مرقد الامامامين علي الهادي والحسن العسكري; translittereret: Marqad al-Imāmayn `Alī l-Hādī wa l-Ħassan al-`Askarī) er et shī`a-muslimsk helligt sted. Den ligger i den irakiske by Samarra. Samara ligger 60 miles fra Bagdad. Det er en af de vigtigste shīitiske moskéer i verden. Den blev bygget i 944. Dens kuppel blev ødelagt i februar 2006 (se al-`Askarī-moskeen bombeangreb).

Resterne af den tiende og ellevte Shī`a Imāms, `Alī l-Hādī og hans søn Hassan al-`Askarī, kendt som "de to `Askarī'er" (al-`Askariyyān), hviler ved helligdommen. Den står ved siden af en helligdom til den tolvte eller "skjulte" Imām, Muħammad al-Mahdī. `Askariyya-helligdommen er også kendt som "De to imamers grav eller mausoleum", "Imam `Alī l-Hādīs og Hassan al-`Askarīs grav" og al-Hadhratu l-`Askariyya.

I moskéen er også begravet resterne af Hakimah Khatun, `Alī l-Hādīs søster, og Narjis Khatun, Muħammad al-Mahdis mor.

Historie og betydning

Helligdommen har været et centralt pilgrimssted for tolvskoleret (Twelver) shia-islam i over tusind år. Den religiøse betydning skyldes ikke blot gravene for to af de tidlige imamer, men også forbindelsen til den tolvte imām, Muħammad al-Mahdī, som inden for shia-traditionen står i forbindelse med forestillinger om den skjulte imām og hans forsvinden (okkultation). Som sådan er stedet et af de mest ærværdige i shia-verdenen efter helligdommene i Najaf og Karbala, og det har historisk tiltrukket pilgrimme fra store dele af den muslimske verden.

Arkitektur og udsmykning

Bygningen har gennem århundreder gennemgået mange ombygninger og udvidelser. Før ødelæggelsen var den kendetegnet ved en stor, gylden kuppel og to høje, ornamenterede minareter, flankeret af rigt indrettede indre rum med kalligrafi, flisearbejde og spejldekorationer, som er typiske for store shia-helligdomme i regionen. Inde i helligdommen findes gravkamre og zarih (sølv- eller gitterindhegnede grave), hvor besøgende kan vise ærbødighed.

Bombeangreb, følger og genopbygning

TimeMagazine rapporterede på tidspunktet for bombeattentatet mod al-Askari-moskeen i 2006, at "al-Askari [er] et af shiitisk islams helligste steder. Kun helligdommene i Najaf og Karbala er vigtigere. Selv Samarra's sunnier værdsætter al-Askari højt. Udtrykket 'at sværge ved helligdommen' bruges rutinemæssigt af begge samfund".

Angrebet i februar 2006, der ødelagde den karakteristiske gyldne kuppel, var et vendepunkt i nutidshistorien for Irak. Ødelæggelsen udløste omfattende sekterisk vold og hev landet dybere ind i rivalisering mellem shia- og sunnimuslimske grupper. Et efterfølgende angreb ramte minareterne i 2007 og forårsagede yderligere ødelæggelse. Disse angreb havde både religiøse og politiske konsekvenser og fremkaldte internationale fordømmelser.

Genopbygningen blev påbegyndt i kølvandet på angrebene og er foregået i flere etaper med bidrag fra irakiske myndigheder, private donationer og internationale aktører. Restaureringsarbejdet omfattede genopførelse af kuplen, reetablering af indvendig udsmykning og sikring af området, så pilgrimme igen kunne få adgang. Arbejdet har søgt at genspejle helligdommens historiske karakter samtidig med at forbedre beskyttelse mod fremtidige angreb.

Pilegrimsmål og nutidig status

Al-`Askarī-helligdommen er fortsat et vigtigt mål for pilgrimsfærd og religiøse ceremonier inden for shia-samfundet. På grund af perioder med usikkerhed har adgangen dog været begrænset ad flere omgange, og sikkerheden omkring helligdommen er blevet strammet kraftigt. Området omkring Samarra er også betydningsfuldt arkæologisk: Samarra Archaeological City indeholder vigtige rester fra den abbasidiske periode og er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, hvilket understreger byens historiske værdi ud over den religiøse betydning af al-`Askarī.

Betydning for irakisk samfund

Udover sin religiøse rolle har helligdommen haft en central placering i Iraks moderne historie som et symbol på både kulturel arv og de dybe sekteriske brud, der kom til udtryk efter 2003. Angrebene mod helligdommen viste, hvordan angreb på religiøse symboler hurtigt kan eskalere til bredere konflikter. Samtidig har genopbygningsindsatsen været et tegn på et ønske om genopbygning og forsoning blandt mange irakere.

Al-`Askarī forbliver således både et ukrænkeligt religiøst sted for millioner af shiaer og et stærkt symbol på de udfordringer, som kulturarv og religiøse mindesmærker kan stå overfor i et konfliktfyldt område.