The Lone Ranger er en 30-minutters amerikansk western-tv-serie, der blev en af tv's første store succeser. Clayton Moore spiller titelrollen som den maskerede helt The Lone Ranger, og Jay Silverheels medvirker som hans indianske ven Tonto. Serien tiltrak meget store seertal i tv's tidlige år og regnes ofte som ABC's første rigtige "hit". Den originale tv-række blev sendt fra den 15. september 1949 til den 8. juni 1957. De første fem sæsoner blev vist i sort/hvid, mens den sidste sæson blev sendt i farver. I alt blev der produceret 221 episoder.
Baggrund og koncept
Figuren The Lone Ranger startede oprindeligt som radioprogram og blev skabt af George Trendle og Fran Striker — to af seriens centrale kræfter som producenter og forfattere. Serien følger en anonym, masked Texas Ranger, der som eneste overlevende af et angreb beslutter at bekæmpe lovløshed i det gamle vest. Han går klædt i maske for at skjule sin identitet, ridder på sin hurtige hest Silver og bruger ofte sølvkugler som symbol. Tonto er hans faste følgesvend og hjælper; forholdet mellem de to er en vigtig del af seriens dramatiske og moralske kerne.
Produktion, skuespillere og ejerskab
Clayton Moore blev synonym med The Lone Ranger på tv, men han var kortvarigt erstattet af John Hart, da Moore var involveret i en løn- og kontraktstrid med producenterne. I 1954 købte oliemillionæren Jack Wrather rettighederne til showet; Wrather var i forvejen involveret i flere kendte tv-produktioner og ejede bl.a. serier som Lassie og Sgt. Preston of the Yukon. Efter tv-seriens afslutning blev der produceret to spillefilm — spillefilm — som fortsatte karakterens popularitet: The Lone Ranger (1956) og The Lone Ranger and the Lost City of Gold (1958), begge med Clayton Moore i titelrollen; Wrathers kone Bonita Granville Wrather deltog som producent på nogle af projektets facetier.
Musik, catchphrases og kulturpåvirkning
Serien er kendt for sit markante brug af klassisk musik i både åbning og afslutning. Især er åbnings- og slutmusik blevet ikoniske — en genkendelig del af Gioachino Rossinis William Tell Ouverture. Hvert afsnit sluttede desuden med dramatiske replikker og råb, som mange stadig husker: den engelske replik "Who was that masked man?" (ofte citeret på dansk som "Hvem var den maskerede mand?") og The Lone Ranger's uforglemmelige "Hi-Yo, Silver! Away!" Disse elementer bidrog stærkt til seriens mytologi og genkendelighed.
Der blev desuden fremstillet en omfattende mængde merchandise i seriens levetid: legetøj, spil, kostumer, legetøjspistoler og hylstre samt en række tegneserier. Merchandise hjalp med at gøre karaktererne til faste ikoner i populærkulturen og sikrede, at især børn kunne identificere sig med heltene fra tv-serien.
Modtagelse, kritik og arv
Serien blev både rost for sin underholdningsværdi og sin moralprægede fortællestil, men har også været genstand for kritik, særligt i moderne perspektiv, for dens stereotype fremstilling af oprindelige folk og for nogle forenklede helteroller. På den anden side gav Jay Silverheels — en mohawk-skuespiller fra Canada — synlighed til en oprindelig skuespiller i en tid, hvor roller for urbefolkninger ofte blev besat af ikke-indfødte skuespillere. Diskussionen om seriens repræsentation af Tonto og andre oprindelige figurer er i dag en del af den bredere samtale om historisk skildring i amerikansk underholdning.
Efterliv og tilgængelighed
Flere af seriens afsnit findes i dag på video og dvd, og visse afsnit dukker fra tid til anden op i genudsendelser. The Lone Ranger lever videre i eftertidens medier gennem parodier, referencer i film og tv samt samlerobjekter blandt fans. Serien har haft stor betydning for western-genrens udvikling på tv og efterlod et varigt folklorepræg på den amerikanske populærkultur.
