Tasman Bridge
Tasman Bridge er en femsporet bro, der krydser Derwent-floden nær det centrale erhvervskvarter i Hobart, Tasmanien. Broen erstattede en flydebetonbro fra 1943, som havde en løftbar midtersektion, så skibe kunne passere den. Arbejdet på Tasman Bridge begyndte i april 1960, og den stod færdig den 23. december 1964. Den blev officielt åbnet af hertugen af Gloucester den 18. marts 1965. Den blev opkaldt efter Abel Tasman, den hollandske opdagelsesrejsende, som var den første europæer, der besøgte Tasmanien i 1642.
Tasman Bridge, Hobart
Detaljer
Broen, inklusive tilkørslerne, er 1.417 m lang, hvoraf 1.067 m er over vandet. Broen består af betonsøjler, der bærer vejdækket. Der er 19 viaduktspænd på hver 43 m (140 ft), et hovednavigationsspænd på 94 m (310 ft) og to spænd på 60 m (197 ft), som giver adgang under broen for skibe. Broen er 46 m over middelvandstanden. Broens søjler hviler på grundfjeldet, som nogle steder ligger mere end 91 m under jordoverfladen.
Kollaps
Den 5. januar 1975 styrtede et skib, SS Lake Illawarra, med 10.000 tons zinkkoncentrat på vej ind i broen. Dette fik to af broens søjler og tre brofag til at kollapse ned i floden. Skibet sank hurtigt i det dybe vand. Fire vogne faldt ned i floden og dræbte fem personer, og syv medlemmer af skibets besætning blev også dræbt. Flere biler var i stand til at standse med forhjulene hængende ud over kanten.
Broens sammenbrud betød, at folk, der bor på den østlige bred af Derwent, måtte køre 50 km for at komme ind til byen. Der blev etableret en midlertidig Bailey-bro. Dette var den længste Bailey-bro i verden. Tasman Bridge blev genopbygget og åbnet igen for trafik den 8. oktober 1977.
