Suprematisme: Russisk abstrakt kunstbevægelse grundlagt af Kazimir Malevich
Suprematisme: Kazimir Malevichs russiske abstrakte bevægelse — fra Sorte Firkant til Hvid på Hvid, geometrisk non‑objektivitet og et kunsthistorisk gennembrud.
Suprematismen er en abstrakt kunstbevægelse, der opstod i Rusland i 1915/1916. Den fokuserede på grundlæggende geometriske former som f.eks. kvadratet og cirklen, og er et klart eksempel på geometrisk abstraktion. Suprematismen søgte at frigøre kunsten fra afbildning og litterær betydning og i stedet fremhæve følelse, åndelighed og rene formprincipper.
Suprematismen blev grundlagt af Kazimir Malevich. I sin bog The Non-Objective World, der blev udgivet i udlandet som en Bauhaus-bog i 1927, beskrev Malevich den inspiration, der førte til det stærke billede af den sorte firkant på en hvid grund:
Jeg følte kun natten i mig, og det var der, at jeg opfandt den nye kunst, som jeg kaldte suprematismen.
Baggrund og idé
Malevich formulerede suprematismens centrale idé som en prioritering af "følelsens overlegenhed i den skabende kunst" — med andre ord, at farve og form kan bære ren æstetisk og åndelig mening uden reference til den ydre, genkendelige verden. Suprematismen udsprang af den bredere russiske avantgarde og stod i kontrast til samtidens figurative traditioner. Malevich skabte en suprematistisk “grammatik” baseret på simple geometriske elementer (punkt, linje, firkant, cirkel) og begrænsede farvepaletter, ofte med stærke kontraster mellem sort, hvid og klare primærfarver.
Kendetegn
- Brug af enkle, flade geometriske former (kvadrat, rektangel, cirkel, linje).
- Fokus på flad farve og to-dimensionel billedflade uden illusion af rum.
- Stræben efter det ikke-figurative og det "ikke-objektive" — kunsten som selvstændig realitet.
- Begrænset farvebrug, fra polykrom til monokrom, fx i Malevichs arbejde "Hvid på hvid".
- Teoretiske tekster og manifestlignende udtalelser, som gav bevægelsen et filosofisk fundament.
Værker og tidlige udstillinger
I 1915 udstillede Malevich sine tidlige eksperimenter i det suprematistiske maleri. Midtpunktet i hans udstilling var den sorte firkant, der var placeret i det, der i russisk-ortodoks tradition kaldes det røde/smukke hjørne, hvor et ikon normalt hænger i hjemmet. "Black Square" (Den sorte firkant) fra 1915 markerede et afgørende brud i moderne kunst ved at reducere billedet til ét enkelt geometrisk felt. Senere eksperimenter som Malevichs Hvid på hvid (ca. 1918) gik endnu videre mod monokrom og minimal form.
Nogle af titlerne på malerier fra 1915 udtrykker en forestilling om tid og bevægelse i formen, og man finder navne som To dimensionelle malede masser i bevægelse, der peger på arbejde med dynamik og rum uden brug af naturalistisk perspektiv. Den vigtigste tidlige gruppeudstilling var den såkaldte 0.10-udstilling (ofte omtalt som "The Last Futurist Exhibition 0,10") i Petrograd i december 1915, hvor Malevich og hans kolleger viste suprematistiske værker og præsenterede radikale opfattelser af billedkunsten.
Supremus–gruppen og samtidige kunstnere
Malevich samlede en kreds af kunstnere og teoretikere omkring idéerne, ofte omtalt som Supremus eller suprematistgruppen. Blandt de kunstnere, der arbejdede i eller blev påvirket af suprematismen, var bl.a. Olga Rozanova, Lyubov Popova, Il’ja Čaïkov og senere El Lissitzky, som videreførte og udviklede nogle af bevægelsens principper i grafisk design, bogudgaver og arkitekturorienterede projekter.
Indflydelse og eftermæle
Suprematismen havde betydelig indflydelse på modernismen internationalt. Dens æstetik og teoretiske bestræbelser påvirkede bevægelser som konstruktivisme, Bauhaus og De Stijl, og dens arvegods kan ses i modernistisk arkitektur, grafisk design og abstrakt kunst generelt. Selvom den politiske udvikling i Sovjetunionen i 1920'erne og 1930'erne medførte, at avantgarden i perioder blev marginaliseret til fordel for Socialist Realism, fortsatte suprematismens ideer med at inspirere både kunstnere og designere.
Malevich fortsatte med at skrive og eksperimentere kunstnerisk, men oplevede også perioder med forfølgelse og begrænsede muligheder under Sovjetstyret. Alligevel står hans bidrag som et af de mest markante i 1900-tallets kunsthistorie: suprematismen ændrede grundlæggende opfattelsen af, hvad et billede kan være, og lagde spor i både teori og praksis inden for abstrakt kunst.
Hvor kan man se suprematistisk kunst i dag?
Værker af Malevich og andre suprematister findes i store moderne kunstmuseer verden over, herunder samlinger i Rusland, Europa og USA. Originalsammentrækninger, udstillinger og forskningsprojekter har gennem tiden genoplivet interessen for suprematismens betydning og dens rolle i overgangen fra det figurative til det rene, abstrakte billede.
Den sorte firkant, Malevich 1915
Suprematisme (Supremus nr. 58), Malevich 1916
Sammenslutning
Supremus-gruppen mødtes fra 1915 og fremefter for at diskutere suprematismens filosofi og dens udvikling til andre områder af livet. Der var en vis sammenblanding med konstruktivismen, idet suprematikere som Lyuba Popova og især El Lissitzky arbejdede med propaganda og industrielt design.
Lissitzky spredte suprematistiske idéer til udlandet i begyndelsen af 1920'erne.
Arkitektur
Nikolai Suetin brugte suprematistiske motiver på værker på Lomonosov Porcelænsfabrikken i Skt. Petersborg, hvor Malevich og Chashnik også var ansat, og Malevich designede en suprematistisk tekande. Suprematikerne lavede også arkitektoniske modeller i 1920'erne, som gav en anden opfattelse af socialistiske bygninger end den, der blev udviklet i den konstruktivistiske arkitektur.
Malevichs arkitektoniske projekter blev kendt efter 1922 Arkhitektoniki. Designene lagde vægt på den rette vinkel med ligheder med De Stijl og Le Corbusier og blev begrundet med en ideologisk forbindelse til kommunistisk styring og lighed for alle. En anden del af formalismen var lav respekt for trekanter, som blev afvist som antikke, hedenske eller kristne.
Social kontekst
Denne udvikling i det kunstneriske udtryk fandt sted, da Rusland befandt sig i en revolutionær tilstand, ideerne var i gæring, og den gamle orden var ved at blive fejet væk. Efterhånden som den nye orden blev etableret, og stalinismen slog igennem fra 1924, begyndte staten at begrænse kunstnernes frihed. Fra slutningen af 1920'erne oplevede den russiske avantgarde direkte og hård kritik fra myndighederne, og i 1934 blev doktrinen om socialistisk realisme officiel politik og forbød abstraktion og andre kunstneriske udtryk.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er suprematisme?
A: Suprematisme er en abstrakt kunstbevægelse, der blev startet i Rusland i 1915/1916. Den fokuserede på grundlæggende geometriske former som f.eks. kvadratet og cirklen og er et eksempel på geometrisk abstraktion.
Spørgsmål: Hvem grundlagde suprematismen?
A: Suprematismen blev grundlagt af Kazimir Malevich.
Spørgsmål: Hvad inspirerede Malevich til at skabe det stærke billede af den sorte firkant på en hvid grund?
A: I sin bog The Non-Objective World, der blev udgivet i udlandet som en Bauhaus-bog i 1927, beskrev Malevich, at han kun følte natten i sig, hvilket inspirerede ham til at skabe den nye kunst, som han kaldte suprematisme.
Spørgsmål: Hvilket maleri markerede et gennembrud fra polychromi til monokrom suprematisme?
Svar: Hvid på hvid malet af Malevich markerede et gennembrud fra polykrom til monokrom suprematisme.
Spørgsmål: Hvornår udstillede Malevich sine tidlige eksperimenter med suprematistisk maleri?
Svar: I 1915 udstillede Malevich sine tidlige eksperimenter med suprematistisk maleri.
Spørgsmål: Hvad var det centrale element i hans udstilling? A: Det centrale element i hans udstilling var den sorte firkant, der var placeret i det, der i russisk-ortodoks tradition kaldes det røde/smukke hjørne, hvor det vigtigste ikon i et hus står.
Spørgsmål: Hvilke titler udtrykte nogle malerier fra 1915? A: Nogle af titlerne på malerier fra 1915 udtrykte begreber relateret til ikke-euklidisk geometri, som forestillede sig former i bevægelse eller gennem tiden; titler som "Two dimensional painted masses in the state of movement" (To-dimensionelle malede masser i bevægelse).
Søge