De mindre afsidesliggende øer i USA er ni øterritorier i USA. Det drejer sig om Baker Island, Howland Island, Jarvis Island, Johnston Atoll, Kingman Reef, Midway Atoll, Palmyra Atoll og Wake Island i Stillehavet og Navassa Island i det Caribiske Hav. Øerne er grupperet af statistiske årsager. De administreres ikke sammen.

Geografi og natur

De fleste af øerne er lave koralatoller eller revformationer med begrænset landareal og ringe ferskvandsressourcer. Det giver et arktype af ø-økosystemer præget af:

  • store bestande af havfugle og rastesteder for trækfugle,
  • vigtige koralrev og marine habitater med fisk, skildpadder og andre havdyr,
  • klimaer der varierer fra tropisk til subtropisk afhængigt af placering i Stillehavet eller Caribien.

På grund af deres lave højde og ringe areal er mange af øerne sårbare overfor stormfald og havstigning.

Administration og beskyttelse

Territorierne har forskellig forvaltningshistorie, men de fleste forvaltes i dag som beskyttede områder. Flere er udpeget som National Wildlife Refuges eller er en del af beskyttede marine områder, og forvaltningen varetages primært af den amerikanske føderale regering gennem relevante myndigheder. Palmyra Atoll skiller sig ud ved sin status som det eneste af de ni, der historisk set er blevet betragtet som indlemmet (incorporated) i amerikansk lovgivning; de øvrige er ubeboede, uindlemmede territorier.

Historie

Øerne har forskelligartede historiske anvendelser:

  • nogle blev brugt til guano-udvinding og andre økonomiske formål i det 19. århundrede,
  • anden verdenskrig ændrede betydningen af øerne markant: Midway Atoll var f.eks. scene for et toneangivende søslag, og flere øer blev militariseret,
  • i senere årtier har visse øer været anvendt til militære baser, atomprøvesprængninger og sikker opbevaring eller destruktion af farligt materiale (Johnston Atoll mv.),
  • i 1936 begyndte en koloniseringsplan med henblik på at bosætte amerikanere på Baker, Howland og Jarvis, men alle tre øer blev evakueret i 1942 på grund af Anden Verdenskrig — et led i den historiske American Equatorial Islands Colonization Project.

Befolkning og adgang

Øerne har generelt ingen permanent civil befolkning. I 2008 var der ingen af øerne, hvor der boede nogen mennesker permanent. Den eneste menneskelige tilstedeværelse består i reglen af midlertidigt udstationeret videnskabeligt eller militært personale samt besøgende forskere og forvaltere. Ved folketællingen i 2000 blev der talt 315 personer på Johnston Atoll og 1 person på WakeIsland. Der har ikke været nogen moderne indfødt befolkning, bortset fra ved folketællingen i 1940.

Adgang til mange af øerne er reguleret eller forbudt for at beskytte sårbare økosystemer eller af sikkerhedsgrunde; besøg kræver ofte tilladelse fra relevante myndigheder.

Juridisk status, koder og økonomiske zoner

Øerne er alle sammen repræsenteret ved ISO 3166-1 alpha-2 koden UM. ISO indførte betegnelsen "United States Minor Outlying Islands" i 1986. Fra 1974 til 1986 blev fem af øerne (Baker Island, Howland Island, Jarvis Island, Palmyra Atoll og Kingman Reef) samlet under betegnelsen "United States Miscellaneous Pacific Islands" med ISO 3166-koden PU. Koden for Midway Atoll var MI, koden for Johnston Atoll var JT, og koden for Wake Island var WK.

De fleste af øerne genererer i praksis store eksklusive økonomiske zoner (EEZ'er) i havet omkring dem, hvilket betyder, at de har betydning for amerikanske maritime rettigheder til fiskeri og naturressourcer i de tilstødende farvande.

Tvister og bemærkelsesværdige forhold

Nogle af øerne har været genstand for internationale krav eller tvister. Navassa Island er et eksempel, da Haiti historisk har rejst krav mod øen, som blev kontrolleret af USA efter 1800-tallets guanovirksomhed. Andre øer har haft skiftende militære og civile anvendelser gennem tiden, hvilket har påvirket deres juridiske og miljømæssige status.

Bevarelse og fremtid

Der er i de senere år lagt vægt på bevarelse af de naturlige habitater og genopretning af koralrev og fuglekolonier. Flere af øerne indgår i nationale overvågnings- og forskningsprogrammer for at beskytte biodiversitet, studere klimaeffekter og håndtere invasive arter. På grund af deres sårbarhed over for klimaændringer, fremtidige storme og havniveaustigning er bevarelsesindsatserne af særlig betydning.