Pay-per-view (PPV): Definition, historie og hvordan det virker
Lær alt om pay-per-view (PPV): historie, hvordan det virker, nøglevendinger fra 1981 til moderne streaming, sport, film og betalingsmodeller.
Pay-per-view (ofte forkortet PPV) er en betalingsmodel, hvor seere betaler for at få adgang til én enkelt live-udsendelse eller et tidsbestemt program på fjernsyn (tv) eller via internetbaseret streaming. Begivenheden sendes samtidig til alle, der har bestilt den, hvilket adskiller PPV fra video-on-demand-systemer, hvor brugeren selv vælger tidspunktet for visning. Typiske PPV-begivenheder inkluderer film, sportsbegivenheder, koncerter og visse typer voksenindhold (pornofilm).
Historie
Den første store kommercielle pay-per-view-begivenhed fandt sted den 16. september 1981. Denne begivenhed var kampen mellem Sugar Ray Leonard og Thomas Hearns om weltervægtsmesterskabet. Viacom Cablevision i Nashville, Tennessee, var det første system til at tilbyde kampen, og over halvdelen af abonnenterne betalte for at se den. Pat Thompson, Viacoms marketingchef, var en drivende kraft bag denne tidlige PPV-markedsføring og organiserede senere flere PPV-kampe, brydekampe og endda et Broadway-stykke.
Efter sin tid hos Viacom grundlagde Thompson Sports View. Han producerede den første kommercielle pay-per-view-fodboldkamp den 16. oktober 1983. Sports View var også instrumental i etableringen af flere lokale og collegespecifikke PPV-tjenester som TigerVision for LSU, TideVision for Alabama og UT Vol Seat for Tennessee. Sports View producerede desuden Ohio State–Michigan-kampen på PPV i november 1983.
I 1985 begyndte de første amerikanske kabelkanaler, der udelukkende viste PPV-indhold, at sende få dage efter hinanden: Viewers Choice, Cable Video Store og Request TV. Viewers Choice var tilgængelig for både parabol- og kabelkunder, mens Request TV i første omgang kun nåede kabelkunder; parabolbrugere fik først adgang i løbet af 1990'erne.
Udtrykket "pay-per-view" blev mere udbredt i 1990'erne, da større aktører som iN DEMAND, HBO og Showtime begyndte at bruge modellen til at vise film, koncerter og sportsbegivenheder. In Demand tilbød priser, der kunne variere fra få dollars for ældre film til højere takster for større begivenheder, mens premium-kanaler som HBO og Showtime kunne tage højere beløb for mesterkampsboksning og lignende arrangementer.
PPV forblev – og forbliver – en væsentlig indtægtskilde for professionel wrestling og kampsport. Pay-per-view er en vigtig indtægtskilde for professionelle wrestling-virksomheder som World Wrestling Entertainment (WWE), Total NonstopAction Wrestling (TNA), Ring of Honor (ROH) og Asistencia Asesoría y Administración, og for mange af disse virksomheder er det en hovedkanal til at tjene penge på.
Hvordan PPV virker
- Planlægning og markedsføring: Arrangørerne annoncerer begivenheden, fastsætter pris og dato/tid for udsendelsen.
- Bestilling: Seeren bestiller via kabel-/satellitudbyderens menu, via en app eller et websted. Betaling kan ske med kreditkort, via operatørregning eller forudbetalte koder.
- Adgangskontrol: DPV-signalet krypteres og distribueres til abonnenter, der har købt adgang. Set-top-boksen eller streamingtjenesten bekræfter købsretten (conditional access / DRM).
- Live-distribution: Begivenheden sendes i realtid eller med meget begrænset forsinkelse til alle købere.
- Supportperioder: Nogle PPV-udbydere giver adgang i et tidsvindue efter live-udsendelsen (fx gentagelser i et døgn), afhængigt af rettighedsaftaler.
Typer af begivenheder og prissætning
PPV bruges typisk til begivenheder, hvor arrangøren kan tage en høj pris per seer uden at begrænse antallet af deltagere fysisk: professionelle boksekampe, mixed martial arts (MMA), store wrestling-arrangementer, eksklusive koncerter og nyfilmspremierer. Priser varierer meget afhængigt af begivenhedens omfang, rettighedsomkostninger og markedet. Mindre begivenheder kan koste et par dollars, mens store sportsbegivenheder historisk set har ligget i højere prisklasser.
Økonomi og rettigheder
Indtægter fra PPV deles typisk mellem rettighedshaverne (promotere, ligaer, kunstnere), distributionskanaler (kabelselskaber, satellitudbydere eller streamingplatforme) og eventuelle mellemled. PPV kan være mere indtægtsgivende end almindelige retransmissionsaftaler, fordi betalingen sker direkte pr. købt enhed. Samtidig er modelens succes afhængig af effektiv markedsføring og publikumsvillighed til at betale ekstra for unikt indhold.
Teknologi og sikkerhed
Traditionelt har PPV-distribution været baseret på kabel og satellit med kryptering og conditional access-systemer i set-top-bokse. Med internettets udbredelse er streaming-PPV (OTT – over-the-top) blevet almindeligt. Her anvendes DRM (digital rights management), token-baseret adgang, geo-blocking og betalingsgateway-integration for at sikre, at kun betalende seere får adgang. Teknologiske udfordringer omfatter at sikre høj båndbredde til samtidige seere, lav latens ved live-transmission og beskyttelse mod illegal videredistribution (piratkopiering).
Begrænsninger og juridiske forhold
PPV-udsendelser kan være begrænset af territorielle rettigheder (geografiske blackout-regler), licensaftaler og lokale reguleringer. Der kan også være aldersbegrænsninger for visse typer indhold. Piratkopiering og uautoriserede streams udgør løbende en udfordring for rettighedshavere.
Udvikling og fremtid
Modellen har ændret sig i takt med streamingens fremmarch. Nogle arrangører kombinerer PPV med abonnementsbaserede tjenester (SVoD) eller tilbyder hybridmodeller: abonnementskunder får nedsat pris eller gratis adgang til visse events, mens premium-begivenheder sælges som PPV. Der ses også sociale og interaktive tiltag, hvor seere kan købe adgang via sociale platforme eller få ekstra digitalt indhold (bag om scenen, multi-kamera-vinkler osv.).
Selvom abonnementstjenester har ændret medielandskabet, vil PPV sandsynligvis fortsat blive brugt til store, engangs- eller eksklusive begivenheder, hvor publikum er villigt til at betale for adgang.
Tidlig historie (Amerika)
Det første pay-per-view-system, der blev afprøvet i USA, var Zenith Phonevision-systemet. I 1949 brugte det telefonlinjer til at modtage og modtage ordrer. Telefonlinjerne blev også brugt til at afkode signalet på tv'et. Der blev gennemført forsøg i 90 dage i Chicago. I 1950 testede Skiatron sit system på WOR i New York City. Systemet brugte IBM-stempelkort til at afkode signalet. Begge systemer viste, at de kunne bruges, men fik ikke lov til at blive brugt af FCC.
Et af de første pay-per-view-systemer på kabel-tv var Optical Systems. Det blev første gang anvendt i 1972 i San Diego. Disse tidlige systemer gik hurtigt ud af drift, da kabelindustrien begyndte at bruge satellitteknologi. Dette fik systemer, f.eks. Home Box Office, som fik folk til at betale et konstant beløb hver måned til at blive populære.
Historie (Europa)
Pay-per-view blev først anvendt i Storbritannien med brugen af satellit-tv og kabelsystemer.
Historie (Australien, New Zealand og Stillehavsøerne)
Pay-per-view blev først brugt af Foxtel til hjemme-tv i Australien og New Zealand i begyndelsen af 2000'erne. Sky Pacific i Fiji og andre ø-nationer i Stillehavet begyndte at bruge det i 2006.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er pay-per-view?
A: Pay-per-view (ofte forkortet PPV) er en måde, hvorpå folk kan betale for at se begivenheder på tv i deres hjem. Begivenheden vises på samme tid til alle, der bestiller den, og almindelige begivenheder omfatter film, sportsbegivenheder og pornofilm.
Spørgsmål: Hvornår var den første store pay-per-view-begivenhed?
A: Den første store pay-per-view-begivenhed fandt sted den 16. september 1981. Denne begivenhed var Sugar Ray Leonard og Thomas Hearns om weltervægtmesterskabet.
Spørgsmål: Hvem arrangerede den første store pay-per-view-begivenhed?
A: Viacom Cablevision's marketingchef Pat Thompson arrangerede kampen. Senere arrangerede han andre PPV-kampe, brydekampe og endda et Broadway-stykke.
Spørgsmål: Hvilket selskab var vigtigt for oprettelsen af pay-per-view-netværk?
A: Sports View var vigtig for oprettelsen af betalings-tv-netværk. Det producerede de første amerikanske kabelkanaler, der kun viste pay per view, såsom Viewers Choice, Cable Video Store og Request TV, som startede deres aktiviteter med få dages mellemrum i 1985.
Spørgsmål: Hvor meget tog In Demand for sine tjenester?
A: In Demand viste film, koncerter og andre begivenheder til priser på mellem 3,99 og 49,99 USD.
Spørgsmål: Hvor meget tog HBO eller Showtime for mesterskabsboksning?
A: HBO og Showtime tilbød mesterskabsboksning til priser på mellem 14,99 og 54,99 USD .
Spørgsmål: Hvilke professionelle wrestlingvirksomheder bruger Pay Per View som en vigtig måde at tjene penge på?
A: Professionelle wrestlingvirksomheder som World Wrestling Entertainment (WWE), Total Nonstop Action Wrestling (TNA), Ring of Honor (ROH) og Asistencia Asesoría y Administración bruger Pay Per View som en vigtig måde at tjene penge på.
Søge