Trusty-systemet i Mississippi-fængsler: fangevagter, tortur og 1974-dom
Chokerende gennemgang af Mississippis 'trusty'-system: fangevagter, tortur og 1974-dom, der afskaffede systemet — historisk afsløring af magtmisbrug i fængsler.
Trusty-systemet var et system, som Mississippi State Penitentiary (ofte kaldet "Parchman Farm") og andre fængsler brugte til at kontrollere fangerne. I trusty-systemet fik nogle indsatte mere magt end andre: disse såkaldte trusties fungerede som vagter over de øvrige fanger og kunne udøve disciplin, føre kontrol med arbejdet og ofte bære våben. Systemet gjorde det muligt for fængselsmyndighederne at bruge indsatte som arbejdskraft og sikkerhedspersonale i stedet for at ansætte eksterne vagter.
For fængselsledelsen var trusty-systemet økonomisk fordelagtigt, fordi man dermed undgik at betale for civile (ikke-fængslede) vagter. Men prisen blev betalt af de indsatte: trusties holdt de andre fanger under kontrol ved hjælp af fysisk mishandling, tortur, frygt og ydmygelse. Overgrebene omfattede fysisk vold, tvangsarbejde, strafceller, nægtelse af lægehjælp og seksuelle overgreb—ofte i en sammenhæng med racebaseret sondring og systematisk brutalitet.
Hvordan systemet fungerede i praksis
Trusty-systemet kombinerede elementer af arbejdsdrift og social kontrol. Mange trusties var indsatte med fordele som bedre boligforhold, friere bevægelse eller adgang til ekstra mad. Disse fordele blev brugt til at sikre loyalitet og underkaste andre indsatte disciplin:
- Trusties kunne uddele fysisk straf og udføre bevogtningsopgaver, også uden superviserende civile vagter.
- De ledede ofte arbejdsstyrker på fængslets marker og i værksteder, hvor tungt fysisk arbejde blev udført under trusler og vold.
- Magtfordelingen gjorde det svært for ofre at klage, fordi klager kunne medføre repressalier fra både fellow-indsatte og personale.
Retslig indsats og 1974-dommen
I 1974 konkluderede en forbundsdomstol i sagen kendt som Gates v. Collier (5. kreds) — en sag om forholdene på Mississippi State Penitentiary — at trusty-systemet og flere af fængslets praksisser var i strid med USA's forfatning. Domstolen fandt, at de betingelser og den behandling indsatte blev udsat for udgjorde grusomme og usædvanlige straffe i strid med Ottende Forfatningstilføjelse (Eighth Amendment).
Dommen beordrede en række ændringer, herunder ophør af det anklagede trusty-system, fjernelse af bevæbnede indsatte som vagter og indførelse af civil overvågning og procedurer, der skulle sikre bedre behandling, sundhedspleje og retssikkerhed for indsatte. Afgørelsen banede vej for bredere reformer i fængselsvæsenet og understregede, at økonomiske hensyn ikke måtte gå foran grundlæggende rettigheder.
Eftervirkninger og betydning
Gates-dommen fik stor betydning for fængselsreformer i USA. Den tvang stater til at:
- Ophøre med systemer, hvor indsatte udøvede officiel magt over andre indsatte uden ansvarlig tilsyn.
- Forbedre fysiske forhold, medicinsk behandling og disciplinære procedurer.
- Åbne for føderal domstolsprøvelse af fængselsforhold, når forfatningsmæssige rettigheder er på spil.
Selvom afgørelsen var et vigtigt skridt, har debatten om fængselsforhold, brug af tvangsarbejde og magtmisbrug i kriminalforsorgen fortsat. Kritiske røster peger på, at betydelige reformer kræver vedvarende politisk vilje, ressourcer og offentlig overvågning for at forhindre tilbagefald til lignende misbrug.
Beskrivelse
Mississippi State Penitentiary blev bygget i 1901. Det hed oprindeligt Parchman Farm. Ifølge Mississippi-loven skulle fængslet betale sig selv - og give overskud til staten. Med andre ord skulle fængslet selv betale for alt det, det havde brug for, og tjene penge til staten.
Det betød i bund og grund, at Parchman var som en virksomhed for staten Mississippi. Det var som en virksomhed, der brugte slavearbejde - staten tjente penge uden at skulle betale for noget som helst, herunder arbejdernes lønninger. Faktisk tjente Parchman et år 180.000 dollars til staten Mississippi - uden at medregne det, som den måtte bruge på sig selv. Mississippis guvernør, James K. Vardaman, sagde endda, at fængslet blev drevet "som en effektiv slaveplantage". Det gik ud over andre lokale virksomheder, som måtte betale deres ansatte og andre omkostninger.
Fængselsinspektøren havde fuldstændig kontrol over fængslet. Ingen udenfor fængslet kom nogensinde ind for at se, hvad der foregik. På grund af dette vidste ingen uden for fængslet, hvordan Parchman virkelig var. I 1911 skrev New York Times f.eks. en artikel, hvor man lykønskede fængselssystemet i Mississippi med at have fundet ud af, hvordan man kunne holde folk i fængsel og tjene penge på samme tid. Fordi ingen udenforstående nogensinde kom ind i Parchman, ændrede forholdene og misbruget i fængslet sig også meget lidt fra det tidspunkt, hvor det åbnede i 1903, indtil sagen Gates mod Collier tvang det til at ændre sig.
Fængslet havde ca. 16.000 acres (65 km2 ) god landbrugsjord. Fangerne dyrkede salgsafgrøder (afgrøder, som fængselsbetjentene kunne sælge for at tjene penge), som f.eks. bomuld. De opdrættede også husdyr.
Trusties kontrollerer fængslet
I 1973 var der omkring 1.900 indsatte i Parchman. To tredjedele var sorte. Sorte og hvide indsatte blev holdt adskilt. Ifølge Mississippi-loven kunne fængslet dog højst ansætte 150 ansatte, så fængslet ikke ville koste for meget. Det betød, at der var ca. 13 indsatte for hver medarbejder. Der var simpelthen ikke nok ansatte til at bevogte fangerne, få fængslet til at fungere hver dag, tage sig af gården og gøre alt det andet, der skulle gøres.
Da der var så få ansatte, var det de indsatte, der stod for alt arbejdet på gården. Med så få vagter var det også de indsatte, der stod for det meste af vagterne og straffen af andre fanger. De ansatte stod også for det meste af papirarbejdet, kontorarbejdet og rengøringen. I bund og grund styrede de trustier fængselssystemet.
Misbrug af fanger
I trusty-systemet havde nogle trusties mere magt end andre. De mest magtfulde var "trusty-skytterne". De havde lov til at bære geværer og skyde på eller omkring fanger, der begik fejl. Nogle gange ramte de dem med deres skud. De piskede fanger, der ikke plukkede nok bomuld på en dag. De havde ansvaret for de indsattes barakker, marker og gårde. De kunne give straf, og de kunne også foreslå mere straf i det "særlige strafområde".
Meget få mennesker overvågede, hvad de trofaste skytterne gjorde. F.eks. blev gårdens lejre med sorte indsatte overvåget af en hvid sergent. Under ham bar de sorte trusty shooters, som afsonede domme for mord, geværer og håndhævede disciplinen.
Fængselsarbejde på Parchman Farm under trusty-systemet. Enhver, der trådte ud af rækken, kunne blive skudt af en "trusty shooter".
Systemets afslutning
I årevis var der protester mod Parchmans misbrug af fangernes borgerrettigheder. Til sidst begyndte en borgerrettighedsadvokat ved navn Roy Haber at indsamle beviser for overgrebene. Med Haber som deres advokat indgav fire fanger en sag ved en føderal domstol, hvor de hævdede, at forholdene i fængslet var grusomme og usædvanlige. De sagde, at fængselsbetjente straffede og torturerede fanger på måder, der var smertefulde og ydmygende med vilje.
En distriktsdomstol i USA og derefter den mere magtfulde Fifth Circuit Court of Appeals gav fangerne stor enighed. Begge domstole fastslog, at Parchman krænkede fangernes forfatningsmæssige rettigheder. Begge domstole fandt, at trusties gav fangerne alle former for grusomme og usædvanlige straffe, herunder:
- Slagsmål
- Skydning på eller omkring fanger, undertiden med skud mod dem
- Fjernelse af fangernes tøj
- Vende ventilatorer mod fanger, mens de var nøgne og våde
- Ikke at give indsatte mad, madrasser eller hygiejneartikler
- Håndjern på fanger til hegn eller tremmer
- Brug af en kvægpind mod fanger
- Tvinge fanger til at stå i lange perioder
- At sætte indsatte i stressstillinger (stillinger, der er smertefulde)
Fifth Circuit Court of Appeals beordrede Parchman til at stoppe sit trusty-program, raceadskillelse i fængslet og alle andre grusomme, usædvanlige og forfatningsstridige metoder med det samme.
Efter domstolsafgørelsen måtte andre stater, der brugte det pålidelige system, også holde op med at bruge det. Disse stater omfattede Arkansas, Alabama, Louisiana og Texas. Nogle stater, som Texas, fortsatte dog med at bruge trusty-systemer (omdøbt til "building tenders") indtil 1980'erne, hvor den føderale dommer William Wayne Justice i sagen Ruiz v. Estelle, 503 F. Supp. 1265 (S.D. Tex. 1980), beordrede Texas til at ophøre med systemet.
En almindelig fangelejr, før domstolene tvang fængslerne til at bygge nye i 1970'erne
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Trusty-systemet?
A: Trusty-systemet var et system, der blev brugt af Mississippi State Penitentiary og andre fængsler til at kontrollere fanger, hvor nogle indsatte fik mere magt end andre og fungerede som vagter for de andre fanger.
Spørgsmål: Hvordan opretholdt trusyerne kontrollen over de andre fanger?
A: Trusties holdt de andre fanger under kontrol ved hjælp af fysisk mishandling, tortur, frygt og ydmygelse.
Spørgsmål: Hvornår fastslog en forbundsdomstol, at trusty-systemet var i strid med den amerikanske forfatning?
Svar: I 1974 fastslog en forbundsdomstol, at trusty-systemet krænkede USA's forfatning ved at uddele grusomme og usædvanlige straffe, og beordrede det lukket.
Søge