Blåskæg – Charles Perraults mørke eventyr om hemmeligt rum og mord
Blåskæg: Charles Perraults mørke eventyr om et forbudt rum, hemmelige lig og dødelige mysterier — historisk baggrund, inspiration og gruende detaljer.
"Blåskæg" (fransk: Barbe-bleue) er et eventyr af Charles Perrault. Det udkom første gang i et håndskrevet og illustreret manuskript i 1695 med titlen Contes de ma mère l'oye (engelsk: Tales of Mother Goose). Deluxe-bindet var beregnet til Mademoiselle, Louis XIV's 19-årige niece. Det indeholdt fire andre fortællinger af Perrault. "Blåskæg" blev første gang udgivet anonymt i januar 1697 i Paris af Claude Barbin i Histoires ou contes du temps passé (på engelsk: Stories or Tales of Past Times), en samling af otte eventyr af Perrault.
Handling (kort)
Eventyret handler om en velhavende, karismatisk men grusom mand, som gentagne gange har giftet sig og mistet sine koner. Han giver sin nye hustru alle nøgler i huset, men forbyder hende at åbne én særlig dør. Da hun alligevel lader nysgerrigheden få overtaget, finder hun i det hemmelige rum ligene af de tidligere koner. Nøglen bliver plettet af blod, og hun kan ikke få den ren igen, hvilket afslører hendes ulydighed. Blåskæg opdager forræderiet, truer med at dræbe hende, men hun vinder tid, og ender typisk med at blive reddet af slægtninge (ofte hendes brødre), som dræber Blåskæg og befrier hende. Elementer som den magiske nøgle, den forbudte dør og de blodplettede beviser er centrale motiver.
Temaer og fortolkninger
Perraults fortælling rummer flere lag og har været genstand for mange fortolkninger:
- Nysgerrighed og forbud: Den forbudte dør fungerer som et klassisk symbol på tabuet (Tabuet) — fristelsen til at opsøge det skjulte og konsekvenserne af at bryde grænser.
- Magt, kontrol og ægteskab: Fortællingen kan læses som en advarsel om magtmisbrug i ægteskabet, mandlig ejendomsfølelse og kvindens sårbarhed i patriarkalske strukturer.
- Kulturel fremmedgørelse: Kritikere har peget på en "orientalsk" eller eksotiserende farvning i skikkelsen Blåskæg — Perrault og samtidige forfattere knyttede ofte skæg og turbanafærd til fremmedhed. Barchilon bemærker forbindelsen mellem skæg og tyrkisk mode, og tidlige illustrationer viser Blåskæg med turbanlignende hovedbeklædning.
- Psykoanalytiske og feministiske læsninger: Psykoanalytikere ser ofte nøglen og døren som symboler på forbudt viden eller seksualitet; moderne feministiske forfattere og kritikere har brugt fortællingen til at diskutere kvinders status, autonomi og muligheder for at handle inden for eller imod patriarkalske rammer (se fx senere genfortællinger som Angela Carter).
Oprindelse og mulige forbilleder
Jacque Barchilon mener, at eventyret stammer fra Perrault, fordi der ikke er nogen nære forfædre. Elementet med det forbudte rum findes dog i ældre østlig litteratur, og Barchilon skriver, at eventyret har en "orientalsk karakter". Han påpeger, at franskmændene forbandt skæg med tyrkisk mode, hvilket kan forklare nogle samtidige fremstillinger.
Mulige historiske forbilleder har også været diskuteret: den middelalderlige børnemorder Gilles de Rais nævnes ofte som en inspirationskilde; han var marskal af Frankrig og Jeanne d'Arc's militære følgesvend, og hans angivelige ofre var fortrinsvis børn. En ældre legende om den bretonske kong Comorre den forbandede (ca. 500 e.Kr.) er også peget på som mulig baggrund for motivet om den blodige hersker.
Varianter, slægtskaber og efterliv
Fortællinger, der ligner "Blåskæg", findes i mange folke- og kunstneriske traditioner. Eksempler er "The Fitcher's Bird" af brødrene Grimm og den engelske fortælling "Mr. Fox", som deler motiverne med den forbudte kiste eller rum og den listige genvinding af frihed. Perraults version har fungeret som udgangspunkt for utallige genfortællinger og tolkninger i litteratur, teater, opera og film.
På den kunstneriske side er Bela Bartóks opera "Bluebeard's Castle" (1911) et markant eksempel på, hvordan myten er transformeret til et moderne, symbolistisk drama. I samtidslitteraturen har forfattere som Angela Carter i The Bloody Chamber genfortalt fortællingen med et eksplicit feministisk blik og samtidig bevaret dens mørke, erotiske og psykologiske dimensioner.
Betydning
"Blåskæg" har fastholdt sin plads i den vestlige kultur som et kraftfuldt eventyr om forbudt viden, magt og overgreb. Fortællingens klare billeder — den forbudte dør, den magiske nøgle, blodet og offerets lig — gør den velegnet til både folkelig genfortælling og dybere litterær analyse. Dens fleksibilitet forklarer, hvorfor historien fortsat genfortolkes og optræder i nye medier og politiske diskussioner om køn, autoritet og retfærdighed.
Illustration af Gustave Doré, ca.1862
Story
En rig mand har et blåt skæg, som skræmmer unge kvinder. Han har været gift flere gange, men ingen ved, hvad der er sket med hans koner. Han bejler til to unge søstre i nabolaget, men ingen af dem er tilbøjelige til at overveje ægteskab. Han giver dem en overdådig tid i sit landsted. Den yngste søster beslutter sig for at gifte sig med ham. Kort efter brylluppet (og inden han rejser til et fjernt land på forretningsrejse) giver Blåskæg sin kone nøglerne til sit hus. Den ene nøgle åbner en dør til et fjerntliggende rum. Han forbyder hende at gå ind i dette rum. Han går, og hans kone åbner døren til det forbudte rum. Her finder hun Blåskægs tidligere hustruer, alle døde og liggende på et gulv dækket af blod. Hun taber nøglen. Den er magisk og bliver farvet med blod, som ikke kan vaskes væk. Blåskæg vender tilbage. Han opdager den blodplettede nøgle og ved, at hans kone ikke har adlydt hans ordre. Han fortæller hende, at hun skal tage sin plads blandt de døde. Han giver hende et par minutter til at bede. Hun ringer til sin søster Anne og beder hende om at gå op på toppen af tårnet for at se, om hendes brødre er på vej. Efter flere spændte øjeblikke melder Anne, at hun ser mændene nærme sig. Blåskæg løfter et huggeværn for at halshugge sin kone. Hendes brødre brager ind i rummet. De dræber Blåskæg. Deres søster er i sikkerhed.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem skrev eventyret "Blåskæg"?
A: Charles Perrault skrev eventyret "Blåskæg".
Sp: Hvornår blev det udgivet første gang?
A: Eventyret "Blåskæg" blev offentliggjort første gang anonymt i januar 1697.
Spørgsmål: I hvilken samling af eventyr optrådte det?
A: Eventyret "Blåskæg" blev udgivet i en samling af otte eventyr af Perrault med titlen Histoires ou contes du temps passé (på engelsk: Stories or Tales of Past Times).
Spørgsmål: Hvad handler eventyret om?
A: Historien handler om en grusom mand, der myrder sine koner, så han kan arve deres rigdom, og lægger deres lig i et hemmeligt rum, som kun kan åbnes med en magisk nøgle.
Spørgsmål: Hvem mener, at historien stammer fra Perrault?
Svar: Jacque Barchilon mener, at historien stammer fra Perrault, fordi der ikke er nogen nære forfædre.
Spørgsmål: Hvilke elementer fra den østlige litteratur kan man finde i historien?
A: Elementer fra den østlige litteratur som f.eks. tabuet om det forbudte rum kan findes i "Blåskæg".
Spørgsmål: Hvem kan have været en inspiration for Blåskægs karakter?
A: Den middelalderlige børnemorder Gilles de Rais kan have været en inspiration for Blåskægs karakter.
Søge