Carl Rogers: Humanistisk psykolog og pioner i klientcentreret terapi
Carl Rogers — humanistisk psykolog og pioner i klientcentreret terapi; indflydelsesrig tænker bag "Freedom to Learn" og 1960'ernes pædagogiske og sociale fornyelse.
Carl Ransom Rogers (8. januar 1902 - 4. februar 1987) var en amerikansk humanistisk (klientcentreret) psykolog og en af de mest indflydelsesrige skikkelser i 1900-tallets psykoterapi. Hans idéer om empati, autenticitet og betingelsesløs positiv aktelse formede den såkaldte klientcentrerede (eller personcentrerede) terapi. Essaysamlingen Freedom to Learn (1969) fik stor indflydelse på en ung generation i slutningen af 1960'erne og gennem 1970'erne; oprør mod universitetsundervisningsmetoder, deschooling-bevægelsen, flower power og alternative samfund tog ofte udgangspunkt i Rogers’ tanker. Rogers anses ofte for at være den næstmest indflydelsesrige terapeut (klinisk psykolog) i det 20. århundrede efter Freud.
Baggrund og karriere
Carl Rogers vokser op i en religiøs, landlig familie, og hans tidlige interesse for menneskers udvikling fører ham efterfølgende ind i studier og arbejde med rådgivning, undervisning og terapi. I løbet af sin karriere arbejdede han både i kliniske sammenhænge, på universiteter og i rådgivningscentre. Hans erfaringer i mødet med klienter og i pædagogisk praksis var udslagsgivende for udviklingen af den personcentrerede metode.
Kerneidéer i den klientcentrerede terapi
- Klienten som ekspert på eget liv – terapeuten antager, at klienten i grundsagen har de ressourcer, der skal til for vækst og forandring.
- Empati – terapeuten forsøger at forstå klientens indre oplevelse og spejler denne forståelse tilbage uden vurdering.
- Congruence (autencitet) – terapeuten er ægte og åben i relationen frem for at spille en professionel rolle på afstand.
- Betingelsesløs positiv aktelse – en holdning af accept og respekt over for klienten uden at stille krav om bestemte følelser eller adfærd.
- Selvaktualisering – et grundlæggende menneskeligt potentiale for vækst og realisering af egne muligheder, når ydre og indre betingelser tillader det.
Metode og praksis
Rogers’ tilgang betegnes ofte som non-direktiv eller klientcentreret, fordi terapeuten ikke leder eller tolker i autoritær forstand, men i stedet understøtter klientens egen proces. Centrale teknikker er aktiv lytning, refleksion af følelser og åbne spørgsmål. Formålet er at skabe en terapeutisk relation, hvor klienten føler sig hørt, forstået og accepteret — betingelser, Rogers mente var nødvendige for personlig udvikling.
Pædagogisk indflydelse
I Freedom to Learn overførte Rogers sine psykologiske principper til undervisning: elever lærer bedst i et klima med sikkerhed, frihed og respekt, hvor lærerens rolle er at facilitere elevens egne læringsprocesser frem for at diktere indholdet. Disse tanker påvirkede alternativer til formel undervisning og bidrog til bevægelser som deschooling og progressive pædagogiske praksisser.
Indflydelse, anvendelser og kritik
- Indflydelse: Rogers har haft stor betydning for udviklingen af humanistisk psykologi, rådgivning, par- og familieterapi, coaching, uddannelse og organisationsudvikling verden over.
- Anvendelser: Personcentrerede principper anvendes i både individuel terapi, gruppearbejde, undervisning og konflikthåndtering.
- Kritik: Kritikere har peget på, at metoden kan mangle struktur ved mere alvorlige psykiske lidelser, og at den tidlige dokumentation for effektivitet var mindre systematisk end i senere manualiserede terapiformer. Alligevel har mange studier vist positive effekter af elementer som empati og terapeutisk alliance.
Værker og arv
Blandt Rogers’ mest kendte publikationer er Client-Centered Therapy (1951), On Becoming a Person (1961) og Freedom to Learn (1969). Hans vægt på relationens betydning, respekt for individets egen oplevelse og troen på menneskers evne til vækst har sikret ham en varig plads i psykologiens historie. Mange moderne terapiformer og pædagogiske metoder bygger videre på eller integrerer personcentrerede principper.
Kort opsummering: Carl Rogers introducerede en menneskeorienteret tilgang til terapi og uddannelse med fokus på empati, autencitet og ubetinget accept. Hans tanker ændrede både klinisk praksis og pædagogik og påvirker fortsat, hvordan fagfolk arbejder med mennesker i vækst- og forandringsprocesser.
Biografi
Rogers er født og opvokset i Oak Park, Illinois, en forstad til Chicago. Hans forældre var Walter Rogers og Julia Cushing. Han var det fjerde af seks børn. Rogers blev opdraget i et strengt, religiøst miljø. Han var først interesseret i at studere landbrug på University of Wisconsin-Madison med fokus på historie og religion. Hans interesse skiftede fra landbrug til religion. Han fik en bachelorgrad i 1924. Derefter gik han ind på et liberalt protestantisk seminarium i New York City. Det gik imod hans konservative fars synspunkter. Rogers tilbragte to år på seminariet. Senere skiftede han til Columbia University Teachers College, hvor han arbejdede sammen med John Dewey. Rogers fik sin kandidatgrad i 1928. I 1931 fik han en ph.d. i klinisk psykologi fra Columbia University.
Efter sin ph.d. arbejdede Rogers på Ohio State University, University of Chicago og University of Wisconsin. I den periode udviklede han det, der senere blev kendt som klientcentreret terapi. Efter sit arbejde på University of Wisconsin arbejdede Rogers på Western Behavioral Studies Institute i LaJolla, Californien. Herfra dannede han sammen med flere andre personer Center for Studies of the Person (CSP). Han blev der indtil sin død i 1987.
Legacy
I de sidste ti år af sit liv brugte Rogers sin personcentrerede tilgang i et bredere arbejdsfelt. Han brugte hjælpeforhold til at løse konflikter mellem grupper og internationale konflikter. Han og hans kolleger gennemførte mange eksperimenter i tværkulturel kommunikation og fredsskabelse i Carl Rogers Peace Project. For dette arbejde blev Rogers nomineret til Nobels fredspris. Arbejdet er ikke særlig kendt, men det sætter Rogers' bidrag ind i en bredere social og politisk kontekst.
Udvalgte værker af Carl Rogers
- Klinisk behandling af det problematiske barn (1939)
- Rådgivning og psykoterapi: nyere begreber i praksis (1942)
- Klientcentreret terapi: dens nuværende praksis, konsekvenser og teori (1951)
- Om at blive et menneske: en terapeuts syn på psykoterapi (1961)
- Person til person: problemet med at være menneske (1967)
- Freedom to Learn: a view of what education might become (1969) ISBN 0-675-09579-4
- Om mødregrupper (1970)
- At blive partnere: ægteskabet og dets alternativer (1972)
- Om personlig styrke: indre styrke og dens revolutionære virkning (1977)
- En måde at være på (1980)
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Carl Ransom Rogers?
A: Carl Ransom Rogers var en humanistisk (klientcentreret) psykolog fra det 20. århundrede.
Q: Hvornår levede han?
Svar: Han levede fra 8. januar 1902 til 4. februar 1987.
Sp: Hvad er frihed til at lære?
Svar: Freedom to Learn er en samling essays, som Rogers skrev i 1969, og som havde en stor indflydelse på den unge generation i slutningen af 1960'erne og gennem 1970'erne.
Spørgsmål: Hvordan refererede folk til Rogers idéer?
A: Der blev henvist til Rogers idéer i forskellige pamfletter i forbindelse med oprør mod universitetsundervisningsmetoder, afskolingsbevægelsen, flower power og det alternative samfund.
Spørgsmål: Hvem anses for at være den næstmest indflydelsesrige terapeut i det 20. århundrede?
Svar: Carl Ransom Rogers anses for at være den næstmest indflydelsesrige terapeut (klinisk psykolog) i det 20. århundrede (efter Freud).
Spørgsmål: Hvilken type psykologi praktiserede han?
Svar: Han praktiserede humanistisk (klientcentreret) psykologi.
Søge