Transskription (sprog)
Transskription er en konvertering af en tekst fra et andet medie.
Det kan være omdannelse af menneskelig tale til skriftlig, maskinskrevet eller trykt form. Men det kan også betyde scanning af bøger og fremstilling af digitale versioner. En transskriber er en person, der udfører transskriptioner.
Man skal skelne mellem transskription, der går fra lyd til skrift, og translitteration, der skaber en afbildning fra et skrift til et andet, som er designet til at matche det oprindelige skrift så direkte som muligt.
Standardtransskriptioner til sproglige formål omfatter det internationale fonetiske alfabet (IPA) og dets ASCII-ækvivalent, SAMPA. Se også fonetisk transskription
I denne tabel er der et eksempel på fonetisk transskription af navnet på den tidligere russiske præsident Boris Jeltsin på engelsk, efterfulgt af accepterede hybridformer på forskellige sprog. Bemærk, at "Boris" er en translitteration snarere end en transskription i streng forstand.
De samme ord vil sandsynligvis blive transskriberet forskelligt i de forskellige systemer. F.eks. er det mandarin-kinesiske navn for Kinas hovedstad Beijing i det almindeligt anvendte moderne system Hanyu Pinyin, mens det i det historisk betydningsfulde Wade Giles-system skrives Pei-Ching.
Der kan også foretages praktisk transskription til et ikke-alfabetisk sprog. I en avis i Hongkong er George Bushs navn f.eks. translittereret til to kinesiske tegn, der lyder som "Bou-sū". (布殊) ved at bruge de tegn, der betyder "klud" og "speciel". På samme måde lånes mange ord fra engelsk og andre vesteuropæiske sprog til japansk og transskriberes ved hjælp af katakana, et af de japanske stavemåder.
Efter transskribering
Efter at have transskriberet et ord fra et sprog til et andet sprogs skrift:
- et eller begge sprog kan udvikle sig yderligere. Den oprindelige korrespondance mellem lydene på de to sprog kan ændre sig, og udtalen af det transskriberede ord udvikler sig i en anden retning end den oprindelige udtale.
- det transskriberede ord kan overtages som et låneord i et andet sprog med samme skrift. Dette fører ofte til en anden udtale og stavning end en direkte transskription.
Dette er især tydeligt for græske låneord og egennavne. Græske ord bliver normalt først transskriberet til latin (i overensstemmelse med deres gamle udtale), og derefter lånes de til andre sprog, og til sidst har låneordet udviklet sig i overensstemmelse med målsprogets regler. F.eks. er Aristoteles den i dag anvendte engelske form af navnet på filosoffen, hvis navn på græsk staves Aριστoτέλης (Aristotélēs), som blev transskriberet til latin Aristóteles, hvorfra det blev udlånt til andre sprog og fulgte deres sproglige udvikling.(På det "klassiske" græsk på Aristoteles' tid brugte man ikke små bogstaver, og navnet blev stavet ΑΡΙΣΤΟΤΕΛΗΣ).
Når denne proces fortsætter over flere sprog, kan det være en elendig fejltagelse at formidle den oprindelige udtale. Et gammelt eksempel er sanskritordet dhyāna, der gennem buddhistiske skrifter er blevet overført til det kinesiske ord Ch'an. Ch'an (禪 zenbuddhisme) blev transskriberet fra japansk (ゼン zen) til zen på engelsk. dhyāna til zen er noget af en ændring.
Et andet komplekst problem er den efterfølgende ændring i den "foretrukne" transskription. F.eks. blev ordet, der beskriver en filosofi eller religion i Kina, populariseret på engelsk som Tao og fik termineringen -ism for at give det engelske ord Taoism. Denne transskription afspejler Wade-Giles-systemet. Nyere Pinyin-oversættelser giver Dao og Daoism.
Relaterede sider
- Romanisering
- Translitteration
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er transkription?
A: Transskription er omdannelse af en tekst fra et andet medium, f.eks. menneskelig tale, til skriftlig, maskinskrevet eller trykt form. Det kan også betyde scanning af bøger og fremstilling af digitale versioner.
Spørgsmål: Hvem udfører transskriptioner?
A: En transskriber er en person, der udfører transskriptioner.
Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem transskription og translitteration?
A: Transskription indebærer, at man går fra lyd til skrift, mens translitteration skaber en afbildning fra et skrift til et andet, der er udformet til at matche det oprindelige skrift så godt som muligt.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på standardtransskriptioner til sproglige formål?
A: Eksempler på standardtransskriptioner til sproglige formål omfatter det internationale fonetiske alfabet (IPA) og dets ASCII-ækvivalent, SAMPA.
Spørgsmål: Hvordan kan man i praksis foretage en transskription til et ikke-alfabetisk sprog?
A: Praktisk transskription kan foretages til et ikke-alfabetisk sprog ved at anvende tegn, der repræsenterer lyde, som ligner dem i originalsproget. F.eks. kan George Bushs navn transskriberes til to kinesiske tegn, der lyder som "Bou-sū" (布殊). På samme måde lånes mange ord fra engelsk og andre vesteuropæiske sprog til japansk og transskriberes ved hjælp af katakana.
Spørgsmål: Hvordan påvirker de forskellige systemer den måde, hvorpå ord transskriberes?
A: De samme ord kan blive transskriberet forskelligt i forskellige systemer; f.eks. skrives Beijing Pei-Ching i Wade Giles-systemet, men Hanyu Pinyin bruger Beijing i stedet.
