Arthur Howey "Art" Ross (13. januar 1886 – 5. august 1964) var en canadisk ishockeyforsvarsspiller og leder med en karriere, der strakte sig fra 1905 til 1954. Han regnes af samtidige og senere kommentatorer som en af de bedste forsvarsspillere i sin tid. Ross var blandt de første backer til konsekvent at skøjte med pucken op ad isen i stedet for altid at aflevere den til en forward, og han var kendt for sit spilforståelse, sin skøjteteknik og sit offensive blik fra bagud. Han vandt Stanley Cup to gange i en spillerkarriere, der varede tretten sæsoner; i januar 1907 med Kenora Thistles og i 1908 med Montreal Wanderers. Som mange spillere i den æra skiftede Ross mellem flere hold og ligaer, og han er især forbundet med sin tid i Wanderers, mens holdet var medlem af National Hockey Association (NHA) og dens efterfølger, National Hockey League (NHL). I 1911 stod han i spidsen for en af de tidligste spillerstrejker i sporten, hvor spillerne krævede højere løn. Da Wanderers' hjemmebane brændte ned i januar 1918, stoppede holdet med at spille i ligaen, og Ross trak sig tilbage som aktiv spiller samme år.
Fra dommer til træner og leder
Efter sin aktive karriere arbejdede Ross i nogle år som official på isen og opnåede erfaring med kampstyring og regelanvendelse. Han blev senere cheftræner for Hamilton Tigers i en sæson, før han i 1924 blev ansat som den første træner og general manager, da Boston Bruins blev oprettet som NHL-hold. Ross fik hurtigt ry for sin taktiske sans og sit øje for spillertalenter, og han var en drivende kraft i opbygningen af klubbens struktur og talentudvikling.
Langvarig succes i Boston
Ross trænede Boston Bruins i flere perioder (i alt fire omgange indtil 1945) og var general manager frem til sin pensionering i 1954. Under hans ledelse sluttede Bruins øverst i ligaen adskillige gange, og Ross hjalp holdet til stor sportslig succes: klubben sluttede i toppen af ligaen flere sæsoner, og holdet vandt Stanley Cup tre gange i hans ledelsesperiode. Ross stod personligt som træner for holdet ved mindst én af disse Cup‑sejre. Som general manager var han kendt for sit talent-spejdning, taktiske justeringer og evne til at bygge stærke, fysisk robuste mandskaber.
Opfindelser og tekniske bidrag
Ross var også aktiv uden for isen med tekniske forbedringer til ishockeyudstyr. Han udviklede en type ishockeypuck, som blev forbedret i konstruktion og balance og som i videreudviklede former stadig har indflydelse på, hvordan pucks fremstilles i dag. Derudover udviklede han forbedrede målnet og rammer, som øgede mållets stabilitet og gjorde målene bedre i stand til at modstå hårde skud; disse løsninger blev anvendt i mange årtier. Flere af hans idéer var praktisk orienterede og havde fokus på at gøre spillet mere sikkert, retfærdigt og seervendtligt.
Arv, hædersbevisninger og senere år
I 1947 donerede Ross NHL den nu velkendte Art Ross Trophy, som gives til den spiller, der scorer flest point i NHL's regulære sæson — en pris, der i dag er et af ligaens mest prestigefyldte individuelle trofæer. I 1949 blev Ross optaget i Hockey Hall of Fame for sine mange bidrag til sporten som både spiller, træner, leder og opfinder. Efter at være ansat hos Bruins flyttede Ross med sin kone og to sønner til et område nær Boston og blev amerikansk statsborger i 1938. Han døde i nærheden af Boston i 1964.
Betydning
- Spiller: En af de tidlige forsvarsspillere, som udvidede backens rolle til også at omfatte fremadrettet spil med pucken.
- Træner og leder: Langvarig indflydelse på Boston Bruins' struktur og succes; en af NHL’s markante ledere i mellemkampens årtier.
- Opfinder: Praktiske forbedringer af udstyr, som gjorde spillet mere funktionelt og professionaliseret.
- Eftermæle: Art Ross Trophy og optagelse i Hockey Hall of Fame sikrer hans vedvarende minde i hockeyhistorien.
Ross' karriere spænder over de formative år i professionel ishockey, og hans kombination af sportslig kunnen, taktisk tænkning og teknisk nytænkning har gjort ham til en af sportens vigtigste personligheder i første halvdel af det 20. århundrede.