Brown v. Board of Education II (ofte kaldet Brown II) var en sag, der blev afgjort ved Højesteret i 1955. Året før havde Højesteret truffet afgørelse i sagen Brown v. Board of Education, som gjorde raceadskillelse i skolerne ulovlig. Mange helt hvide skoler i USA havde imidlertid ikke fulgt denne dom og havde stadig ikke integreret (tilladt sorte børn at komme ind på) deres skoler. I Brown II pålagde domstolen dem at integrere deres skoler "med al mulig hastighed".
I Brown II opstillede Højesteret også regler for, hvad skolerne skulle gøre for at fjerne segregering. Endelig forklarede den, hvordan USA's regering ville sikre, at skolerne ophævede segregeringen.
Hvad beslutningen indeholdt
Brown II præciserede gennemførelsen af den tidligere dom ved at lægge ansvaret på lokale myndigheder og domstole. De vigtigste punkter var:
- Skolebestyrelser og lokale myndigheder skulle udarbejde og gennemføre planer for integration i deres skoledistrikter.
- De lokale føderale distriktsdomstole fik fortsat jurisdiktion til at overvåge og godkende disse planer og sikre, at de blev gennemført i praksis.
- Domstolen brugte den engelske formulering "with all deliberate speed" (ofte oversat til dansk som "med al mulig hastighed" eller "med al omhu og hast"), hvilket betød, at implementeringen skulle ske hurtigt, men med hensyn til lokale forhold.
Praktiske følger og begrænsninger
Selvom Brown II fastsatte en procedure for afvikling af segregering, gjorde den også plads til, at lokale forhold kunne tages i betragtning. Det betød i praksis, at mange skoledistrikter udsatte eller langsomt gennemførte integrationen. Den vaghed, der lå i formuleringen "with all deliberate speed", gav mulighed for udskydelser og juridiske udfordringer, og dermed blev fuld integration i mange områder først realiseret årtier senere.
Modstand og håndhævelse
Beslutningen medførte kraftig modstand især i de sydlige stater, hvor politiske ledere, skolebestyrelser og lokale grupper ofte kæmpede imod integration i det, som blev kendt som "Massive Resistance". I flere tilfælde blev føderal magt brugt til at gennemføre domstolsafgørelser — et kendt eksempel er indsættelsen af føderale tropper i Little Rock, Arkansas, i 1957 for at beskytte sorte elevers adgang til Central High School. Over tid styrkede også føderale retsinstanser og lovgivning (fx borgerrettighedslovgivningen i 1960'erne) håndhævelsen af skoleintegration.
Betydning og eftervirkninger
Brown II var vigtig, fordi den skabte en juridisk ramme for, hvordan segregerede skolesystemer skulle ophøre. Samtidig viste erfaringen, at rettens påbud alene ikke var nok til øjeblikkelig forandring — politisk vilje, føderal håndhævelse og senere supplerende domme og love var nødvendige for at gennemføre reel integration. I de efterfølgende årtier førte fortsatte retssager og administrative tiltag, herunder domme om bussing og distriktsopdelinger, til yderligere afvikling af racebaserede skoleadskillelser.
Samlet set udgør Brown II et centralt skridt i den amerikanske borgerrettighedshistorie: den gav konkrete instrukser om, hvordan Brown I skulle gennemføres, men dens formuleringer betød også, at kampen for fuld og hurtig integration fortsatte i årtier efter 1955.
