Thrust er en kraft eller et skub. Når et system skubber eller accelererer en masse i én retning, er der et lige så stort skub (kraft) i den modsatte retning — det følger af Isaac Newtons anden og tredje lov. Begrebet bruges til at beskrive, hvor kraftigt en motor eller fremdrivningsenhed skubber. Det dækker mange typer fremdrift, f.eks. raketter, motorbåde, propeller og jetmotorer, samt mindre fremdrivningssystemer som reaktionskontrol-dyser og elektriske ionmotorer.
Skubkraft måles i "pounds of thrust" (lbf) i nogle engelsksprogede lande og i newton (N) i SI-systemet. 1 pound-force (1 lbf) svarer til cirka 4,44822 newton (ofte rundet til 4,45 N). En praktisk måde at forstå 1 lbf på er, at det er den kraft, der ved standard tyngdeacceleration (g0 ≈ 9,80665 m/s²) akkurat vil holde en genstand med massen 1 avoirdupois pund i ligevægt mod tyngdekraften.
Formel og forklaring
Den mest almindelige teoretiske formel for skub fra en raketmotor er:
F = ṁ · ve + (pe − pa) · Ae
- F = total skubskraft
- ṁ = masseflow af udstødt masse (kg/s)
- ve = udstødningsgasens udgangshastighed relativt motoren (m/s)
- pe = trykket ved dysens udgang (Pa)
- pa = det omgivende atmosfæriske tryk (Pa)
- Ae = dysens udgangsområde (m²)
Den første term (ṁ·ve) er ændringen i bevægelsesmængde per tid — altså den rene «skub» fra at accelerere masse. Den anden term er en trykkompensation, som kan være vigtig ved niveauforskelle mellem dysens tryk og omgivende tryk. For luftindtagende motorer (jetmotorer, turbofans) betragtes ofte skub som massestrømmen af luft ganget med hastighedsforskellen mellem udstødningsluften og fri luft plus en trykterm.
Måling, ydeevne og nyttige størrelser
- Statisk vs. effektivt skub: Statisk skub måles ved standstest ved jorden. Effektivt skub (ofte kaldet «thrust lapse») ændrer sig med hastighed og højde.
- Thrust-to-weight ratio: For eksempel i raketter er forholdet mellem total skub og vægt centralt for at vurdere om et køretøj kan løfte sig fra jorden.
- Specifik impuls (Isp): Et mål for hvor effektivt en fremdrivning bruger masse til at skabe skub. Isp angives i sekunder og relaterer skub til masseflow og standard tyngdeacceleration: Isp = F / (ṁ·g0). Høj Isp betyder mere effektiv brug af drivmiddel per produceret skub.
- Målemetoder: Skub måles typisk med belastningsceller på teststande (thrust rigs) og verificeres både statisk og under kontrollerede kørselstests.
Eksempler og anvendelser
- Små modelraketter: ofte nogle få newton (N) til få hundrede N for store amatørmodeller.
- Droner og propeldrevne småfly: skub pr. motor i området fra få N til nogle få hundrede N, afhængigt af størrelse.
- Passagerflys turbofanmotorer: typisk skala af nogle få titusinder til hundrede tusinder af newton (kN) pr. motor.
- Raketmotorer (første trin): skala fra nogle få kN for små raketter til millioner af newton (MN) for de største bærraketter.
- Ion- og plasmamotorer: meget høj specifik impuls, men lavt absolut skub — ofte milli- til newton-området; velegnet til langvarig acceleration i rumfart.
- Marine fremdrift (skruer/propellere): skub i vand måles som fremdriftskraft og afhænger af skrogets forbindelse mellem propel-effekt, hastighed og vandmodstand.
Skub er et centralt begreb i design, dimensionering og vurdering af alle typer fremdrift. Valget af fremdrivningsprincip afhænger af ønsket kombination af skub, effektivitet (Isp), vægt, støj, driftsmiljø (atmosfære vs. vakuum) og teknisk kompleksitet.


