Mausoleumet i Halicarnassus, eller Mausolus' grav, var en grav bygget mellem 353 og 350 f.Kr. i Halicarnassus (det nuværende Bodrum, Tyrkiet). Det blev bygget for Mausolus, en satrap i det persiske imperium, og Artemisia II af Karia, som både var hans hustru og søster.
Bygningen blev tegnet af de græske arkitekter Satyros og Pythius fra Priene. Den var ca. 45 meter høj. Hver af de fire sider var dekoreret med skulpturelle relieffer, der var skabt af en af fire græske billedhuggere - Bryaxis, Leochares, Scopas og Timotheus. Det var en så stor bedrift, at Antipater af Sidon sagde, at det var et af verdens syv vidundere. Ordet mausoleum er blevet brugt generelt om enhver stor grav.
Arkitektur og udsmykning
Mausoleumet kombinerede elementer fra græsk og østlige byggeskikke. Bygningen bestod af en massivt opbygget podium med rige relieffer langs siderne, en kolonnade i ionisk stil og en trappeformet pyramideformet tagkonstruktion, som ifølge oldtidens beskrivelser var kronet af en skulpturgruppe (ofte omtalt som en vogntrup eller en figurgruppe med heste). Reliefferne og statuerne viste scener fra mytologi, kampe og jagter og regnes for højdepunktet af samtidsgræsk billedhuggerkunst.
Ødelæggelse og udgravninger
Mausoleumet stod i mere end tusind år, men blev gradvist ødelagt af flere jordskælv i middelalderen. I det 15. århundrede benyttede korsridderne (Johanniterridderne), der opførte Bodrums borg, mange af de tilbageværende sten fra ruinen som byggemateriale. I midten af 1800-tallet gennemførte Sir Charles Newton fra British Museum arkæologiske undersøgelser i Halicarnassus og fjernede talrige skulpturfragmenter, som i dag findes i British Museum i London. Et andet væsentligt antal fund er udstillede i Bodrum Museum of Underwater Archaeology i Bodrum.
Betydning og arv
Mausoleumet i Halicarnassus har haft stor historisk og sproglig betydning: det gav navn til det generelle begreb mausoleum, som i dag anvendes om store, monumentale gravbygninger. Som et af de syv vidundere i den antikke verden har det fungeret som forbillede for mange senere mindesmærker og gravbygninger i Europa og Mellemøsten. I dag er stedet ved Bodrum en populær lokalitet for både turister og forskere, og de bevarede fragmenter og fund giver vigtig viden om klassisk skulptur og arkitektur.
- Tidspunkt for opførelse: ca. 353–350 f.Kr.
- Højde: cirka 45 meter.
- Arkitekter: Satyros og Pythius.
- Billedhuggere: Bryaxis, Leochares, Scopas og Timotheus.
- Bevarte fund i dag: fragmenter i British Museum og Bodrum Museum of Underwater Archaeology samt ruiner på stedet i Bodrum.
Mausoleumets historie illustrerer både antikkens kunstneriske ambitioner og de skiftende skæbner for store monumenter: fra pragtfuldt vidunder til ruin, genstand for arkæologisk interesse og kilde til moderne kulturarv.
