Brown v. Board of Education II
Brown v. Board of Education II (ofte kaldet Brown II) var en sag, der blev afgjort ved Højesteret i 1955. Året før havde Højesteret truffet afgørelse i sagen Brown v. Board of Education, som gjorde raceadskillelse i skolerne ulovlig. Mange helt hvide skoler i USA havde imidlertid ikke fulgt denne dom og havde stadig ikke integreret (tilladt sorte børn at komme ind på) deres skoler. I Brown II pålagde domstolen dem at integrere deres skoler "med al mulig hastighed".
I Brown II opstillede Højesteret også regler for, hvad skolerne skulle gøre for at fjerne segregering. Endelig forklarede den, hvordan USA's regering ville sikre, at skolerne ophævede segregeringen.
Baggrund
Efter at Højesteret havde afgjort den oprindelige Brown-sag, planlagde den at høre argumenter under den næste retsmødeperiode om, hvordan skolernes segregering skulle ophæves. Segregation i USA's skoler havde eksisteret i århundreder. Domstolen forstod, at det ikke ville være let at få delstaterne til at følge dens afgørelse og ophæve segregeringen af deres skoler.
I sin afgørelse i Brown-dommen havde Domstolen heller ikke givet staterne nogen instrukser om, hvordan de skulle gøre en ende på segregationen i skolerne. Domstolen havde heller ikke givet staterne en frist for, hvornår de skulle ophæve segregeringen af deres skoler. Det var alle disse detaljer, som Højesteret var nødt til at afgøre i Brown II.
Kombinerede sager
Da den oprindelige Brown-sag blev afgjort i 1954, havde Højesteret kombineret Brown-sagen med fire andre sager. Domstolen afgjorde alle fem sager sammen som én sag, som den kaldte Brown v. Board of Education. Det betød, at Domstolen i Brown II igen skulle afgøre omkring fem forskellige sager. Disse var:
- Brown v. Board of Education
- Bolling mod Sharp (indgivet i Washington, D.C. )
- Briggs mod Elliot (indgivet i South Carolina)
- Davis mod County School Board of Prince Edward County (indgivet i Virginia)
- Gebhart mod Belton (indgivet i Delaware)
Juridiske spørgsmål
Der var nogle få juridiske spørgsmål, som Højesteret skulle tage stilling til i Brown II. For eksempel:
- Hvilke regler bør Domstolen fastsætte for at sikre, at skolerne ophæver segregeringen?
- Hvilke regler skulle Domstolen fastsætte for, hvornår skolerne skulle ophæve segregeringen?
- Hvis skolerne havde krænket de sorte elevers rettigheder ved ikke at følge den oprindelige Brown-afgørelse, hvad skulle der så gøres? Hvilken lettelse bør eleverne få? (Hvad kunne Domstolen gøre for at løse problemet?)
Argumenter
National Association for the Advancement of Colored People (NAACP), hvis advokater havde vundet Brown, argumenterede for, at man straks skulle begynde at fjerne segregeringen af skolerne. Staterne svarede, at dette ville være for vanskeligt og for dyrt, og at de havde brug for mere tid til at ophæve segregeringen.
Beslutning
I en 9-0 afgørelse beordrede Højesteret staterne til at begynde at forsøge at overholde Brown-afgørelsen og fjerne segregeringen af deres skoler. Den beordrede staterne til at begynde at udarbejde planer for, hvordan de ville integrere deres skoler.
Domstolen nægtede dog at beordre skolerne til at integrere med det samme, som NAACP havde ønsket. Den fastsatte heller ikke nogen klar frist for, hvornår skolerne skulle være blevet sorteret fra. I domstolens flertalsudtalelse skrev overdommer Earl Warren, at staterne skulle integrere "med al bevidst hurtighed".
For mange mennesker var det ikke klart, hvad dette præcist betød. Det betød også, at domstolen nægtede de sorte studerende i Brown-sagerne at få hjælp. Som forfatningsretsekspert Steven Emanuel forklarer:
| " | En sagsøger, hvis forfatningsmæssige rettigheder er blevet krænket af en statslig handling, vil normalt være berettiget til øjeblikkelig hjælp. Men tilsyneladende ... frygtede den det kaos og den vold, der kunne udvikle sig, hvis man forsøgte at gennemføre en øjeblikkelig adskillelse[.] | " |
I stedet for at beordre staterne til at ophæve segregeringen med det samme, udarbejdede Domstolen en langsommere plan. Den gav de føderale distriktsdomstole beføjelse til at kontrollere, om skolerne ophævede segregeringen. Dommer Warren skrev: "[Disse] domstole vil [sikre] sig, at de anklagede straks begynder at overholde Brown-loven på en rimelig måde".
Virkninger
Brown II gjorde det klart, at skolerne i USA skulle fjerne segregeringen. Den fastlagde også en proces til at sikre, at skolerne blev integreret, ved at give føderale distriktsdomstole beføjelse til at føre tilsyn med skolerne, kontrollere, hvor lang tid de kunne have til at ophæve segregeringen, og straffe dem, hvis de nægtede at integrere.
Mange stater, især i Sydstaterne, kunne imidlertid undgå at integrere deres skoler i årevis, fordi Brown II ikke fastsatte en specifik frist for integration. Dommer Warrens afgørelse om, at skolerne skulle ophæve segregeringen "med al bevidst hurtighed", var vag og kunne have mange forskellige betydninger. Stater og skoler, der ikke ønskede at integrere, valgte betydninger, der gav dem undskyldninger for ikke at lukke sorte elever ind på deres skoler.
Griffin-sagen
På baggrund af Brown II-dommen fastslog en føderal distriktsdomstol f.eks., at Prince Edward County, Virginia, ikke behøvede at fjerne segregeringen af skolerne med det samme. Flere år senere, i 1959, beordrede en føderal appelret amtet til at begynde at ophæve segregeringen af sine skoler. Prince Edward County reagerede ved at nægte at finansiere (give penge til) amtets skoler. Da der ikke var penge, måtte skolerne lukke. De forblev lukket i fem år, fra 1959 til 1964.
Prince Edward County hjalp hvide elever med at gå på private skoler kun for hvide. Sorte elever kunne slet ikke gå i skole, medmindre de flyttede til et andet amt.
Endelig i 1964 fastslog USA's højesteret, at det, som Prince Edward County gjorde, var forfatningsstridigt, og beordrede skolerne til at genåbne - uden segregation.
Skoleadskillelse før Brown. Mange skoler forblev segregerede i årevis, selv efter Brown II
Relaterede sider
- Brown v. Board of Education
- Klausulen om lige beskyttelse i det fjortende tillæg til USA's forfatning (gør segregation i skoler ulovlig)
- Raceadskillelse i USA
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Brown v. Board of Education II?
A: Brown v. Board of Education II var en sag, der blev afgjort ved Højesteret i 1955.
Spørgsmål: Hvad besluttede Højesteret i sagen Brown v. Board of Education året før Brown II?
Svar: Højesteret gjorde raceadskillelse i skolerne ulovlig i Brown v. Board of Education.
Spørgsmål: Blev alle hvide skoler integreret efter dommen i Brown v. Board of Education?
Svar: Nej, mange helt hvide skoler havde stadig ikke integreret deres skoler.
Spørgsmål: Hvad beordrede domstolen i Brown II?
Svar: Domstolen beordrede de helt hvide skoler i USA til at integrere deres skoler "med al ønskelig hurtighed".
Spørgsmål: Fastlagde Domstolen regler for ophævelse af segregering i Brown II?
Svar: Ja, Højesteret opstillede regler for, hvad skolerne skulle gøre for at ophæve segregeringen i Brown II.
Spørgsmål: Hvordan planlagde USA's regering at sikre, at skolerne blev af segregeret?
Svar: Højesteret forklarede i Brown II, hvordan USA's regering ville sikre, at skolerne af segregerede sig selv.
Spørgsmål: Hvad betyder "med al bevidst hurtighed" i forbindelse med Domstolens afgørelse i Brown II?
Svar: "Med al bevidst hastighed" betyder, at skolerne skal integreres så hurtigt som muligt, men i et tempo, der stadig er effektivt og overskueligt.
