Æthelbald af Mercia (d. 757) — Konge der genopbyggede Mercias magt
Æthelbald af Mercia (d.757): kontroversiel konge, genopbyggede Mercias magt, formede englænderidentitet og levede skandaløst trods sin kristne titel.
Aethelbald (også stavet Æthelbald) († 757) var en adelsmand fra Mercia, som blev konge af Mercia. Han bragte Mercia tilbage til en magtposition, som ikke var set siden Penda og Wulfhere. På grund af hans autoritet og hans brug af titlen "king of the gens Anglorum" begyndte hans folk at kalde sig englændere i stedet for saksere, jyder eller angels. Men Aethelbald var ikke tilhænger af kirken. Han hævdede at være kristen, men han førte en skandaløs og ugudelig livsstil.
Tidlige år og tiltrædelse
Æthelbald kom til magten i begyndelsen af 700-tallet og regerede i flere årtier — traditionelt regnes hans regeringstid fra omkring 716 til hans død i 757. Om hans tidlige liv vides kun lidt med sikkerhed; kilderne fra perioden er sparsomme, og meget af det, vi ved, bygger på kronikernes korte omtaler og breve fra kirkens ledere.
Herredømme og politisk indflydelse
Under Æthelbald opnåede Mercia igen en dominerende stilling i det indgående engelske politiske landskab. Han formåede at udøve overherredømme over en række nabokonger og satte Mercia i en central rolle i magtbalance mellem de sydlige og midterste engelske kongeriger. Hans lange regeringstid gav mulighed for konsolidering af magt, etablering af afhængighedsforhold og kontrol over vigtige befæstede pladser og administrative centre.
Forholdet til kirken
Æthelbalds forhold til kirken var anspændt og til tider direkte fjendtligt. Flere skriftlige kilder fra samtiden beskriver, at han udviste ringe respekt for kirkens ejendom og normer. Den angelsaksiske missionær og kirkeleder Bonifatius (Saint Boniface) og andre fremtrædende prælater rettede skarpe formaninger mod ham og bad ham om omvendelse og bedre behandling af kirkelige institutioner. Anklager om moralsk upassende adfærd — herunder omerskender af seksuel karakter og upassende relationer — er fremført i samtidige breve og biografier; disse beskrivelser må dog læses med forsigtighed, fordi religiøse skribenter ofte brugte moralske anklager som et politisk redskab.
Død og eftermæle
Æthelbald blev dræbt i 757. Hans død førte til en kort periode med uvished i Mercia, men senere samme år sikrede en ny konge (Offa) kongemagten og fortsatte Mercias rolle som en central magtfaktor i England. Æthelbalds lange regeringstid og hans succes med at genopbygge Mercias magt har givet ham en varig plads i historieskrivningen: han ses ofte som den magtfulde hersker, der genoprettede den merciske overhøjhed efter en periode med relativ svaghed.
Betydning
- Politisk: Æthelbald genopbyggede Mercias indflydelsessfære og øgede rikets betydning i de angelsaksiske magtkampe.
- Kulturelt: Hans brug af bredere titler og skift i selvbetegnelse hos befolkningen bidrog til udviklingen af en tidlig engelsk identitet.
- Kirkeligt: Konflikterne med kirken illustrerer spændingsfeltet mellem verdslig magt og kirkelig autoritet i tidlig middelalder.
Sammenfattende var Æthelbald en kompleks skikkelse — både en effektiv og magtfuld hersker, der styrkede Mercia, og en kontroversiel person, hvis forhold til kirken og private moral vakte stærk kritik fra samtidens religiøse ledere. Hans regeringstid markerer en vigtig fase i formningen af det tidlige engelske rige.
Et charter fra Aethelbald til Cyneberht, 736.
Konge af Mercia
Aethelbald, søn af Alweo og barnebarn af Penda's bror Eowa. Som en atheling og mulig konkurrent til tronen blev han tvunget til at forlade Mercia af sin fætter Ceolred. Aethelbald fandt tilflugt hos sin slægtning, (Saint) Guthlac of Crowland. Den hellige Guthlac døde i 714, men forudsagde, at Aethelbald ville blive konge af Mercia. To år senere, ved Ceolreds død, blev Aethelbald konge. En af hans første handlinger var at påbegynde opførelsen af Crowland Abbey, som han lovede at bygge til Guthlac, hvis hans forudsigelse gik i opfyldelse. I begyndelsen af sin regeringstid fik Aethelbald at gøre med to stærke konger ved sine grænser. Ine af Wessex og Wihtred af Kent havde indflydelse i Sydengland. Aethelbald havde indflydelse hos andre sydlige konger. Wihtred døde i 725, og Ine abdicerede fra tronen i 726. Han støttede Athelheard af Wessex til at blive konge i 726.
Bretwalda
Aethelbald begyndte at overtage dele af Wessex. Han fik Berkshire i 730. Tre år senere tog han Somerton fra Wessex. Aethelbald var i stand til at give ærkebiskoppen af Canterbury en gave af klosteret Cookham i Berkshire (Wessex). I 731, da Bede var ved at færdiggøre sin Ecclesiastical History, var Aethelbald overherre over alle de engelske kongeriger syd for Humberfloden. I 740 brændte Aethelbald York og ødelagde en stor del af Northumbria. Samme år døde Athelheard af Wessex og blev erstattet på tronen af Cuthred. Cuthred lod forstå, at han ikke var en lige så svag hersker som Athelheard og kæmpede imod, at Aethelbald var hans overherre. I de første tre år af Cuthreds regeringstid førte han krig mod Mercia, men opnåede kun få gevinster. I 743 sluttede Cuthred sig til Aethelbald i kampen mod waliserne. I 748 forsøgte Cuthreds søn, Cynric, at afsætte sin far og døde i oprøret. Ifølge den angelsaksiske krønike blev oprøret opmuntret af Aethelbald. I 752 forsøgte Cuthred at bryde fri af kong Aethelbald. Dette førte til et slag ved Burford, hvor Cuthred kæmpede mod Aethelbald. Slaget endte med, at Aethelbald flygtede fra slagmarken. Fra det tidspunkt bevarede Cuthred sin uafhængighed fra Mercia resten af sin regeringstid.
Aethelbald og kirken
Han havde indflydelse på valget af tre efterfølgende ærkebiskopper af Canterbury (i Kent). Disse var Tatwine i 731, Nothhelm i 734 og Cuthbert i 740. Mercia var på dette tidspunkt et meget rigt kongerige, og Aethelbald selv var meget rig. Han brugte tilsyneladende kirkens midler til sine egne formål. Han tvang munke til at arbejde på sine byggeprojekter. Aethelbald tvang ikke kun nonnerne til at gøre det, men han fremmede den samme onde opførsel blandt munkene. Den hellige Bonifatius klagede til kong Aethelbald over hans onde metoder i et brev fra ca. 746-747. Han påpegede, at Aethelbald ikke havde taget en lovlig hustru og heller ikke havde overholdt kyskhed. Han sagde, at kongen havde ødelagt sit gode navn over for mennesker. Endelig at de forbrydelser Aethelbald havde begået i klostre med nonner og jomfruer fordoblede hans forseelse. Han advarede kongen om at ændre sine vaner, før han mødte en frygtelig død. Dette havde ingen virkning på Aethelbald. Han blev utålmodig over for kirkefolk og blandede sig i deres privilegier. Først i sine senere år udviklede han en mindre egenrådig måde at behandle kirken på.
I 757 blev Aethelbald myrdet om natten af en af sine egne livvagter. Tronen blev midlertidigt overtaget af Beornred, indtil Offa kom til magten samme år som Aethelbald døde. Aethelbald bevarede sit overherredømme over alle de sydengelske kongeriger i længere tid end nogen anden bretwalda. Han gjorde dette delvist ved hjælp af magt; Aethelbald var en stor krigsleder. Han gjorde dette delvist gennem sin store rigdom gennem de tributter, som andre konger betalte til ham. Han havde råd til en stor arbejdsstyrke såvel som en stor hær. Han forsøgte også at bruge kirkens store rigdom til sin egen fordel. Men han gav også tilskud til kirken til opførelse af klostre. Han deltog i store kirkekonciler, som ikke ville have fundet sted uden hans støtte. Han var en magtfuld konge, men en mindre end ideel kristen.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Aethelbald?
A: Aethelbald var en adelsmand, som blev konge af Mercia.
Q: Hvad gjorde Aethelbald for Mercia?
A: Aethelbald bragte Mercia tilbage til en magtposition, som ikke var set siden Penda og Wulfhere's dage.
Spørgsmål: Hvilken titel brugte Aethelbald, så hans folk begyndte at kalde sig englændere i stedet for saksere, jyder eller angelsmænd?
Svar: Aethelbald brugte titlen "konge af gens Anglorum", og hans folk begyndte at kalde sig englændere i stedet for saksere, jyder eller angelsmænd.
Spørgsmål: Var Aethelbald en tilhænger af kirken?
Svar: Nej, Aethelbald var ikke tilhænger af kirken.
Spørgsmål: Hvad påstod Aethelbald at være?
A: Aethelbald hævdede at være kristen.
Spørgsmål: Hvordan levede Aethelbald sin livsstil?
A: Aethelbald førte en skandaløs og ond livsstil.
Spørgsmål: Hvad var betydningen af Aethelbalds titel og af at hans folk begyndte at kalde sig englændere?
Svar: Aethelbalds titel og hans folk, der begyndte at kalde sig englændere, var tegn på dannelsen af et forenet engelsk kongerige og dets identitet.
Søge