Abel Tasman — hollandsk opdagelsesrejsende bag Tasmanien og New Zealand

Opdag Abel Janszoon Tasman: hollandsk søfarer der i 1642–44 opdagede Tasmanien og New Zealand — hans rejser, fund og betydning for opdagelseshistorien.

Abel Janszoon Tasman (1603–1659) var en hollandsk søforsker. Han opdagede Tasmanien og New Zealand på rejser i 1642 og 1644 i VOC's (Det Nederlandske Ostindiske Kompagni) tjeneste. Han foretog også de første historiske observationer af store dele af Australien, og hans kortlægning hjalp efterfølgende søfarende til at forstå den sydlige del af Stillehavet bedre.

Liv og tjeneste

Han blev født i Groningen, Holland. Han tog til Batavia (nu kaldet Jakarta) for at arbejde for VOC i 1633. Han vendte tilbage til Holland i 1636, men rejste tilbage til Batavia med sin kone, Jannetie Tjaerss, to år senere. I 1640 rejste han nordpå til Japan, og i 1642 førte VOC ham på en udpeget ekspedition mod syd og øst for at undersøge ukendte kyster og mulige handelsmuligheder. I 1642 rejste Tasman sydpå til Palembang som led i sine sejladsopgaver.

Vigtige rejser og opdagelser

I august 1642 satte Tasman ud fra Batavia som kaptajn på to skibe, Heemskerck og Zeehaen, på ordre fra VOC. Under denne rejse blev de første europæiske kontakter med de sydlige øer uden for Australien registreret:

• Han gjorde den første registrerede europæiske observation af øen, som han kaldte Van Diemen’s Land (senere kaldt Tasmania) — navngivet efter VOC‑guvernør Anthony van Diemen.
• Han nåede også kysten af det, der i dag er New Zealand. Ved en ankerplads i det nuværende Golden Bay (som Tasman kaldte “Murderers’ Bay” efter en voldsom konfrontation med lokale maorier) mistede hans ekspedition flere mænd, og han afbrød yderligere forsøg på landing. Dermed var hans møde med Maorifolket det første kendte europæiske kontaktmøde i området.
• Ud over disse opdagelser indsamlede og tegnede Tasman vigtige oplysninger om Australien og de omkringliggende farvande, som senere navigatører og kortmagere kunne bygge videre på.

Eftervirkninger og arv

Tasman vendte tilbage til Asien og fortsatte sin tjeneste for VOC. Han ledede en anden ekspedition i 1644, hvor han udforskede og kortlagde flere strækninger langs den nordlige og nordøstlige australske kyst og omkringliggende øer, men han fandt ingen stor sydlig kontinent forbundet med hans fund. Efter sin tid som søfarende blev han beskæftiget med forskellige administrative og kommersielle opgaver for Kompagniet. Abel Tasman døde i 1659 i Batavia.

Hans navn lever videre i en række geografiske betegnelser og beskyttede områder, fx Tasmanien (den ø, han først beskrev for europæere), Tasman Sea mellem Australien og New Zealand samt Abel Tasman National Park i New Zealand. Hans ekspeditioner gav de første europæiske skriftlige kilder til disse egne og var udgangspunkt for senere udforskning, kolonisation og videnskabelig interesse.

Hurtigt overblik

• Født: 1603 (Groningen)
• Arbejde for VOC: Fra 1633 i Batavia
• Væsentlige rejser: 1642 (opdagelse af Tasmanien og New Zealand) og 1644 (yderligere kartografi af regionen)
• Død: 1659 (Batavia)

Søg efter bogstav