Twine
Sejlgarn (også kaldet pressegarn) er en let snor eller en stærk tråd, der er fremstillet af to eller flere mindre tråde eller garner, der er snoet sammen. Mere generelt kan udtrykket anvendes om en snor. Det er ofte synonymt med snor, men er normalt tykkere. Naturfibre, der anvendes til fremstilling af sejlgarn, omfatter bomuld, sisal, jute, hamp, henequen og kokos. Der kan også anvendes en række forskellige syntetiske fibre. Sejlgarn fås i farver, ensfarvet eller voksbehandlet. Sejlgarn er lige så nyttigt som gaffatape, idet det kan bruges til en lang række forskellige reparationer.
Sisaltråd
Faldskærmssnor fremstillet af 7 garner af nylon
Bruger
Inden for kunst og kunsthåndværk bruges sejlgarn til en lang række forskellige projekter. Det bruges bl.a. til strikning, hækling og fremstilling af smykker. I kommercielt øjemed anvendes garn til polstring, tæppefremstilling, landbrug, bomuldsindustrien, tekstiler og i kartonindustrien.
Historie
Tovværkets historie kan spores tilbage til så tidligt som for 32.000 år siden. Vilde hørfibre blev brugt til at lave sejlgarn til tøj, kurve og redskaber. Jægersamlere forarbejdede hør til stærke snore eller sejlgarn.
Arkæologer har fundet hørfibersnore i en grotte i Vestasien, som stammer fra 32.000 til 26.000 år siden. I en grotte i Lascaux i Frankrig blev fossile rester af et "to-lags reb med en diameter på ca. 7 mm" dateret til ca. 15.000 f.Kr. Hampegarn blev brugt fra omkring 8.000 f.Kr. Omkring 1.000 f.Kr. blev hampetov og -garn brugt af de fleste civilisationer. Fra 500 f.Kr. til 1900 e.Kr. blev næsten alt reb og sejlgarn, der blev brugt i sejlskibe, fremstillet af hamp. F.eks. brugte USS Constitution hamp til sine rigliner. Søposer og andre almindelige varer brugte hjælpesnor eller sejlgarn.
I 1630'erne blev hamp brugt til at fremstille reb i Boston. Snart var der flere rebslagere i Boston, der producerede hampetov. Hampegarn blev snoet til reb.
