Gregorio Allegri (1582 - 7. februar 1652), var en italiensk komponist og præst. Han skrev et stort antal religiøse værker, herunder motetter og flere messeretninger. Hans mest kendte kompositioner er Miserere mei Deus.
Liv og karriere
Fra 1591 til 1596 var Allegri ansat i et kirkekor i Rom. I 1601 blev han tenor i koret. Han studerede musik og komposition hos korets leder, G. B. Nannio. Han flyttede rundt til en række forskellige kirker i Rom, inden han i 1629 blev medlem af koret i Vatikanet. Det var det kor, der optrådte i det sixtinske kapel for paven. Han blev korets direktør i 1650. Pave Urban VIII havde omskrevet nogle af de tekster, der blev brugt i gudstjenesterne. Allegri fik til opgave at redigere Giovanni da Palestrinas musik, så den passede til de nye ord. Han blev betragtet som en ekspert i den gamle stil, selv om en del af hans musik var skrevet i den nye barokstil.
Musikalsk stil og værker
Allegri bevægede sig i grænselandet mellem den polyfone renæssancestil (stile antico), som Palestrina mestrede, og den tidlige barok, hvor mere udtryksfulde harmonier og solo-passager kom frem. Hans produktion består hovedsageligt af sakrale værker: messer, motetter, psalmer og hymner, skrevet for kirkens liturgiske behov. Mange af hans værker er typiske for romersk kirkemusik i 1600-tallet med omhyggelig kontrapunktisk skrivemåde, men også med indslag af ornamenterede solo-passager og effektfulde dissonanser.
Miserere mei Deus og berømmelsen
Allegri er især kendt for sin indstilling af Psalm 51, Miserere mei Deus. Denne sats blev særlig berømt på grund af sin fornemme brug af to kor (alternerende korafsnit) og for den høje, ornamenterede solo‑linje, som traditionelt blev sunget af et højt-tonet drengestemme eller sopran med indlagte improvisatoriske udsmykninger. Kombinationen af den simple falsobordone‑understøttelse og den floride soloform skabte et mystisk og følelsesladet udtryk, som fangede lytterens opmærksomhed.
Der opstod en særlig myte omkring dette værk: noterne til Miserere blev længe holdt som kirkens ejendom og blev ikke frit kopieret, idet stykket kun fremførtes i Sixtinske Kapel under visse hellige handlinger. Ifølge den bedst kendte beretning hørte den unge Wolfgang Amadeus Mozart værket i Rom i 1770 og nedskrev herefter hele partituret efter hukommelsen—en begivenhed, der brød den hemmeligholdelse, hvori værket havde været. Omfanget af ornamentik og de ændringer, værket har undergået i traditionen, har betydet, at der i dag findes flere versioner og redaktioner af Allegri's Miserere.
Arv og betydning
Selvom mange af Allegri's værker ikke opnår samme hyppige opførelse som hans berømte Miserere, er han alligevel et vigtigt navn i studiet af overgangen fra renæssancens polyfoni til barokkens mere dramatiske udtryk i kirkemusik. Hans opgave med at redigere Palestrinas musik under Urban VIII understreger hans position som kender af den ældre stil, samtidig med at hans egne kompositioner viser en evne til at indarbejde nyere musikalske tendenser.
Gregorio Allegri døde den 7. februar 1652. Hans mest kendte værk, Miserere mei Deus, lever videre som et af de mest effektfulde eksempler på tidlig barok kirkemusik og er blevet indspillet og opført i mange forskellige udgaver gennem tiden.