Stephen Hawking — britisk teoretisk fysiker, matematiker og kosmolog

Stephen Hawking — banebrydende britisk teoretisk fysiker og kosmolog; Cambridge-professor og populær videnskabsformidler trods alvorlig sygdom, kendt for at gøre kosmos forståeligt.

Stephen William Hawking CH CBE FRS FRSA (8. januar 1942 - 14. marts 2018) var en britisk teoretisk fysiker og matematiker. Han blev født i Oxford — tilfældigt på samme dato som Galileo Galileis dødsdag 300 år tidligere — og i 1950 flyttede han til St Albans i Hertfordshire. Hawking blev internationalt anerkendt som en af verdens førende teoretiske fysikere og for sin evne til at formidle komplekse emner til et bredt publikum; han har skrevet adskillige populærvidenskabelige bøger for ikke-specialister.

Hawking var professor i matematik ved universitetet i Cambridge — en stilling, som Isaac Newton tidligere havde haft (Lucasian Professor). Han gik officielt på pension den 1. oktober 2009, men forblev aktiv i forskning og offentlig debat helt frem til sin død.

Hawking fik i begyndelsen af 1960'erne diagnosticeret en motorisk neuronsygdom (almindeligvis omtalt som amyotrofisk lateral sklerose, ALS). Han havde desuden ordblindhed, men disse to forhold var ikke direkte forbundne. Sygdommen udviklede sig gradvist og førte til, at han efterhånden var næsten helt lammet. For at kunne bevæge sig brugte han en kørestol, og han kommunikerede via en computerstemt enhed (senere udviklet bl.a. i samarbejde med virksomheder som Intel), som gjorde det muligt for ham at deltage i forelæsninger, interviews og tv-programmer. Stephen Hawking døde den 14. marts 2018 i en alder af 76 år.

Videnskabelige bidrag

Hawkings forskning omfattede især anvendelsen af relativitetsteori og kvantemekanik på universets største og mest ekstreme fænomener. Blandt hans mest kendte resultater er:

• Hawkings bestråling (Hawking-radiation) — Han viste, at sorte huller ikke nødvendigvis er helt sorte: kvanteeffekter nær sorte hullers begivenhedshorisont kan få dem til at udsende partikelstråling og dermed gradvist tabe masse og til sidst forsvinde (evaporere).
• Singerlighedsteoremer — I samarbejde med Roger Penrose udviklede Hawking teoremer, der viser, at universet under bestemte og rimelige fysikalske forudsætninger må indeholde singulariteter (punkter med uendelig krumning), som optræder i teorier om universets begyndelse (Big Bang) og i sorte huller.
• Sort hul-informationsparadokset — Hawkings arbejde førte til debat om, hvad der sker med information, når materie falder ind i et sort hul. Spørgsmålet om, hvorvidt information går tabt, førte til vigtige diskussioner i forsøget på at forene kvantemekanik med tyngdelæren.

Formidling og offentlig virkning

Stephen Hawking blev også kendt som populærvidenskabelig forfatter. Hans mest berømte bog, "A Brief History of Time" (1988), forklarer komplekse emner som tid, universets oprindelse og sorte huller for et bredt publikum og solgte millioner af eksemplarer på verdensplan. Han deltog desuden i dokumentarfilm, tv-shows og havde mange offentlige foredrag, hvilket gjorde ham til en af tidens mest genkendelige videnskabsfolk.

Privatliv og anerkendelser

Hawking var gift to gange (først med Jane Wilde, senere med Elaine Mason) og fik tre børn. Han modtog adskillige æresbevisninger og priser i løbet af sit liv; blandt andet var han Fellow of the Royal Society og blev tildelt både CBE og CH for sine bidrag til videnskab og for offentlig formidling. I USA modtog han også Presidential Medal of Freedom.

Arv

Stephen Hawkings betydning rækker ud over de resultater, han opnåede i teoretisk fysik. Han inspirerede både kommende fysikere og den brede offentlighed til at interessere sig for kosmologi og grundlæggende naturvidenskab. Hans arbejde om sorte huller og hans insisteren på at stille store spørgsmål om universets natur har haft varig indflydelse på moderne forskning og på den måde, hvorpå vi taler om universets oprindelse og struktur.

Udvalgte publikationer

Teknisk

• Singulariteter i kollapserende stjerner og ekspanderende universer, sammen med D.W. Sciama, 1969. Kommentarer til Astrofysik og rumfysik. Vol 1
• Hawking, Stephen; Penrose, Roger (2000). The Nature of Space and Time. Princeton University Press. ISBN 978-0-691-05084-3.
• Hawking, S.W.; Ellis, G.F.R. (1973). The Large Scale Structure of Space-Time. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-09906-6.
• Penrose, Roger (1997). The Large, the Small and the Human Mind. ISBN 978-0-521-56330-7.
• Information Loss in Black Holes, Cambridge University Press, 2005

Populære

• Hawking, Stephen (1988). En kort historie om tiden: fra big bang til sorte huller. Bantam.
• Hawking, Stephen; Hawking, Stephen (1994). Black Holes and Baby Universes and Other Essays. Bantam. ISBN 978-0-553-37411-7.
• Stephen W. Hawking (2001). Universet i en nøddeskal. Bantam. ISBN 0-553-80202-X.
• På skuldrene af giganter. The Great Works of Physics and Astronomy, Running Press 2002. ISBN 978-0-7624-1698-1
• Hawking, Stephen; Hawking, Stephen; Hawking, Stephen; Mlodinow, Leonard (2005). En kortere historie om tiden. Bantam. ISBN 0-553-80436-7.
• Hawking, Stephen (2005). Gud skabte de hele tal: De matematiske gennembrud, der ændrede historien. Taylor & Francis US. ISBN 978-0-7624-1922-7.

Børnebøger

• George's hemmelige nøgle til universet, med Lucy Hawking. Simon & Taylor Blevins Publishing.
• George's kosmiske skattejagt med Lucy Hawking. Simon & Taylor Blevins Publishing.
• George og Big Bang, med Lucy Hawking. Simon & Taylor Blevins Publishing.

 
Hawking i 2013  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvornår blev Stephen Hawking født?

Q: Hvor flyttede han hen i 1950?

Sp: Hvilken stilling havde han på University of Cambridge?

Spørgsmål: Hvilken sygdom havde han, som påvirkede hans evne til at bevæge sig og tale?

Spørgsmål: Hvordan kommunikerede han, da han ikke længere kunne tale eller bevæge sig godt?

Sp: Hvilke bøger har han skrevet?

Spørgsmål: Hvornår gik han på pension fra universitetet i Cambridge?

Søg efter bogstav