Bisfenol A

Bisphenol A (BPA) er en organisk forbindelse, der har to phenolfunktionelle grupper. Det bruges bl.a. til at fremstille polycarbonatplast og epoxyharpikser.

Forskere opdagede i midten af 1930'erne, at mennesker og dyr reagerer på BPA på samme måde, som de reagerer på hormoner (østrogenlignende virkninger). Nogle butikker stoppede med at sælge produkter fremstillet med BPA i 2008, fordi regeringsrapporter sagde, at BPA ikke var sikkert for mennesker. Mange nyhedshistorier skrev om BPA-sikkerhed.

En rapport fra 2010 fra den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) sagde, at kontakt med BPA kan skade fostre (ufødte børn), spædbørn og småbørn. I september 2010 blev Canada det første land til at sige, at BPA var et giftigt stof. I Den Europæiske Union og Canada må BPA ikke anvendes til fremstilling af sutteflasker.

Sundhedsvirkninger

Bisphenol A skader den måde, hvorpå hormoner regulerer (styrer) menneskekroppen (hormonforstyrrende stof). BPA kan foregive at være kroppens egne hormoner. BPA kan forårsage sundhedsproblemer. Meget små børn er mest følsomme over for BPA. Nogle undersøgelser har vist, at der er en forbindelse (sammenhæng) mellem BPA-eksponering før fødslen (prænatal) og senere problemer i nervesystemet. Sundhedsorganisationer har besluttet, hvor meget BPA (i et stof) der er sikkert for mennesker. Men nye undersøgelser har fået andre forskere og sundhedsorganisationer til at være uenige med disse beslutninger. En undersøgelse fra 2011, der undersøgte antallet af kemikalier, som gravide kvinder i USA udsættes for, fandt BPA i 96 % af kvinderne.

I 2009 udtalte The Endocrine Society, at det var bekymret over menneskers nuværende eksponering for BPA.

I 2011 udtalte den britiske Food Standards Agency's chefforsker, at "beviserne viser, at BPA hurtigt absorberes, afgiftes og elimineres fra mennesker - og derfor er det ikke et sundhedsproblem."

Ekspertpanelets konklusioner

I 2007 skrev 38 eksperter i bisphenol A en konsensusudtalelse, hvori det hedder, at de gennemsnitlige niveauer i mennesker er højere end dem, der forårsager skade på mange dyr i laboratorieforsøg. Eksperterne bemærkede imidlertid, at 1) BPA ikke er persistent i miljøet eller hos mennesker, 2) undersøgelser af biomonitorering viser, at eksponeringen er kontinuerlig, 3) det er vanskeligt at bruge akutte dyreeksponeringsundersøgelser til at vurdere menneskers daglige eksponering for BPA, og 4) ingen undersøgelser, der havde undersøgt BPA-farmakokinetik i dyremodeller, havde fulgt kontinuerlige eksponeringer på lave niveauer. Målingerne af BPA-niveauer i menneskers serum og andre kropsvæsker tyder på, at enten er BPA-indtaget meget højere end tidligere antaget, eller at BPA kan bioakkumuleres under visse forhold som f.eks. graviditet, eller begge dele. I en undersøgelse fra 2011, som var den første undersøgelse af BPA ved kontinuerlig lavt eksponering i løbet af dagen, blev der fundet en øget optagelse og akkumulering af BPA i blodet hos mus.

I 2007 viste 153 statsfinansierede BPA-forsøg på forsøgsdyr og væv negative virkninger, mens 14 forsøg ikke havde negative virkninger. I modsætning hertil rapporterede alle 13 undersøgelser, der var finansieret af kemiske virksomheder, ingen skade. De undersøgelser, der viste skadevirkninger, rapporterede om en række skadelige virkninger hos gnaverafkom, der blev udsat for BPA i livmoderen: unormal vægtøgning, insulinresistens, prostatakræft og for stor udvikling af brystkirtler.

Et panel, der blev nedsat af U.S. National Institutes of Health i 2007, fastslog, at der var "en vis bekymring" om BPA's virkninger på foster- og spædbørns hjerneudvikling og adfærd. Bekymringen over BPA's virkning på spædbørn blev også forstærket af det faktum, at spædbørn og børn skønnes at have det højeste daglige indtag af BPA. En rapport fra 2008 fra det amerikanske National Toxicology Program (NTP) gav senere panelet ret og udtrykte "en vis bekymring for virkninger på hjernen, adfærd og prostata hos fostre, spædbørn og børn ved den nuværende eksponering af mennesker for bisphenol A" og "minimal bekymring for virkninger på brystkirtlen og en tidligere pubertetsalder for kvinder hos fostre, spædbørn og børn ved den nuværende eksponering af mennesker for bisphenol A". NTP havde "ubetydelig bekymring for, at gravide kvinders eksponering for bisphenol A vil resultere i fosterdødelighed eller neonatal dødelighed, fødselsdefekter eller nedsat fødselsvægt og vækst hos deres afkom."

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er bisfenol A (BPA)?


A: Bisphenol A (BPA) er en organisk forbindelse med to phenol-funktionelle grupper.

Q: Hvad er anvendelsesmulighederne for BPA?


A: BPA bruges til at fremstille polycarbonatplast, epoxyharpikser og andre ting.

Spørgsmål: Hvordan reagerer mennesker og dyr på BPA?


Svar: Mennesker og dyr reagerer på BPA på samme måde som de reagerer på hormon, hvilket resulterer i østrogenlignende virkninger.

Spørgsmål: Hvorfor er nogle butikker holdt op med at sælge produkter, der er fremstillet med BPA?


A: Nogle butikker holdt op med at sælge produkter med BPA i 2008, fordi regeringsrapporter viste, at BPA ikke var sikkert for mennesker.

Spørgsmål: Hvad sagde en rapport fra 2010 fra den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) om kontakt med BPA?


Svar: Rapporten fastslog, at kontakt med BPA kan skade fostre (ufødte børn), spædbørn og småbørn.

Spørgsmål: Hvad erklærede Canada om BPA i september 2010?


Svar: Canada blev det første land, der erklærede, at BPA var et giftigt stof.

Spørgsmål: Hvor må BPA ikke anvendes i sutteflasker?


A: I EU og Canada må BPA ikke anvendes til fremstilling af sutteflasker.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3