Caro-Kann forsvar | skak åbning
Caro-Kann Forsvaret er en skakåbning. Den begynder:
1.e4 c6
Sorts idé med at spille c6 er at støtte 2....d5. Normalt er de næste træk:
2.d4 d5
Almindelige næste træk er 3.Nc3 (den moderne variant), 3.Nd2 (den klassiske variant), 3.exd5 (byttevariationen) eller 3.e5 (fremrykningsvariationen). 3.Nc3 er den mest populære.
Caro-Kann er et asymmetrisk forsvar mod 1.e4. Disse kaldes undertiden "halvåbne partier". Caro-Kann anses for at være mere solidt og mindre dynamisk end det sicilianske forsvar og det franske forsvar. Partier i Caro-Kann er ofte rolige og positionelle. Det kan føre til gode slutspil for sort, som har den bedre bondestruktur.
Åbningen er opkaldt efter den engelske spiller Horatio Caro og østrigeren Marcus Kann, som studerede åbningen i 1886.
| a | b | c | d | e | f | g | h | ||
| 8 |
| 8 | |||||||
| 7 | 7 | ||||||||
| 6 | 6 | ||||||||
| 5 | 5 | ||||||||
| 4 | 4 | ||||||||
| 3 | 3 | ||||||||
| 2 | 2 | ||||||||
| 1 | 1 | ||||||||
| a | b | c | d | e | f | g | h | ||
Hvid til at flytte
Klassisk eller Capablanca-variant
Den mest almindelige måde at håndtere Caro-Kann på, den klassiske variation (ofte kaldet Capablanca-variationen), sker efter træk:
1.e4 c6
2.d4 d5
3.Nc3 (eller 3.Nd2) dxe4
4.Nxe4 Bf5
I lang tid troede man, at dette var det bedste spil for begge parter i Caro-Kann. Hvid fortsætter normalt:
5.Ng3 Bg6
6.h4 h6
7.Nf3 Nd7
8.h5 Bh7
9.Bd3 Bxd3
10.Qxd3
Selv om hvids bonde på h5 ser klar til angreb, kan den vise sig at være en svaghed i et slutspil.
Denne variation er grunden til, at folk mener, at Caro-Kann er et solidt forsvar. Sort har en meget god bondestruktur og kan spille c5 på det rigtige tidspunkt for at kæmpe for d4-feltet. Sort kan rulle på dronninge- eller kongefløjen, eller endda lade sin konge blive i centrum. Sort har ofte gode chancer i på grund af sin solide bondestruktur og kongefløjens bondeflertal.
Smyslov eller moderne variant
En anden linje er den moderne variant. Det sker efter træk:
1.e4 c6
2.d4 d5
3.Nc3 (eller 3.Nd2) dxe4
4.Nxe4 Nd7
Det blev spillet af den første verdensmester, Wilhelm Steinitz. I dag kaldes varianten Smyslov-variationen eller mere almindeligt den moderne variant.
Trækket 4....Nd7 forbereder Ngf6. Hvis 4....Nf6 spilles straks, kan hvid bytte springere og fordoble sværts bønder.
Planerne ligner den klassiske variant, bortset fra at Sorts løber ikke er på g6. Denne frihed har dog en pris, fordi hvid kan tage plads i centrum. Hvid spiller ofte det aggressive 5.Ng5!?, som lægger pres på f7-feltet.
Denne variation kan også føre til en hurtig matfælde med 5.Qe2 Ngf6?? 6.Nd6#.
4....Nf6 variationer
Variationerne begynder:
1.e4 c6
2.d4 d5
3.Nc3 dxe4
4.Nxe4 Nf6!?
5.Nxf6+
Bronstein-Larsen-variationen er efter:
5...gxf6!?
Sort har en dårligere bondestruktur og ruster ofte på dronningekanten. Sort har dog kompensation med den åbne g-følje for tårnet og aktivt spil. Det betragtes som dobbeltspil.
Korchnoi-variationen opstår efter:
5....exf6
Viktor Korchnoi har spillet 5....exf6 mange gange (inklusive hans første verdensmesterskabskamp mod Anatoly Karpov). Denne linje er også blevet brugt af Ulf Andersson. Sorts 5....exf6 anses for at være mere fornuftigt end 5....gxf6!?. Den giver sort hurtig udvikling, men den giver hvid en bedre bondestruktur
Forskudt variation
Advance-varianten er 3.e5:
1.e4 c6
2.d4 d5
3.e5
De vigtigste svar er:
3....Bf5 spilles oftest. Træk mod den er aggressive linjer som Bayonet Attack (4.Nc3 e6 5.g4), en populær linje i 1980'erne, som senere blev foretrukket af den lettiske stormester Alexei Shirov. En mere naturlig udvikling 4.Nf3 e6 5.Be2 c5 6.Be3, kendt som Short-varianten, blev populariseret af den engelske stormester Nigel Short og blev ofte spillet i 1990'erne.
3....c5 er et alternativ, der undgår åbningsteorien 3....Bf5. Det blev brugt af Botvinnik i hans parti mod Tal i 1961. I sammenligning med det franske forsvar vinder sort det tempo, der normalt bruges på ...e6. Hvid kan dog imødegå dette ved at åbne centret med 4. dxc5. Dette udstiller den sorte bonde på d5.
3....e6 er spilbar, men når sort spiller c5, vil han være et tempo bagud i forhold til det franske forsvars fremrykningslinje (1.e4 e6 2.d5 d5 3.e5 c5).
Udvekslingsvariant og Panov-Botvinnik-angreb
Byttevariationen er 1.e4 c6 2.d4 d5 3.exd5 cxd5. Panov-Botvinnik-angrebet begynder med trækket 4.c4.
Dette system fører ofte til isolerede dronningebonde-positioner (IQP). Hvid opnår hurtig udvikling, et greb om e5 og angrebsmuligheder på kongefløjen for at kompensere for den isolerede d4-bondens langsigtede svaghed. Den almindelige fortsættelse i denne linje er 4....Nf6 5.Nc3 e6 6.Nf3. Sorts vigtigste alternativer er 6....Bb4 (en stilling, der ofte overføres til linjer i det Nimzo-indiske forsvar) og 6....Be7. 6....Nc6?! er ikke så god på grund af 7.c5!, og hvid planlægger at kontrollere e5-feltet ved at rykke sin b-bonde frem til b5 eller ved at bytte Sorts springer på c6 efter Bb5.
Den "rigtige" byttevariant begynder med 4.Bd3 Nc6 5.c3 Nf6 6.Bf4 Bg4 7.Qb3. Den blev prøvet af Bobby Fischer. Stillingen er ligeværdig. Nogle af de strategiske ideer er silimar til Dronningens Gambit Declined, Exchange Variation, (1.d4 d5 2.c4 e6 3.Nc3 Nf6 4.cxd5 exd5) med omvendte farver.
To riddere-variationen
Denne linje er 1.e4 c6 2.Nf3 d5 3.Nc3. Den blev spillet af Bobby Fischer i sin ungdom. Hvid får hurtig udvikling og har muligheder med d-bonden. Sorts logiske og formentlig bedste svar er 3...Bg4. Efter 4.h3 Bxf3 5.Qxf3 har sort mulighed for 5....Nf6 eller 5....e6. 4....Bh5 er en kompliceret linje, hvor hvid kan fange løberen, selvom sort har meget kompensation.
Variationen sætter en fælde: hvis sort spiller efter den klassiske variant, kommer han i problemer efter 3...dxe4 4.Nxe4 Bf5 (4....Nd7 kan spilles) 5.Ng3 Bg6?! (5...Bg4) 6.h4 h6 7.Ne5 Bh7 (7...Qd6 kan være bedst) 8.Qh5! g6 (tvunget) 9.Bc4! e6 (9...gxh5??? 10.Bxf7#) 10.Qe2 med en stor fordel for hvid. Nu er 10...Qe7! bedst. I stedet endte Lasker-Radsheer, 1908 og Alekhine-Bruce, 1938 hurtigt efter henholdsvis 10...Bg7?? 11.Nxf7! og 10....Nf6??? 11.Nxf7!
Andre linjer
Hvid kan spille 2.c4. Derefter kan sort spille 2....d5 (se 1.e4 c6 2.c4 d5). Dette kan transponeres til Panov-Botvinnik-linjen givet ovenfor, med 3.exd5 cxd5 4.d4 eller Hvid kan slå to gange på d5. Alternativt kan sort spille 2...e5.
Hvid kan også spille 2.Nc3. Derefter kan sort spille 2...d5. Hvis Hvid svarer 3.d4, får vi Capablanca-hovedlinjen eller Two knights-varianten. Eller sort kan spille 2...g6.
Caro-Kann kan også opnås gennem den engelske åbning: 1.c4 c6 2.e4 d5.
ECO-koder
Encyclopaedia of Chess Openings har ti koder for Caro-Kann-forsvaret, B10 til B19.
Relaterede sider
- Liste over skakåbninger
Mere læsning
- Houska, Jovanka (2007). Spil Caro-Kann: et komplet skak åbningsrepertoire mod 1 e4. London: Everyman Chess. ISBN 978-1857444346.
- Martin, Andrew 2007. Caro Kann's ABC. ChessBase Publications. Fritz Trainer DVD.
- Gallagher, Joe (2002). I begyndelsen: Caro-Kann. Everyman Chess. ISBN 1-85744-303-9.
Også mere avanceret:
- Wells, Peter (2007). Stormesterens hemmeligheder - Caro-Kann. London: Gambit Publications. ISBN 978-190464600619.
- Karpov, Anatoly (2006). Caro-Kann Defence: Advance variation og Gambitsystem. London: Anova Books. ISBN 071349010101.
- Silman, Jeremy (1990). Dynamic Caro Kann. Summit Pub. ISBN 9780945806028.
- Kasparov, Garry; Shakarov, Aleksander (1984). Caro-Kann: klassisk 4.Bf5. Batsford. ISBN 0-7134-4237-9.
- Keene, Raymond (2004). Forståelse af Caro-Kann-forsvaret. Mednis, Edmar; Soltis, Andy. Hardinge Simpole Limited. ISBN 978184382121342.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Caro-Kann Defence?
A: Caro-Kann Forsvaret er en skakåbning, der begynder med 1.e4 c6, hvor Sorts idé med at spille c6 er at støtte 2....d5.
Q: Hvad er nogle af de almindelige træk efter 2.d4 d5?
A: Almindelige næste træk efter 2.d4 d5 er 3.Nc3 (den moderne variant), 3.Nd2 (den klassiske variant), 3.exd5 (byttevariationen) eller 3.e5 (fremrykningsvariationen). 3.Nc3 er det mest populære træk i denne åbning.
Q: Hvordan er Caro-Kann sammenlignet med andre åbninger?
A: Caro-Kann er et asymmetrisk forsvar til 1.e4 og anses for at være mere solidt og mindre dynamisk end det sicilianske forsvar og det franske forsvar, hvilket resulterer i roligere, mere positionelle partier, der kan føre til gode slutspil for sort, som har en bedre bondestruktur end hvid i denne åbningsvariant.
Spørgsmål: Hvem studerede denne åbning i 1886?
A: Den engelske spiller Horatio Caro og østrigske Marcus Kann studerede denne åbning i 1886, deraf navnet - Caro-Kann forsvaret.
Q: Bliver det betragtet som et halvåbent spil?
A: Ja, da det er et asymmetrisk forsvar mod 1.e4, kaldes denne type åbninger nogle gange for "halvåbne spil".
Q: Har hvid nogen fordele over for sort, når han spiller dette forsvar?
A: Generelt nej, da sort typisk har en bedre bondestruktur, hvilket kan føre til gode slutspil for dem sammenlignet med hvids stilling i denne spilvariant .
