The Last Airbender er en amerikansk eventyr‑fantasyfilm fra 2010, der udkom den 1. juli 2010. Det er en live‑action filmatisering baseret på den første sæson af Avatar: The Last Airbender. Filmen har Noah Ringer i hovedrollen som Aang, historiens hovedhelt. Aang og hans venner, Katara og Sokka, rejser til Nordpolen for at finde en vandbøjningsmester, der kan lære Aang og Katara at kontrollere vandet. Samtidig fører ildfyrste Ozai, den nuværende ildfyrste af ildnationen, en tilsyneladende endeløs krig mod jordriget, vandstammerne og de allerede besejrede luftnomader. I filmen medvirker også Nicola Peltz, Jackson Rathbone og Dev Patel.
Produktionsbaggrund
Den første af en planlagt trilogi, The Last Airbender, blev produceret af Paramount Pictures og Nickelodeon Movies. Udviklingen af en film begyndte i 2007; den blev tilpasset til en film af M. Night Shyamalan, som også instruerede og producerede. Blandt de andre producenter er Frank Marshall, Kathleen Kennedy, Sam Mercer og Scott Aversano. Den serie, som den er tilpasset fra (første sæson af Avatar: The Last Airbender), er skabt af Michael Dante DiMartino og Bryan Konietzko. Optagelserne begyndte i midten af marts 2009; filmen blev vist både på traditionelle todimensionale projektorer og i 3D (ved hjælp af RealD 3D-formatet).
Budget og indtjening
The Last Airbender blev lavet for omkring 150 millioner dollars, og markedsføringen blev rapporteret til at koste yderligere beløb (nogle kilder angav omkring 130 millioner dollars i marketing), hvilket gav samlede omkostninger, der ifølge visse skøn ligger højt. Der findes forskellige estimater af produktionsomkostningerne. Filmen havde premiere i New York City den 30. juni 2010 og fik almindelig biografrelease i USA den følgende dag. Åbningen i Nordamerika var svag sammenlignet med forventningerne — den indtjente anslået 16 millioner dollars i sin første weekend — men filmen nåede at indsamle over 300 millioner dollars på verdensplan, hvilket dog ikke var nok til at opveje kritikernes og publikums dårlige modtagelse i forhold til forventningerne til en stor franchise‑trilogi.
Handling (kort)
Historien følger den unge Aang, den genopståede Avatar, som bærer evnen til at mestre alle fire elementer — luft, vand, jord og ild — og som må stoppe ildnationen, der forsøger at underkaste de andre folkeslag. I filmens forløb forsøger Aang sammen med Katara og Sokka at finde en vandbøjningsmester i Nordpolens stamme for at lære vandbøjning, samtidig som de undgår og bekæmper ildnationens styrker. Filmen koncentrerer sig overvejende om begivenhederne fra den første sæson af tegnefilmen, men komprimerer og ændrer flere plotdetaljer og karakterudviklinger fra originalserien.
Kritik, kontroverser og eftermæle
Filmen blev mødt af meget negative anmeldelser. Kritikere og mange fans tog afstand fra både manuskript, karakteriseringer, skuespil og visuelle valg. Et af de mest omtalte problemer var casting‑beslutningerne: flere af hovedrollerne, der i den oprindelige animationsserie tydeligt var inspireret af asiatiske og inuitiske kulturer, blev spillet af skuespillere, der gjorde filmen kontroversiel i forhold til repræsentation og anklager om såkaldt "whitewashing". Det medførte bred kritik fra kritikere, fans og kommentatorer i medierne.
Der blev også kritiseret for filmens ændringer i tone, navne og plot i forhold til kildematerialet, forfladigelse af karakterer samt brugen af 3D, som flere anmeldere fandt unødvendig eller dårligt integreret. Filmens skabere af originalserien, Michael Dante DiMartino og Bryan Konietzko, gav offentligt udtryk for, at de ikke var tilfredse med filmatiseringen, og fans af serien var generelt skuffede.
Som følge af den dårlige modtagelse og de kommersielle resultater blev de oprindeligt planlagte efterfølgende film i trilogien aldrig realiseret; serien af live‑actionfilm blev dermed afsluttet efter den første udgivelse. I 2011 vandt filmen flere priser ved Golden Raspberry Awards (Razzie), hvor den bl.a. hentede hjem 5 priser, herunder Worst Picture og Worst Eye‑Gouging Mis‑Use of 3D.
Musik, tekniske elementer og distribution
Filmens musik og lydside blev komponeret og produceret som et stort Hollywood‑score, og den anvendte visuelle effektteknik og 3D blev fremhævet i markedsføringen. På trods af de tekniske ambitioner kunne mange anmeldere ikke lade være med at påpege, at teknik og effekter ikke opvejede manglerne i manus og karakterarbejde.
Betydning
The Last Airbender fungerer i eftertiden ofte som et eksempel på vanskelighederne ved at omsætte elsket animationsmateriale til live‑action, især når kulturel repræsentation, castingspørgsmål og forventningspres fra en stor fanbase spiller ind. Filmen har affødt løbende debatter om adaptionsæstetik, respekt for kildematerialet og ansvarlig casting i store franchises.