Den filippinsk-amerikanske krig var en væbnet konflikt mellem USA og den første filippinske republik, udkæmpet fra 1899 og officielt erklæret afsluttet den 4. juli 1902. Konflikten opstod som følge af en filippinsk politisk modstand mod USA's besættelse af Filippinerne, og selv om den konventionelle kampdel sluttede i 1902 fortsatte oprørs- og anti-guerrilla-operationer mod rester af den filippinske hær og andre modstandsgrupper langt ind i det næste årti. Mange historikere regner derfor nyere, uofficielle kamphandlinger frem til omkring 1913 som en forlængelse af konflikten.

Æresmedaljen (Medal of Honor) — kort om udmærkelsen

Æresmedaljen blev indført under den amerikanske borgerkrig og er den højeste militære udmærkelse, som den amerikanske regering kan tildele et medlem af sine væbnede styrker. Medaljen tildeles for handlinger, hvor modtageren har udmærket sig gennem en indsats med fare for sit eget liv, langt ud over pligtens krav, under kamp mod en fjende af USA. På grund af medaljens karakter uddeles den ofte posthumt — det vil sige efter modtagerens død (posthumt).

Modtagere i den filippinsk-amerikanske krig — overblik

I alt modtog 86 mænd Æresmedaljen for handlinger i den filippinsk-amerikanske krig. Fordelingen mellem tjenestegrene var som følger:

  • 70 fra hæren
  • 10 fra flåden
  • 6 fra marinekorpset

Af disse medaljer blev fire uddelt posthumt. Tildelingerne dækker både større konventionelle engagementer og små enhedsaktioner, rekognosceringspatruljer, redningsaktioner og andre handlingsforløb, hvor individuelle soldater udviste ekstraordinært mod og indsats under ild.

Bemærkelsesværdige modtagere

Blandt modtagerne fra denne konflikt findes flere personer, som siden er blevet fremhævet i historiske beretninger for deres handlinger eller for deres senere karrierer:

  • Webb Hayes, søn af den tidligere amerikanske præsident Rutherford B. Hayes, modtog Æresmedaljen for sin indsats i felten.
  • Hiram I. Bearss, en officer i marinekorpset, blev kendt for at lede langtrækkende rekognosceringspatruljer bag fjendens linjer. Han fortsatte sin militære karriere og blev senere såret under Første Verdenskrig.
  • David Dixon Porter, også officer i marinekorpset, stammede fra en fremtrædende militær familie og nåede at opnå graden generalmajor. Hans indsats i Filippinerne er en del af hans kendte militære baggrund.
  • José B. Nísperos, medlem af de filippinske spejdere (Philippine Scouts), blev hædret for at fortsætte kampen efter at være blevet såret og er historisk bemærkelsesværdig som den første registrerede asiatiske modtager af Æresmedaljen.

Kriterier, ceremonier og eftertid

Tildelingen af Æresmedaljen følger strenge kriterier: handlingen skal være dokumenteret som ekstraordinær, ofte bevidnet af andre eller underlagt efterfølgende undersøgelse. Mange tildelinger i denne periode vedrørte enkeltstående, modige handlinger under ild, redningsaktioner og lederskab i kritiske situationer. Som nævnt var posthume tildelinger ikke ualmindelige, da risikoen i kamp ofte medførte dødelige tab.

Historisk betydning og kilder

De 86 tildelinger i forbindelse med den filippinsk-amerikanske krig afspejler både konfliktens intensitet og de mange individuelle akter af mod. Listen over modtagere er dokumenteret i militære arkiver og samlinger, herunder officielle optegnelser fra de amerikanske væbnede styrker og historiske kompilationer over Æresmedaljen. For læsere, der ønsker en komplet navneliste og de enkelte citationer (dvs. beskrivelsen af den handling, der begrundede tildelingen), findes disse i arkivmateriale hos institutioner som U.S. Army Center of Military History, National Archives og i specialiserede værker om Æresmedaljen.

Den filippinsk-amerikanske krig og de tilhørende Medal of Honor-tildelinger er fortsat genstand for historisk forskning og debat, både hvad angår selve krigens karakter og de individuelle beretninger om mod og ofre.