Konfucius — Kinesisk filosof og pædagog (551–479 f.Kr.)

Lær om Konfucius (551–479 f.Kr.): kinesisk filosof og pædagog hvis etik, ritualer og undervisning formede kinesisk kultur, samfund og pædagogik gennem årtusinder.

Forfatter: Leandro Alegsa

Konfucius (født 551 f.Kr., død 479 f.Kr.) var en vigtig kinesisk pædagog og filosof. Hans oprindelige navn var Kong Qiu eller Zhong Ni. Som barn var han ivrig efter at lære om alting, og han var meget interesseret i ritualer. Selv om han voksede op i ekstrem fattigdom, forhindrede det ikke hans nysgerrighed i at vokse. Han var en meget dedikeret studerende, især i teenageårene. Det vides ikke, hvordan han fik sin formelle uddannelse, men han beherskede mange fag inden for kunsten. Da han blev voksen, arbejdede han som statsembedsmand, der håndterede gårde og kvæg. Derefter blev han lærer.

Konfucius levede i en tid, hvor mange stater var i krig i Kina. Denne periode blev kaldt forårs- og efterårsperioden i Zhou-dynastiet. Konfucius brød sig ikke om dette og ønskede at bringe orden tilbage i samfundet.

Liv og virke

Konfucius blev født i byen Qufu i staten Lu (nutidens Shandong-provins). Hans familie tilhørte den aristokratiske slægt Kong, men var på hans tid faldet i økonomisk vanskelig situation. Som voksen tjente han i forskellige administrative stillinger i Lu, hvor han blandt andet håndterede økonomiske og landbrugsrelaterede anliggender. Senere opgav han embedsgerningen for at blive fuldtidslærer og rejsende rådgiver.

I en periode rejste Konfucius rundt i de kinesiske stater for at søge en hersker, der ville lade ham genindføre moralske normer og god regeringsførelse. Han vendte senere tilbage til Lu, hvor han underviste mange elever. Ifølge traditionen havde han tusinder af tilhængere og et kernesæt af cirka 72 nærmeste disciple, som spillede en vigtig rolle i at bevare og videreformidle hans tanker efter hans død.

Lære og nøglebegreber

Konfucius' tænkning handler primært om etik, samfundsorden og uddannelse. Hans idéer er samlet i udsagn – især i det værk, der kaldes Analekterne (Lunyu), hvor mange samtaler mellem ham og hans elever er bevaret. Nogle af de centrale begreber er:

  • Ren (menneskelighed eller medmenneskelighed): en kerneværdi, der betegner evnen til at vise medfølelse og omtanke for andre.
  • Li (ritualer, høflighed, skik): regler for passende adfærd i familie- og samfundslivet, som skaber orden og samhørighed.
  • Xiao (ærbødighed over for forældre — børnepligt eller filial piety): understreger familien som grundlag for et moralsk samfund.
  • Junzi (den ædle mand eller «dannet person»): idealet om en karakterfuld person, som gennem læring, selvdisciplin og moralsk dømmekraft fungerer som forbillede.
  • Yi (retfærdighed/sindet til at gøre det rette) og Zhi (visdom): andre dygder, som sammen med ren og li udgør et etisk fundament.
  • Shu (reciprocitet eller gensidighed): lignende den gyldne regel — at behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet.

Uddannelse og selvdannelse var i Konfucius' optik vejen til at blive en bedre person og en bedre leder. Han mente, at studie og eftertanke kunne løfte enkeltpersoner og derved hele samfundet, og han insisterede på, at dyd og lærdom var vigtigere end fødsel og titel.

Indflydelse og arv

Efter Konfucius' død blev hans tanker videreudviklet af efterfølgende lærere og blev grundlaget for konfucianismen, en indflydelsesrig filosofisk og moralsk tradition i Østasien. Under Han-dynastiet (ca. 206 f.Kr. – 220 e.Kr.) fik konfucianismen status som officiel statsideologi. Konfucianske klassikere blev centralt stof i den kejserske embedsmandsuddannelse, og fra middelalderen til begyndelsen af det 20. århundrede byggede udvælgelsen af embedsmænd i Kina i høj grad på viden om disse tekster gennem de kejserlige eksamener (keju).

Konfucius' indflydelse strakte sig også til Korea, Japan og Vietnam, hvor hans tanker formede etik, politik og uddannelse. I moderne tid er der kommet forskellige fortolkninger og revivalbevægelser — nogle fremhæver de humane og uddannelsesmæssige aspekter, andre kritiserer aspekter, der har understøttet konservative eller hierarkiske strukturer.

Monumenter og minde

I Qufu findes Konfucius' fødeby og store templer, hvor han og hans lærere mindes. Disse steder har været vigtige kulturelle og religiøse centre gennem århundreder og tiltrækker stadig besøgende og forskere.

Sammenfatning

Konfucius var både praktisk embedsmand, engageret lærer og tænker, hvis centrale budskab handlede om moralsk selvudvikling, sociale relationer og respekt for traditioner og ritualer. Hans vægt på uddannelse og etik har haft vedvarende betydning for synet på samfund og styreform i store dele af Østasien.

Et billede af Konfucius, i Myths & Legends of China, 1922, af E.T.C. Werner  Zoom
Et billede af Konfucius, i Myths & Legends of China, 1922, af E.T.C. Werner  

Undervisning

Ligesom Sokrates svarede Konfucius nogle gange ikke selv på filosofiske spørgsmål. I stedet ønskede han, at folk skulle tænke grundigt over problemerne og lære af andre, især af historien. Konfucius mente også, at folk skulle få magt, fordi de var gode og dygtige, og ikke kun fordi de kom fra magtfulde familier.

Konfucius ønskede, at folk skulle tænke mere på andre mennesker end på penge eller hvad de ejede. Men han mente også, at der skulle være stærke regler i samfundet, og at folk skulle overholde dem. Konfucius mente, at der var fem forhold, som folk kunne have, og at de alle havde deres egne regler. To mennesker kunne være

  • Prins og emne
  • Far og søn
  • Mand og kone
  • Ældre og barn
  • eller Venner

Det var de traditionelle relationer, der blev kaldt de "fem prototyper". Konfucius sagde, at i alle disse forhold skal begge personer overholde regler. F.eks. skal en undersåt adlyde en prins, men en prins skal også lytte til en undersåt og skal regere ham godt og retfærdigt.

Konfucius sagde, at man kun bør gøre ting mod andre mennesker, hvis man ville have det fint med, at andre mennesker gjorde det samme mod en selv. Dette kaldes undertiden den gyldne regel og blev også lært af Jesus Kristus.

Hans elever skrev små historier om ham ned, og ting, han sagde. Disse blev samlet til en bog kaldet Analekterne, som blev en af konfucianismens vigtigste bøger.

Myndighedskontrol Edit this at Wikidata

Generelt

  • ISNI
    • 1
  • VIAF
    • 1
    • 2
    • 3
  • WorldCat

Nationale biblioteker

  • Norge
  • Chile
  • Spanien
  • Frankrig (data)
  • Catalonien
  • Tyskland
  • USA
  • Letland
  • Japan
  • Tjekkiet
  • Australien
  • Grækenland
  • Israel
  • Korea
  • Kroatien
  • Nederlandene
    • 2
  • Polen
  • Sverige
  • Vatikanet

Kunstforskningsinstitutter

  • Kunstnernavne (Getty)

Videnskabelige databaser

  • CiNii (Japan)

Andre

  • Facetteret anvendelse af fagterminologi
  • MusicBrainz-kunstner
  • RISM (Frankrig)
    • 1
  • RERO (Schweiz)
    • 1
  • Sociale netværk og arkivmæssig kontekst
  • SUDOC (Frankrig)
    • 1
  • Trove (Australien)
    • 1


 

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Konfucius?


A: Konfucius var en vigtig kinesisk pædagog og filosof, som levede i Zhou-dynastiets forårs- og efterårsperiode.

Spørgsmål: Hvad var hans oprindelige navn?


Svar: Hans oprindelige navn var Kong Qiu eller Zhong Ni.

Sp: Hvordan fik han sin formelle uddannelse?


Svar: Det vides ikke, hvordan han fik sin formelle uddannelse, men han beherskede mange kunstfag.

Spørgsmål: Hvad lavede Konfucius, da han blev voksen?


Svar: Da han voksede op, arbejdede han som statsembedsmand, der håndterede gårde og kvæg, og blev derefter lærer.

Spørgsmål: Hvilken tidsperiode levede Konfucius i?


Svar: Konfucius levede i forårs- og efterårsperioden i Zhou-dynastiet.

Spørgsmål: Hvor gammel var Confucius, da han døde?


Svar: Han døde i 479 f.Kr. i en alder af 72 år.

Spørgsmål: Hvad ønskede Konfucius at bringe tilbage til samfundet?


Svar: Konfucius ønskede at bringe orden tilbage i samfundet i en tid, hvor mange stater førte krig i Kina.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3