22. juli 2011: Angrebene i Norge – Oslo og massakren på Utøya

Den 22. juli 2011 kl. 15.26 (CEST) eksploderede en kraftig eksplosion i nærheden af den norske statsministers kontor (H-blokka) og flere andre regeringsbygninger, såsom Olie- og Energiministeriet (R4) og Finansministeriet. (Se kort)

Den nærliggende gade var fyldt med glas og vragrester efter eksplosionen. Vraget af en bil blev set i nærheden af en af de berørte bygninger. En kæmpe sky af hvid røg blev set, da en brand brændte i Olieministeriet. Eksplosionen blev hørt mindst syv kilometer væk.

Efter eksplosionen ryddede politiet området og ledte efter flere eksplosive anordninger. Politiet bad folk om at forlade det centrale Oslo.

Tab

Otte personer er blevet dræbt ved eksplosionen, og femten personer er blevet såret, heraf 11 alvorligt. En læge på Oslo Universitetshospital sagde, at hospitalspersonalet behandlede hoved-, bryst- og maveskader.

Statsminister Jens Stoltenberg blev ikke såret ved eksplosionen. Norges finansminister, Sigbjørn Johnsen, var på ferie i Danmark på det tidspunkt.

Da juli er den vigtigste ferietid i Norge, og da angrebene fandt sted i weekenden, var der ikke så mange mennesker i området som normalt, hvilket kan have reddet mange liv.

Virkninger for transport

Alle veje ind til Oslos centrum blev lukket, mens politiet flyttede folk fra området og advarede Oslo-borgerne om at holde sig væk fra byens centrum. De blev også bedt om at begrænse deres brug af mobiltelefoner på grund af bekymring for et nyt muligt terrorangreb. Den offentlige transport ind og ud af byen blev stoppet. Politiet kontrollerede biler på vejen til Oslo lufthavn, som forblev åben, mens politiet foretog ransagninger i biler på stedet.

Gardermoen-jernbanen mellem Lillestrøm og Oslo lufthavn blev lukket ned, efter at der var fundet en mistænkelig pakke tæt på skinnerne. Det samme skete ved TV 2's kontorer, som blev evakueret, efter at der var fundet en mistænkelig pakke uden for bygningen.

Omkring 90 minutter efter eksplosionen i Oslo gik en bevæbnet mand i politiuniform, som menes at være Anders Behring Breivik, om bord på en færge omkring 40 kilometer nordvest for Oslo. Færgen gik til øen Utøya i søen Tyrifjorden. Øen var stedet for Arbejderpartiets Arbejdernes Ungdomsforbunds (AUF) årlige ungdoms-sommerlejr. Da han først var på øen, begyndte den bevæbnede mand at skyde de hovedsageligt unge lejrdeltagere, inden han til sidst blev fanget.

Skytten var klædt ud som politibetjent og sagde, at han var kommet forbi for at foretage en rutinekontrol efter bombeattentatet i Oslo. Han gav tegn og bad folk om at samle sig omkring sig, inden han affyrede sine våben og dræbte og sårede mange mennesker. Han skød først folk på øen og begyndte senere at skyde på folk, der forsøgte at flygte ved at svømme over søen. Politiet oplyste, at de fleste af de dræbte var unge på omkring 15 og 16 år. Folk på øen skulle have gemt sig på toiletter eller i underskoven og kommunikeret via sms for at undgå at afsløre deres position over for den bevæbnede mand.

Skyderiet varede angiveligt 90 minutter. Politiet blev underrettet om skyderiet kl. 17.27, og kl. 18.27 var gerningsmanden blevet anholdt. Da politiet ankom til stedet, blev de konfronteret med en scene med overlevende, der tiggede betjentene om at smide deres våben. De var bange for, at mændene i uniformer igen ville åbne ild mod dem.

Omkring kl. 03.50 (CEST) den 23. juli 2011 mente rigspolitichef Øystein Mæland, at antallet af omkomne på Utøya var "mindst 80", og at tallet forventedes at stige. 69 personer døde.

Angrebsmanden er Anders Behring Breivik. Han blev anholdt på Utøya for skyderierne og blev også sat i forbindelse med bombeattentaterne i Oslo. Han er blevet sigtet og dømt for at have udført begge angreb. Han sidder i fængsel.

Politiske synspunkter

Den fungerende nationale politichef Sveinung Sponheim sagde, at den formodede gerningsmands internetopslag "tyder på, at han har nogle politiske træk rettet mod højrefløjen og antimuslimske synspunkter, men om det var en motivation for den faktiske handling, må vi se". Politiet har beskrevet Breivik som værende højreekstremist. Breivik beskrev sig selv som en konservativ nationalist. Han er af nyhedskilder blevet beskrevet som kristen fundamentalist. Han skulle have skrevet mange indlæg på hjemmesiden "document.no", som Aftenposten beskriver som "islamkritisk og Israel-venlig". Han har deltaget i møder i "Documents venner", der er knyttet til hjemmesiden. Han er også tidligere medlem af det højreorienterede Fremskridtspartiet (FrP) og dets ungdomsafdeling FpU. FpU-leder Ove Vanebo sagde, at Breivik var aktiv i begyndelsen af 2000'erne, men at han forlod partiet, da hans synspunkter blev mere ekstreme.

Ifølge medierne har Breivik skrevet kommentarer på internettet om, at han er en beundrer af Winston Churchill og Max Manus samt af den hollandske politiker Geert Wilders. Breivik sagde, at Wilders' Frihedsparti er "det eneste sande parti for konservative". Breivik har sagt, at han er "pro-homoseksuel og pro-Israel". På Twitter parafraserede han den utilitaristiske filosof John Stuart Mill: "En person med en overbevisning er lig med 100.000 personer, der kun har interesser." Det norske radio- og tv-selskab (NRK) sagde, at Breivik offentliggjorde et 1516 sider langt manifest om sine anti-multikulturalistiske og militante højrefløjsideologier på dagen for angrebene.

Overbevisninger om, at der var andre gerningsmænd

Flere vidner i ungdomslejren mener (pr. 23. juli 2011), at der var mere end én gerningsmand. Politiet har modtaget beskrivelser af en anden gerningsmand og er i øjeblikket ved at undersøge disse oplysninger. På grund af usikkerheden omkring disse vidnebeskrivelser og begivenhedernes kaotiske karakter har politiet af forsigtighedshensyn endnu ikke afgivet en officiel kommentar til sagen. Den fungerende politichef Sveinung Sponheim har sagt, at "det er meget vanskeligt på nuværende tidspunkt at sige, om han handlede alene, eller om han handlede som en del af et større netværk".

Indenlandsk

På et pressemøde om morgenen efter angrebene kaldte statsminister Jens Stoltenberg angrebet for en "national tragedie" og det værste grusomhed siden Anden Verdenskrig. Stoltenberg sagde, at angrebet ikke ville skade det norske demokrati, og sagde, at det rette svar på volden var "mere demokrati, mere åbenhed, men ikke naivitet".

Eskil Pedersen fra Arbejdernes Ungdomsforbund lovede at "vende tilbage til Utøya" og opfordrede Norge til at fortsætte sin tradition for åbenhed og tolerance.

Kong Harald kondolerede ofrene og deres familier og opfordrede til sammenhold.

Svend Østerud (nr.:), professor emeritus, sagde, at før vi kan analysere nationens traume, må vi erkende, at Breivik og [nogle] andre terrorister er unge, der er gået vild, da de gik gennem institutioner ... mens de kæmpede for at finde deres identitet og samtidig (og hver dag) blev tvunget til at [tilpasse sig] de normer, der blev fastsat af skolen, forældrene og de sociale medier.

International

Den Europæiske Union, NATO, FN's Sikkerhedsråd, regeringer og ledere fra hele verden udtrykte deres fordømmelse af angrebet, kondolerer og udtrykker deres solidaritet med Norge.

På Utøya hedder mindestedet ["lysningen"] "Lysninga"; en del af det er ["ringen"] "Ringen" - en "ring af stål [der] hænger mellem træer, og her er navnene og alderen på de fleste af de 69 dræbte indgraveret"; "den ligger på øens højeste punkt"; den blev afsløret i sommeren 2015. Hegnhuset blev indviet i 2016.

Et midlertidigt nationalt monument i Oslo blev indviet den 22. juli 2016.

Der står en monolit i hver kommune.

På 53 [steder] i Norge står statuer af Nico Widerberg, som er finansieret anonymt.

En monolit blev opstillet ved Utsikten - en rasteplads ved vejen med udsigt over Utøya; den ligger på E16 ved Nes in Hole (kommune).

Nationalt mindesmærke i Hole kommune

I juni 2017 besluttede regeringen, at et af de nationale mindesmærker skal placeres på Utøya-kaia i Hole Kommune; mindesmærket vil ikke [være et kunstværk eller] have et kunstnerisk udtryk. KORO (no), et organ under Kulturministeriet, vil ikke længere formelt være bundet til processen med hensyn til mindesmærket i Hole.

Jan Kjærstad (en) udgav i 2017 Berge, en roman, der handler om attentaterne og et tredobbelt mord i 1999 i Norge (en).