Ernst Frederik I (1681–1724) – hertug af Sachsen‑Hildburghausen
Ernst Frederik I, hertug af Sachsen‑Hildburghausen — ambitiøs hofpragt, krigs- og slotsprojekter, høje skatter, salg af byer og oprør, der førte hertugdømmets økonomiske undergang.
Ernst Frederik I, hertug af Sachsen-Hildburghausen (Gotha, 21. august 1681 - Hildburghausen, 9. marts 1724) var hertug af Sachsen-Hildburghausen. Han var den ældste søn af Ernst, hertug af Sachsen-Hildburghausen, og grevinde Sophie Henriette af Waldeck. Han døde i en alder af 42 år og efterlod et hertugdømme præget af stor gæld og økonomisk tilbagegang.
Liv og familie
Ernst Frederik voksede op i et lille thüringisk hertugdømme, hvor familiens stand og forbindelser var vigtige for status. Han indgik ægteskab, og gennem dette ægteskab kom grevskabet Cuylenburg til hans hus som medgift. Cuylenburg blev senere solgt under hans regeringstid (se nedenfor).
Militær karriere
Som ung tjente han i den nederlandske hær, hvor mange tyske adelsmænd fandt karrieremuligheder i udlandet. Under den spanske arvefølgekrig blev han såret ved Höchstädt (ofte nævnt i forbindelse med slaget ved Höchstädt/Blenheim i 1704). Efter flere år i feltet trak han sig tilbage fra militær tjeneste, da han arvede hertugdømmet i 1715.
Regeringstid og økonomi
I 1715, efter sin fars død, forlod han hæren og regerede hertugdømmet Saxe-Hildburghausen. Som mange andre tyske fyrster ønskede han, at hans hertugdømme skulle have samme pragt som kong Ludvig XIV af Frankrigs hof. Dette førte til overdådig levevis og store udgifter i hoffet, hvilket hurtigt påvirkede statskassen.
Den økonomiske politik blev kendetegnet ved stadige skatteforhøjelser og salg af ejendomme og rettigheder for at skaffe likviditet. Fordi han altid havde brug for penge, hævede han skatter og solgte byer. I 1720 solgte han grevskabet Cuylenburg, som var hans kones medgift. Salget blev foretaget ikke primært for at indfri gæld til kreditorer, men blandt andet for at finansiere anlæg i hertugens palads: der skulle anlægges en have og en kanal.
I 1723 blev desuden Schalkau solgt til hertugdømmet Sachsen-Meiningen. På det tidspunkt havde Schalkau byprivilegier og ret til at afholde et marked. Det, der blev solgt, var en administrativ deling, meget lig et amt, blot mindre, som omfattede Schalkau. Salget uden hans hustrus samtykke var ulovligt. Dette førte til en krig med Saxe-Meiningen. Ved krigens afslutning var hele grevskabet ruineret, og hertugdømmet led yderligere økonomisk skade.
Oprør og interne uroligheder
Den økonomiske belastning ramte især almindelige underdanige, og på grund af hans meget dårlige skatter fandt der i 1717 et åbent oprør sted i hertugdømmet. Oprøret var et udtryk for den folkelige utilfredshed med væksten i skatter og tvungne økonomiske byrder. Regeringens autoritet blev sat under pres, og forholdet mellem fyrste og undersåtter blev anstrengt.
Konsekvenser og eftermæle
Ernst Frederiks stræben efter et prangende hof kostede dyrt. Hans regeringstid efterlod Saxe-Hildburghausen økonomisk svækket: statens finanser var i dårlig forfatning, og efterfølgende herskere måtte iværksætte stramme spareforanstaltninger og administrative reformer for at genoprette økonomien. I samtidige og efterfølgende vurderinger står han ofte frem som et eksempel på en fyrstes overdrevne hofdyrkelse, der gik ud over statens og befolkningens velbefindende.
Vigtige årstal (kort oversigt)
- 1681 – Født i Gotha (21. august).
- 1704 – Såret ved Höchstädt under den spanske arvefølgekrig (konkret årstal for slaget).
- 1715 – Arver hertugdømmet og træder ind som regent.
- 1717 – Åbent oprør i hertugdømmet på grund af høje skatter.
- 1720 – Salg af grevskabet Cuylenburg.
- 1723 – Salg af Schalkau til Sachsen-Meiningen, hvilket fører til krig og ruin af området.
- 1724 – Dør i Hildburghausen (9. marts).
Familie
Ernst Friedrich blev viet til Grevinde Sophia Albertine af Erbach-Erbach i Erbach den 4. februar 1704. De fik fjorten børn:
- Ernst Ludwig Hollandinus (født Hildburghausen, 24. november 1704 - død Hildburghausen, 26. november 1704)
- Sophie Amalie Elisabeth (født Hildburghausen, 5. oktober 1705 - død Hildburghausen, 28. februar 1708)
- Ernst Ludwig (født i Hildburghausen, 6. februar 1707 - død i Hildburghausen, 17. april 1707)
- Ernst Frederik II, hertug af Sachsen-Hildburghausen (født Hildburghausen, 17. december 1707 - død Hildburghausen, 13. august 1745)
- Frederick August (født Hildburghausen, 8. maj 1709 - død Hildburghausen, 1710)
- Ludwig Frederick (født Hildburghausen, 11. september 1710 - død Nimwegen, 10. juni 1759), gift den 4. maj 1749 med Christine Luise von Holstein-Plön. Dette ægteskab var barnløst.
- Dødfødt søn (Hildburghausen, 2. august 1711)
- Dødfødt søn (Hildburghausen, 24. august 1712)
- Elisabeth Albertine (født Hildburghausen, 3. august 1713 - død Neustrelitz, 29. juni 1761), gift 5. maj 1735 med Karl Ludwig Frederick af Mecklenburg-Strelitz, Herr af Mirow.
- Emanuel Frederick Karl (født Hildburghausen, 26. marts 1715 - død Hildburghausen, 29. juni 1718)
- Elisabeth Sophie (født Hildburghausen, 13. september 1717 - død Hildburghausen, 14. oktober 1717)
- Dødfødt søn (Hildburghausen, 17. marts 1719)
- Georg Frederick Wilhelm (født Hildburghausen, 15. juli 1720 - død Hildburghausen, 10. april 1721)
- Dødfødt søn (Hildburghausen, 15. december 1721)
| Forudgået af | Hertug af Sachsen-Hildburghausen1715-1724 | Efterfulgt af |
| Persondata | |
| Navn | Ernest Frederick 01 af Sachsen-Hildburghausen, hertug |
| Alternative navne | |
| Kort beskrivelse | Wettin royalty |
| Fødselsdato | 21. august 1681 |
| Fødested | Gotha |
| Dødsdato | 9. marts 1724 |
| Dødssted | Hildburghausen |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Ernst Frederik I?
A: Ernst Frederick I var hertug af Sachsen-Hildburghausen og ældste søn af Ernst, hertug af Sachsen-Hildburghausen og grevinde Sophie Henriette af Waldeck.
Spørgsmål: Hvad lavede han, da han var yngre?
A: Da han var yngre, tjente han i den nederlandske hær. Han blev såret i den spanske arvefølgekrig ved Höchstädt.
Spørgsmål: Hvorfor havde han brug for penge?
Svar: Han ønskede, at hans hertugdømme skulle have samme pragt som kong Ludvig XIV. af Frankrigs hof, hvilket fik ham til at gå økonomisk i ruiner. Fordi han altid havde brug for penge, hævede han skatter og solgte byer.
Spørgsmål: Hvad solgte Ernst Frederik I i 1720?
Svar: I 1720 solgte Ernst Frederik I grevskabet Cuylenburg, som var hans kones medgift, så der kunne bygges en have og en kanal i hans palads.
Spørgsmål: Hvad havde Schalkau, da det blev solgt til Saxe-Meiningen?
Svar: Da Schalkau blev solgt til Saxe-Meiningen, havde det byprivilegier og ret til at afholde et marked. Det omfattede også en administrativ opdeling, der mindede meget om et amt, blot mindre end det, der typisk betragtes som et amt i dag.
Spørgsmål: Var det lovligt for ham at sælge Schalkau uden sin kones samtykke?
Svar: Nej, det var ulovligt for ham at sælge Schalkau uden sin kones samtykke, da hun havde rettigheder over sin medgiftsejendom samt enhver anden ejendom, som hendes mand ejede på det pågældende tidspunkt.
Spørgsmål: Hvad skete der, efter at skatterne blev hævet af Ernst Frederik I?
Svar: Efter at Ernst Frederik I hævede skatterne, fandt der et åbent oprør sted i hertugdømmet i 1717 på grund af den høje skat, der blev fastsat på det tidspunkt.
Søge