NHL-sæsonen 1942-43 var den 26. sæson i National Hockey League (NHL). Seks hold spillede 50 kampe hver. Dette var den første sæson i NHL's "Original Six"-æra, en periode hvor ligaen bestod af seks faste hold frem til udvidelsen i 1967. Sæsonen blev afviklet under Anden Verdenskrig, og krigen påvirkede i høj grad holdenes spillerstalde, da mange spillere blev indkaldt til militærtjeneste eller meldte sig frivilligt.
Sæsonens forløb
Den korte struktur med kun seks hold betød intense rivaliseringer og mange gensyn mellem de samme hold gennem sæsonen. Hver klub spillede 50 kampe i grundspillet, og de bedst placerede hold kvalificerede sig til slutspillet. Spillerrotationer, unge debutanter og midlertidige udskiftninger var almindelige, fordi holdene skulle håndtere spillerflugt og skader i en presset tid.
Holdene
- Boston Bruins (Boston Bruins)
- Chicago Black Hawks
- Detroit Red Wings
- Montreal Canadiens
- New York Rangers
- Toronto Maple Leafs
Stanley Cup
I slutspillet gik Detroit Red Wings hele vejen og besejrede Boston Bruins i finalen og vandt Stanley Cup'en. Detroit's sejr cementerede holdets position som en af ligaens stærke klubber i denne periode.
Ledelsen og eftervirkninger
Ligaens mangeårige præsident, Frank Calder, døde af en hjertesygdom i løbet af sæsonen, hvilket medførte ændringer i NHL's ledelse. Hans død markerede afslutningen på en æra i ligaens administrative historie og førte til midlertidige omrokeringer i ledelseslaget.
Betydning og arv
Sæsonen 1942-43 er vigtig i NHL-historien, fordi den indvarslede Original Six-æraen — en periode præget af stabilitet i holdantallet, tætte rivaliseringer og stor offentlig interesse for hockey i Nordamerika. Samtidig illustrerer sæsonen, hvordan eksterne faktorer som krig kan påvirke sportens struktur og holdenes sammensætning. Mange af de traditioner og rivaliseringer, som fik form i denne periode, påvirkede NHL i årtier frem.