Murray Bookchin (14. januar 1921 - 30. juli 2006) var en amerikansk libertær socialist, politisk og social filosof, taler og forfatter. I en stor del af sit liv kaldte han sig selv for anarkist, selv om han allerede i 1995 privat tog afstand fra sin identifikation med den anarkistiske bevægelse. Bookchin var en pioner inden for økologibevægelsen og var grundlæggeren af den socialøkologiske bevægelse inden for libertariansk socialistisk og økologisk tænkning. Han var forfatter til to dusin bøger om politik, filosofi, historie og byforhold samt økologi. Blandt hans bedst kendte værker er essaysamlingen "Post-Scarcity Anarchism" (1971) og det teoretisk omfattende arbejde "The Ecology of Freedom" (1982); gennem disse og andre bøger udviklede han en kritisk analyse af, hvordan sociale hierarkier og autoritære institutioner bidrager til miljøkriser.

Bookchin var en radikal antikapitalist og gik altid ind for en decentralisering af samfundet. Han fremførte ideen om, at økologiske problemer ikke kan forstås isoleret fra sociale forhold: dominans, klasse og hierarki ligger ifølge ham til grund for miljøødelæggelse, og løsningen må derfor være både social og økologisk. Hans skrifter om libertær kommunalisme, en teori om ansigt-til-ansigt- og græsrodsdemokrati, havde indflydelse på den grønne bevægelse og antikapitalistiske direkte aktionsgrupper som Reclaim the Streets. Libertær kommunalisme foreslog direkte demokratiske kommunale forsamlinger, som konfødererer på tværs af regioner, samt en strategi for at opbygge demokratisk magt i byerne som alternativ til staten og kapitalen. Hans kritik af "new age"-grønne som Charlene Spretnak bidrog til splittelsen i den amerikanske grønne bevægelse i 1990'erne, og han engagerede sig ofte i skarpe teoretiske debatter med tilhængere af dybdeøkologi, primitivisme og andre retninger, som han mente mistolkede forholdet mellem samfund og natur.

Selv om Murray Bookchin var antikapitalist, mødtes han ofte med den libertære tænker Murray Rothbard og deltog lejlighedsvis i Libertarian Party (USA) kongresser og støttede deres præsidentkandidat Roger MacBride i 1976. Disse møder og deltagelser afspejlede hans villighed til at føre dialog på tværs af ideologiske skel og at diskutere konkrete politiske strategier, selv med tænkere han i det store og hele var uenig med.

Bookchin har påvirket tankegangen hos den tilfangetagne kurdiske militant Abdullah Öcalan, som har givet afkald på vold og nu ønsker en fredelig løsning på spørgsmålet om kurdisk selvstyre. Öcalan læste og hentede inspiration i Bookchins idéer om decentralisering, direkte demokrati og økologisk tænkning, hvilket senere blev en vigtig teoretisk indflydelse bag udviklingen af såkaldt "demokratisk konfederalisme" i dele af den kurdiske bevægelse. Bookchins tanker har dermed fundet konkret politisk aftryk i eksperimenter med lokal selvstyre, kønsreformer og økologisk planlægning i regioner som det nordlige Syrien (Rojava).

Bookchins arbejde er på én gang anerkendt og kontroversielt. Han har haft stor indflydelse på grøn politik, bykritik og bevægelser for direkte demokrati, men hans skarpe opgør med visse retninger inden for både anarkismen og den miljøbevægende teoretiske tradition har også givet anledning til langvarige stridigheder. Som tænker forbandt han en kritik af kapitalisme og stat med et klart fokus på institutionelle og organisatoriske løsninger — især opbygningen af demokratiske kommuner og konføderationer — som han så som nøglen til både social retfærdighed og bæredygtighed. Hans arv lever videre i akademiske kredse, aktivistiske netværk og i politiske eksperimenter, der søger at kombinere økologi med demokratisk deltagelse på græsrodsniveau.