Ali Abdullah Saleh (arabisk: عبداللله صال; født 21. marts 1947 – 4. december 2017) var en yemenitisk politiker og militærmand, der i mange år dominerede Yemens politiske scene. Han var den første præsident for Republikken Yemen og tidligere præsident for Den Arabiske Republik Yemen (Nordyemen) fra 1978 til 1990. Ved Yemens genforening i 1990 overtog han posten som formand for præsidentrådet for Republikken Yemen (Nord- og Sydyemen) og fortsatte som president for det forenede land indtil sin aftræden i 2012. Han er den præsident i Yemen, som har siddet længst i embedet; hans magtperiode begyndte i 1978. Under det arabiske forår meddelte han den 2. februar 2011, at han ville træde tilbage i 2013, men politisk pres fremskyndede forløbet.

Tidligt liv og karriere

Saleh blev født i en landsby i Sanhan-distriktet nær Sanaa og kom fra en stammebaggrund, hvilket spillede en vigtig rolle i hans senere politiske netværk. Han gjorde karriere i hæren efter selv at være rekrutteret som ung og steg gradvist i graderne. Hans baggrund som officer gav ham både forbindelser og indblik i Yemens komplekse sikkerheds- og stammeforhold, hvilket blev centralt for hans magtbase i årene som præsident.

Præsidentskab og styre

Som præsident udviklede Saleh et styre bygget på et netværk af loyaliteter: stammer, militæret og særlige sikkerhedsstyrker (herunder eliteenheder loyale over for hans familie og nære allierede). Han navigerede mellem regionale magter og internationale partnere — herunder Saudi-Arabien og USA — og balancerede ofte mellem rivaliserende interesser for at fastholde sin position. Hans styre blev kritiseret for korruption, nepotisme og svag statsopbygning, hvilket svækkede statens institutioner og bidrog til voksende utilfredshed blandt befolkningen.

I 1990 stod Saleh i spidsen for foreningen mellem Nord- og Sydyemen, men spændinger om magtfordeling førte i 1994 til en kort borgerkrig, hvor regeringsstyrker under Saleh besejrede sydlige separatiststyrker. Begivenhederne cementerede hans kontrol, men efterlod dybe splittelser og langvarige problemer med regional ulighed og marginalisering.

Det arabiske forår, aftræden og tilbagevenden til magttilbageholdelse

Protester under det arabiske forår i 2011 udviklede sig til omfattende krav om Salehs afgang. Efter måneders demonstrationer og sammenstød indgik han i en mæglingsaftale formidlet af Golfstaterne (GCC), hvor han i november 2011 accepterede at overdrage magten mod immunitet. I februar 2012 overgav han præsidentembedet til sin vicepræsident, Abdrabbuh Mansur Hadi. Selvom han formelt havde forladt embedet, beholdt Saleh betydelig indflydelse gennem sine netværk i militæret, stammerne og partiapparatet.

Alliancer, brud og død

Efter sin afgang bevarede Saleh en central rolle i Yemens ustabile politiske landskab. Fra 2014 indgik han pragmatiske alliancer med den shiamuslimske Houthi-bevægelse, som sammen med Salehs støtter tvang præsident Hadi på flugt og tog kontrol over store dele af landet og hovedstaden Sanaa. Dette førte i 2015 til en militær intervention ledet af Saudi-Arabien til støtte for Hadi-regeringen.

I december 2017 meddelte Saleh, at han ikke længere ville støtte Houthierne og i stedet stillede sig på sine tidligere fjenders side – Saudi-Arabien og præsident Hadi. Han blev imidlertid dræbt under hårde kampe i hovedstaden Sanaa den 4. december 2017, da han forsøgte at træde ud af forhandlinger og forlade byen. Ifølge rapporter blev han ramt af snigskyttegranat eller skud fra Houthi-styrker i forbindelse med kampe omkring hans konvoj og blev senere erklæret død. Houthierne udtalte efterfølgende, at det var De Forenede Arabiske Emirater, der havde ført Saleh i "denne ydmygende skæbne" ved at presse på for alliancer og forhandlingsmanøvrer — udsagn der afspejler den komplekse og konkurrenceprægede udenrigspolitiske indblanding i Yemen. Saleh blev 70 år.

Arv og betydning

Ali Abdullah Salehs eftermæle er komplekst og kontroversielt. På den ene side stod han for et langt, stabilt herredømme og for Yemens genforening; på den anden side har hans styre affødt kritik for autoritære metoder, nepotisme og økonomisk misbrug, som bidrog til svækkelsen af statslige institutioner. Hans evne til at spille regionale aktører ud mod hinanden og til at håndtere interne stammeinteresser gjorde ham til en dygtig, omend polariserende, politisk aktør. Hans død markerede en ny fase i den allerede langvarige og blodige konflikt i Yemen, hvor rivalisering mellem stammer, politiske fraktioner og regionale magter fortsat driver vold og humanitær krise.