Tokelauisk: Det polynesiske sprog fra Tokelau, Samoa og New Zealand

Tokelauisk — det polynesiske sprog talt i Tokelau, Amerikansk Samoa og New Zealand; tæt beslægtet med tuvaluansk og officielt i Tokelau.

Tokelauisk er et polynesisk sprog. Det er nært beslægtet med tuvaluansk. Folk, der taler tokelauisk, og folk, der taler tuvaluansk, kan forstå hinanden.

Tokelauisk tales i Tokelau, Amerikansk Samoa og af tokelauiske folk i New Zealand. Det er et af de officielle sprog i Tokelau (det andet er engelsk).

Tokelauisk skrives med det romerske alfabet med 15 bogstaver: a, e, i, o, u, f, g, k, l, m, n, p, h, t og v. I praksis anvendes der også nogle gange tegn som en markering af glottalstop (ofte skrevet som en apostrof eller ʻ) og makroner over vokaler for at angive vokallængde i sproglig faglitteratur og undervisningsmaterialer.

Udbredelse og talere

Tokelau er et lille øsamfund bestående af tre atoller (Atafu, Nukunonu og Fakaofo). Sproget tales af lokalbefolkningen på disse atoller og af en diaspora i Samoa, New Zealand og enkelte steder i USA. Antallet af talere er begrænset til nogle få tusinde samlet set, hvilket gør tokelauisk til et sprog med lille talerbase sammenlignet med større polynesiske sprog.

Klassifikation og slægtskab

Tokelauisk tilhører den polynesiske gren af de austronesiske sprog og ligger inden for den såkaldte samoisk–tokelauanske gruppe. Sammen med tuvaluansk og samoaansk deler det mange strukturelle træk og ordforråd, hvilket forklarer den høje grad af gensidig forståelighed især med tuvaluansk.

Dialekter

Der findes variationer mellem de tre atoller; dialekterne adskiller sig i udtale, visse ordvalg og i nogen grad i påvirkning fra samoaansk eller andre nabo-sprog. Nukunonu, Atafu og Fakaofo har hver deres lokale udtryk, men talere fra de forskellige atoller forstår normalt hinanden uden større problemer.

Fonologi og stavning

Tokelauisk deler mange fonologiske træk med andre polynesiske sprog: et begrænset antal konsonanter og fem korte vokaler (a, e, i, o, u). Vokallængde kan være betydningsadskillende, og glottalstop forekommer også og markeres i nogle skriftformer. Den etablerede ortografi bruger det romerske alfabet som nævnt ovenfor, og moderne undervisningsmaterialer gør ofte brug af makroner og glottalstopsymboler for at sikre korrekt udtale.

Grammatiske træk

• Tokelauisk har typiske polynesiske træk som partikelstyret verbalmorfologi — tid, aspekt og modalitet markeres ofte med partikler foran verbet.
• Der er forskel på inklusivt og eksklusivt "vi" (altså to former af første person flertal), som er almindeligt i polynesiske sprog.
• Possessionssystemet følger polynesiske mønstre med forskellige klasser af ejerskab (svarende til det a-/o-system, der kendes fra andre polynesiske sprog), og reduplikation bruges produktivt til at ændre betydning eller intensivere ord.

Sprogbrug og status

Tokelauisk anvendes i daglig kommunikation, i kirkelige sammenhænge, i lokale forvaltninger og i skolerne på atollerne. Engelsk har stærk indflydelse, især i uddannelse og administration, og mange tokelauere er tosprogede. På grund af befolkningens størrelse og udvandring er der bekymring for sprogbevarelse, men der er også lokale initiativer for at styrke undervisningen i modersmålet, fremme brugen i medier og bevare traditionel kultur gennem sprog.

Ressourcer og bevaring

Der findes lærebøger, kirkelige tekster og materiale fra sundheds- og forvaltningsmyndigheder på tokelauisk samt optagelser og forskning udført af sprogforskere og institutioner i New Zealand og Stillehavsregionen. Diaspora-samfundene i New Zealand spiller en vigtig rolle i at fastholde sproget gennem familieliv, kirke og kulturelle aktiviteter.

Videre læsning

For dem, der ønsker at lære mere: søg efter ressourcer om tokelauisk sprog og kultur hos universiteter, biblioteker med stillehavssamlinger og i lokale organisationer i Tokelau og New Zealand. Materialer kan omfatte grammatikoversigter, ordlister og lydoptagelser, som hjælper både lærere og lærende.

Søg efter bogstav