Al-Askari-moskeen i Samarra – shia-helligdom og mausoleum
Al-Askari-moskeen i Samarra: shia-helligdom og mausoleum for imamerne Ali al-Hadi og Hassan al-Askari — historisk sted, genopbygget efter bombeangreb og central for shia-religionen.
Al-`Askarī eller `Askariyya-moskeen/helligdommen (arabisk: مرقد الامامامين علي الهادي والحسن العسكري; translittereret: Marqad al-Imāmayn `Alī l-Hādī wa l-Ħassan al-`Askarī) er et shī`a-muslimsk helligt sted. Den ligger i den irakiske by Samarra. Samara ligger 60 miles fra Bagdad. Det er en af de vigtigste shīitiske moskéer i verden. Den blev bygget i 944. Dens kuppel blev ødelagt i februar 2006 (se al-`Askarī-moskeen bombeangreb).
Resterne af den tiende og ellevte Shī`a Imāms, `Alī l-Hādī og hans søn Hassan al-`Askarī, kendt som "de to `Askarī'er" (al-`Askariyyān), hviler ved helligdommen. Den står ved siden af en helligdom til den tolvte eller "skjulte" Imām, Muħammad al-Mahdī. `Askariyya-helligdommen er også kendt som "De to imamers grav eller mausoleum", "Imam `Alī l-Hādīs og Hassan al-`Askarīs grav" og al-Hadhratu l-`Askariyya.
I moskéen er også begravet resterne af Hakimah Khatun, `Alī l-Hādīs søster, og Narjis Khatun, Muħammad al-Mahdis mor.
Historie og betydning
Helligdommen har været et centralt pilgrimssted for tolvskoleret (Twelver) shia-islam i over tusind år. Den religiøse betydning skyldes ikke blot gravene for to af de tidlige imamer, men også forbindelsen til den tolvte imām, Muħammad al-Mahdī, som inden for shia-traditionen står i forbindelse med forestillinger om den skjulte imām og hans forsvinden (okkultation). Som sådan er stedet et af de mest ærværdige i shia-verdenen efter helligdommene i Najaf og Karbala, og det har historisk tiltrukket pilgrimme fra store dele af den muslimske verden.
Arkitektur og udsmykning
Bygningen har gennem århundreder gennemgået mange ombygninger og udvidelser. Før ødelæggelsen var den kendetegnet ved en stor, gylden kuppel og to høje, ornamenterede minareter, flankeret af rigt indrettede indre rum med kalligrafi, flisearbejde og spejldekorationer, som er typiske for store shia-helligdomme i regionen. Inde i helligdommen findes gravkamre og zarih (sølv- eller gitterindhegnede grave), hvor besøgende kan vise ærbødighed.
Bombeangreb, følger og genopbygning
TimeMagazine rapporterede på tidspunktet for bombeattentatet mod al-Askari-moskeen i 2006, at "al-Askari [er] et af shiitisk islams helligste steder. Kun helligdommene i Najaf og Karbala er vigtigere. Selv Samarra's sunnier værdsætter al-Askari højt. Udtrykket 'at sværge ved helligdommen' bruges rutinemæssigt af begge samfund".
Angrebet i februar 2006, der ødelagde den karakteristiske gyldne kuppel, var et vendepunkt i nutidshistorien for Irak. Ødelæggelsen udløste omfattende sekterisk vold og hev landet dybere ind i rivalisering mellem shia- og sunnimuslimske grupper. Et efterfølgende angreb ramte minareterne i 2007 og forårsagede yderligere ødelæggelse. Disse angreb havde både religiøse og politiske konsekvenser og fremkaldte internationale fordømmelser.
Genopbygningen blev påbegyndt i kølvandet på angrebene og er foregået i flere etaper med bidrag fra irakiske myndigheder, private donationer og internationale aktører. Restaureringsarbejdet omfattede genopførelse af kuplen, reetablering af indvendig udsmykning og sikring af området, så pilgrimme igen kunne få adgang. Arbejdet har søgt at genspejle helligdommens historiske karakter samtidig med at forbedre beskyttelse mod fremtidige angreb.
Pilegrimsmål og nutidig status
Al-`Askarī-helligdommen er fortsat et vigtigt mål for pilgrimsfærd og religiøse ceremonier inden for shia-samfundet. På grund af perioder med usikkerhed har adgangen dog været begrænset ad flere omgange, og sikkerheden omkring helligdommen er blevet strammet kraftigt. Området omkring Samarra er også betydningsfuldt arkæologisk: Samarra Archaeological City indeholder vigtige rester fra den abbasidiske periode og er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, hvilket understreger byens historiske værdi ud over den religiøse betydning af al-`Askarī.
Betydning for irakisk samfund
Udover sin religiøse rolle har helligdommen haft en central placering i Iraks moderne historie som et symbol på både kulturel arv og de dybe sekteriske brud, der kom til udtryk efter 2003. Angrebene mod helligdommen viste, hvordan angreb på religiøse symboler hurtigt kan eskalere til bredere konflikter. Samtidig har genopbygningsindsatsen været et tegn på et ønske om genopbygning og forsoning blandt mange irakere.
Al-`Askarī forbliver således både et ukrænkeligt religiøst sted for millioner af shiaer og et stærkt symbol på de udfordringer, som kulturarv og religiøse mindesmærker kan stå overfor i et konfliktfyldt område.
Udsigt over moskéen i 1916.
Moskeen før det første bombeangreb i 2006
Historie
Imāmerne `Alī l-Hādī (også kendt som an-Naqī) og Hassan al-`Askarī levede i husarrest i den del af Samarra, som havde været kalif al-Mu'tasims militærlejr (`Askaru l-Mu'tasim). Som følge heraf er de kendt som `Askariyyān ("Beboerne i lejren"). De døde og blev begravet i deres hus på Abī Ahmad Street nær den moské, som Mu'tasim havde bygget. En senere tradition tilskriver deres død til gift.
Helligdommen omkring deres grave blev bygget i 944 af den Hamdanidiske guvernør Nasīr ad-Dawla. Den blev et samlingspunkt for pilgrimme. Den blev udbygget og genopbygget flere gange i de følgende århundreder, bl.a. af Arslan al-Basasiri omkring 1053 og af kalif an-Nasīr li-Dīn Allāh i 1209.
Nasir ad-Din Shah Qajar foretog den seneste ombygning af helligdommen i 1868, og den gyldne kuppel blev tilføjet i 1905. Kuplen, der var dækket af 72.000 guldstykker og omgivet af vægge af lyseblå fliser, var et dominerende element i Samarra-himlen. Den var ca. 20 meter i diameter og 68 meter høj.
Bombeattentater
Angreb i 2006
Den 22. februar 2006 kl. 6.55 lokal tid (0355 UTC) skete der eksplosioner i moskéen. Eksplosionerne ødelagde dens gyldne kuppel og beskadigede moskeen alvorligt. Flere mænd, hvoraf den ene var iført militæruniform, var tidligere gået ind i moskeen. De bandt vagterne og anbragte sprængstoffer, hvilket resulterede i eksplosionen. To bomber blev udløst af fem til syv mænd, der var klædt ud som medlemmer af de irakiske specialstyrker, som gik ind i helligdommen i løbet af formiddagen.
Angreb i 2007
Omkring kl. 9 om morgenen den 13. juni 2007 ødelagde formodede al-Qaeda-folk de to resterende 36 meter høje gyldne minareter, der flankerer kuplens ruiner. Der blev ikke rapporteret om nogen dødsfald. Det irakiske politi har rapporteret, at de hørte "to næsten samtidige eksplosioner inde fra moskékomplekset omkring kl. 9 om morgenen". I en rapport fra det statslige Irakia Television hedder det, at "lokale embedsmænd sagde, at to mortergranater blev affyret mod de to minareter".
Soldater fra den irakiske nationalgarde forbereder sig på at storme moskeen i Samarra i 2004.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Al-`Askarī?
A: Al-`Askarī er et Shī`a-muslimsk helligt sted beliggende i den irakiske by Samarra.
Spørgsmål: Hvor langt væk fra Baghdad ligger Samarra?
Svar: Samarra ligger 60 miles fra Baghdad.
Spørgsmål: Hvornår blev `Askariyya-helligdommen bygget?
Svar: `Askariyya-helligdommen blev bygget i 944.
Spørgsmål: Hvem er begravet i helligdommen?
A: Resterne af den tiende og ellevte Shī`a Imāms, `Alī l-Hādī og hans søn Hassan al-`Askarī, kendt som "de to `Askarī'er" (al-`Askariyyān), hviler ved helligdommen. Den indeholder også resterne af Hakimah Khatun, `Alī l-Hādīs søster, og Narjis Khatun, mor til Muħammad al-Mahdi.
Spørgsmål: Hvilke andre navne har den?
A: `Askariyya-helligdommen er også kendt som "De to imamers grav eller mausoleum", "Imāms `Alī l-Hādīs og Hassan al-`Askarīs grav" og al-Hadhratu l-`Askariyya.
Spørgsmål: Hvad skete der med dens kuppel i 2006?
Svar: Kuplen blev ødelagt i februar 2006 under det, der blev kendt som bombeangrebet på al-`Askar-moskeen.
Spørgsmål: Hvor vigtigt er dette sted for shiitisk islam?
R: Time Magazine rapporterede, at "al-Askari [er] et af shi'itislamens helligste steder - kun Najaf og Karbala er vigtigere - og selv sunnier værdsætter det højt".
Søge